DTUs uvidenhed

Hej Johan

Redigeret af lasse hagebro - 28 Jul 2013 kl. 15:43

Lasse, jeg tror godt, du ved, hvor jeg vil hen med spørgsmålet om din succesrate. Hvis rugekasserne skal give mening, skal det ud til foreningerne. Selvom du er en ihærdig mand, har du nok ikke tid til at passe dem alle. Jeg ved fra det foreningsarbejde, jeg selv har været med i, at det meget tit hænger på en eller to ildsjæle. Det samme hører jeg fra andre overalt i landet. Der er en del arbejde for vandpleje-folket, men fælles for stort set det hele er, at det kan klares på aftalte tidspunkter. Man kan planlægge efter det. Kan man det med rugekasser? Det kan godt være, der er mindre arbejde end med yngeludsætninger, men hvis ikke du har sikkerhed for, at der er folk til at rykke ud, risikerer du at miste det hele. Det er ikke en fejl ved rugekasserne, men dog stadig noget, du er nødt til at tage med i betragtning som en seriøs praktisk udfordring ved metoden.

Jeg er ikke så optaget af, hvad du eller andre tror. Jeg vil meget gerne have tingene undersøgt ordentligt, før man beslutter sig. Det er kostbare æg, vi spiller med.

Johan


Redigeret af Johan - 28 Jul 2013 kl. 16:27

Jeg ved nu ikke - i mine ører lyder det meget fornuftigt, at der ikke skal undervises i noget, der måske viser sig at være forkert. Og så har du selv leveret en anden god grund ved at henvise til videoen fra efterskole, hvor en af eleverne har lært, at metoden nærmest er bedre end den naturlige.

Du har meget travlt med at skælde ud på DTU og DSF. Som du ved, vender 3 fingre ind mod dig selv, når du peger på andre. Du har overhovedet ingen skrupler over at tillægge andre skumle motiver for deres holdninger. Hvis jeg nu motivforsker mod dig på samme vis, som du gør mod DSF og DTU, kan jeg da finde gode grunde til, at du er så uvillig til at give slip på en idé, der måske burde kasseres. Og til at du ikke er den rette til at undervise elever i rugekasser. F.eks. den at du har brugt så mange timer og så meget hjerteblod, at du ikke er modtagelig overfor argumenter, der kan pege i retning af, at du tog fejl. Så du ser kun det, du vil se, og ser bort fra alt andet.

Johan


Redigeret af Johan - 28 Jul 2013 kl. 17:25

Citat: Johan Det er kostbare æg, vi spiller med. Johan

Det er lige nøjagtigt hele essensen, de er alt for kostbare til at vi burde risikere at smide dem alle i det samme dambrug, men risiko for at miste det hele ved eks. et sygdomsudbrud.
Hele debatten om de kære rugekasser, har efterhånden taget en i mine øjne helt forkert drejning.
For det første er det vel ikke Lasses ansvar at bevise at de virker, men de såkaldte kloge mænd hos DTU og de gamle mænd med med krøllede liner fra DSF som må bevise at de ikke virker.

Selve debatten bør omhandle de grundlæggende elementer i den måde vi opretholder nogle fiskebestande, så vi sportsfiskere har nogle fisk at fange.
Hvis ikke vi efterstræbte fiskene, kunne de uddø stille og roligt uden nogen vil savne dem.
Måden som vi idag supplerer bestandene på, er yderst problematisk, da vi ofte samler alt på et bræt og vi samtidigt støtter dambrugsdriften som vi på mange fronter har kæmpet en indædt kamp imod i flere årtier.
En spredning at klækningerne til de mange gydebække der i vandløbene, vil fjerne risikoen for at et gylleuheld eller et sygdomsudbrud vil udrