Vil DSF støtte sjællandske geddefiskere??

Hvorfor pokker spørger du ikke DSF om dette?

.

Redigeret af simon agerholm2 - 18 Jun 2015 kl. 07:01

I øvrigt har de udsætninger der tidligere har været iværksat med efterfølgende studier vist at den udsatte geddeyngel som ganske vist var af ferskvandsstammer ikke overlevede på sigt og ikke efterfølgende bidrog til selvreproduktion.

Men i dumper i hver gang,aligevel.

Jeg kan slet ikke forestille mig det apparat der skal stables på benene for at starte sådan et "opdræt" af en brakvandsstamme op. Skal fiskene indfanges i Fjord/nor er det da nogle ordentlige arealer man skal afsøge. Skal de tages i de ferske vande skal ferskvandsstammerne sorteres fra. Det kan selvfølgelig ske i åudmundinger men hvilken stamme er biologisk bedst egnet til formålet? dem der går op i ferske vande og gyder eller dem der bliver i det brakke?

Redigeret af laah123nu - 17 Jun 2015 kl. 15:38

Hvis det er ham på fotoet der optræder under falsk profil, er det da ualmindeligt dumt.

Svenske Geddfabrikker 

Det der er altså dårlig stil. Begge to. 

...

Redigeret af laah123nu - 18 Jun 2015 kl. 12:10

...

Redigeret af laah123nu - 18 Jun 2015 kl. 12:12

...

Redigeret af laah123nu - 18 Jun 2015 kl. 12:11

...

Redigeret af laah123nu - 18 Jun 2015 kl. 12:12

Det er da meget slående, at der er flere kompetanter i denne debat, som ikke evner at forholde sig til den problematik som der rejses i denne tråd, men derimod har meget travlt med, at dæmonisere trådstarter og andre debattører.

Alle og enhver kan jo se, at der er nogle alvorlige paradokser i de konklusioner og anbefalinger som DTU-Aqua melder ud med.

DTU-Aqua har netop anbefalet fødevareministeren, at han skulle indføre tvungen catch and release i for gedder i de sydsjællandske brakvandsområder, med det formål at ophjælpe bestandene af brakvandsgedder.

Men det er jo temmelig uforståeligt, hvordan DTU-Aqua kan komme frem til, at cach and release kan redde bestandene af brakvandsgedder, når mere end 95% af lystfiskerne har praktiseret cach and release i mange år.

Citat: steen-jac Det er da meget slående, at der er flere kompetanter i denne debat, som ikke evner at forholde sig til den problematik som der rejses i denne tråd, men derimod har meget travlt med, at dæmonisere trådstarter og andre debattører. Alle og enhver kan jo se, at der er nogle alvorlige paradokser i de konklusioner og anbefalinger som DTU-Aqua melder ud med. DTU-Aqua har netop anbefalet fødevareministeren, at han skulle indføre tvungen catch and release i for gedder i de sydsjællandske brakvandsområder, med det formål at ophjælpe bestandene af brakvandsgedder. Men det er jo temmelig uforståeligt, hvordan DTU-Aqua kan komme frem til, at cach and release kan redde bestandene af brakvandsgedder, når mere end 95% af lystfiskerne har praktiseret cach and release i mange år.

Redigeret af Søren N - 18 Jun 2015 kl. 08:47

...

Redigeret af laah123nu - 18 Jun 2015 kl. 12:17

Hvorfor ikke bare slette dem 100%?

Et soleklart knæfald for homogeniseret, lavpasteuriseret, velordnet og gennem reguleret ensrettet totalt holdningsmæssigt kastereret øllebrød, henvent til hændervridende konfliktsky leflende og lallende golden retrivere. Der bliver intimideret af et "sgu", hvorefter de skal have krisehjælp.

Citat: René Jespersen77 Med til det tvungne påbud om C&R, følger jo også et udbredt garnforbud der også har en gavnlig effekt. Dog tror jeg det bedste der kan gøres, er at forbedre geddernes muligheder for at gyde, ved at genskabe tidligere tiders oversvømmede enge. eller lave en kopi af de svenske gedde-fabrikker. Udsætninger er bare en rigtig sløj symptom-behandling!!

Selvfølgelig kan webmaster slette erhvert indlæg, som han har lyst.

Der står 

Redigeret af Søren N - 18 Jun 2015 kl. 18:56

Hej Søren Nielsen

Jeg har læst den publikation fra DTU-Aqua som du henviser til i et af dine forgående indlæg - http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/uploads/119431/fisk_og_hav_nr62.pdf - og på side 34 er der et søjlediagram over de erhvervsmæssige fangster af brakvandsgedder i perioden fra 1929 og frem til 2008, og iflg. diagrammet sker der et brat fald i fangstene i 1969.

Men det fremgår ikke om de statiske tal, som ligger til grund for søjlediagrammet, udelukkende stammer fra fangster i de sydsjællandske brakvandsområder, eller om de omfatter alle brakvandsområder i hele Danmark, der lever f.eks. også brakvandsgedder i den sydlige del af Roskilde Fjord og Ringkøbing Fjord.

Mig bekendt, så er bestandene af gedder i de sydsjællandske brakvandsområder knyttet til deres respektive habitater, da saltholdigheden i den vestlige del af Østersøen er så høj, at gedder ikke vil kunne emigrere fra fra Stege Nor til Præstø Fjord eller omvendt. Og derfor må det også være nogle overordnede faktorer som er i spil, når bestandene af gedder kollapser samtidigt i flere brakvandsområder.

Men mit umiddelbare bud er, at det er et sammenfald af en lang række negative årsager, som er skyld i det markante fald i bestandene af brakvandsgedder.

Lad os ta' nogle af de mulige årsager i en vilkårlig rækkefølge:

Kraftige storme som har presset saltholdigt havvand ind i brakvandsområderne, og derved medført saltslåning med massedød blandt brakvandsgedderne til følge.

Op gennem 50'erne, 60'erne og 70'erne var det danske landbrug meget ekspansivt, der skete en eksplosiv stigning i anvendelsen af kunstgødning og sprøjtemidler, og som det er de fleste bekendt, så har det haft, og har forsat nogle meget alvorlige konsekvenser for vandmiljøet.

I den samme periode blev der også bygget højvandsklapper i mange vandløb, og deres formål er netop, at lukke for vandløbet når storme presser ekstra meget saltvand ind i de indre danske farvande, og når højvandsklapperne er lukket, så kan gedder og aborre ikke flygte op i vandløbene.

Mange af de lavvande vådområder som der typisk er i vandløbenens nederste forløb, er mange steder blevet eller forsøgt afvandet, og det er jo netop i disse områder, hvor gedderne yngler.

Frem til slutningen af 70'erne blev der også udledt enorme mængder urenset spildevand til de indre danske farvande, og det var netop de lukkede brakvandsområder som blev aller hårdest ramt af forureningen, da de har den dårligste vandudskiftning.

En meget væsentlig faktor kan også ha' været, at erhvervsfiskeriet stort set var ureguleret frem til slutningen af 70'erne, og allerede i slutningen af 60'erne var mange bestande af industrifisk totalt nedfisket i de indre danske farvande. Disse bestande er aldrig kommet på fode igen, og det var jo netop de enorme mængder af sild, tobis, o.s.v. som dannede basis for brakvandsgeddernes hurtige vækst.

Og selv om der er kommet styr på nogle af de negative faktorer som jeg her har belyst, så er der jo langt fra rodet bod på alle følgevirkningerne, og derfor er det også meget uforståeligt, at DTU-Aqua slet ikke har forklaret fødevareministeren, at bestandene af brakvandsgedder er nede på nogle få procent af deres oprindelige størrelse.

Det virker også meget useriøst, at DTU-Aqua ikke har anbefalet fødevareministeren, et totalt forbud mod garnfiskeri i brakvandsområderne, der er jo kun meget begrænsede overlevelseschancer for en garnskadet gedde, som har hængt mange timer i et monofilt nedgarn.

PS: Det er vist helt normalt, at der er nogle useriøse debattører som helt systematisk forsøger sig med mudderkastning og personfnidder, når der er tråde med emner som de ikke bryder sig om, og ofte lykkedes det faktisk for dem, at få 'kørt en tråd i grøften' på den måde.

Citat: steen-jac Hej Søren Nielsen Jeg har læst den publikation fra DTU-Aqua som du henviser til i et af dine forgående indlæg - http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/uploads/119431/fisk_og_hav_nr62.pdf - og på side 34 er der et søjlediagram over de erhvervsmæssige fangster af brakvandsgedder i perioden fra 1929 og frem til 2008, og iflg. diagrammet sker der et brat fald i fangstene i 1969. Men det fremgår ikke om de statiske tal, som ligger til grund for søjlediagrammet, udelukkende stammer fra fangster i de sydsjællandske brakvandsområder, eller om de omfatter alle brakvandsområder i hele Danmark, der lever f.eks. også brakvandsgedder i den sydlige del af Roskilde Fjord og Ringkøbing Fjord.

Hej Søren Nielsen

På Retsinformation kan du læse 'Bekendtgørelsen om særlige fiskeriregler for gedder i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn', se link - https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168808

Under § 3. står der: "I de i § 1 nævnte områder er fiskeri med nedgarn ikke tilladt i perioden fra den 1. februar til og med den 31. maj."

Det vil sige, at der i de pågældende brakvandsområder kun er et sølle fire måneders forbud mod fiskeri med monofilt nedgarn, og hvad angår garnskadede gedders overlevelseschancer, så gør det næppe nogen forskel om gedderne bliver fanget i februar eller august måned.

Men jeg vil af hensyn til sagligheden tilføje, at det tidligere omtalte søjlediagram over erhvervsmæssige fangster af brakvandsgedder også kan være misvisende, da det langt fra er sikkert, at de erhvervsmæssige fangster af gedder giver et retvisende billede på bestandenes reelle størrelse.

De danske forbrugere har nemlig ændret adfærd omkring forbruget af de fiskearter, som er knyttet til fersk- og brakvand. Frem til 60'erne var det jo helt normalt, at den lokale fiskehandler solgte gedder, aborrer, sandart, suder og karper, men nu om stunder er det arter, som kun sjældent ses i fiskehandlernes udstillingsvinduer, og disse arter sælges aldrig i supermarkedernes frysediske.

Når der ikke er særligt meget salg i fersk- og brakvandsfisk, så er det en helt naturlig følge, at erhvervsfiskerne ikke går målrettet efter de pågældende arter, da handelspriserne på fiskeriauktionerne ikke kan opveje udgifterne til fiskeindsatsen, og derfor kan det ikke svare sig, at fiske efter disse arter.

Og nu om stunder, så er det hovedsageligt fritidsfiskerne, som praktiserer kystnært fiskeri med monofilt nedgarn, og da de ikke må omsætte deres fangster, så indgår de ikke i de officielle statestikker, og derfor har vi slet ikke et fuldt overblik over, hvor mange gedder der rent faktisk er blevet fanget i brakvandsområderne.

Men det er min personlige opfattelse, at det er den eutrofiering som følger af forureningen med urenset spildevand og kvælstof fra landbruget, der har været og stadig er hovedansvarlig for den ubalance som vi oplever over alt i de danske søer, åer og havet omkring Danmark.

Min konklusion er baseret på mine personlige erfaringer fra fiskeriet i to af de store sjællandske søer. Jeg kan tydeligt huske, at de op gennem 60'erne, 70'erne og 80'erne blev de voldsomt eutrofieret med dårligt renset spildevand, og det medførte, at lystfiskernes fangster af gedder faldt drastisk i den pågældende periode, og det blev ligefrem normen med nul-ture.

Jeg kan også huske, at forureningen af søerne medførte, at alle vandplanterne på de lavvande områder, hvorpå gedderne om foråret lagde deres æg, blev dækket af et loddent overtræk af grønne trådalger. Og det er meget sandsynligt, at hovedparten af de geddeæg som på den måde blev, og vel forsat bliver overgroet med trådalger går til grunde, og nogle tilsvarende skader kan også ha' ramt brakvandsgeddernes yngleområder, hvor det så bare har været udvasket gødning fra landbruget, som har været årsagen til eutrofieringen.

Denne teori bliver i øvrigt bestyrket af, at brakvandsgedderne oppe i den svenske og finske del af den Botniske Bugt, ikke har været ramt af den samme tilbagegang som de sydsjællandske, og der er li'som kun saltslåning og eutrofiering som oplagte forskelle på levevilkårene for disse bestande. Der bliver aldrig presset så meget saltvand ind i Østersøen, at det når helt op i den Botniske Bugt, og det nordlige Sverige og Findland er tyndt befolkede områder uden ret meget landbrug.

GAAAB!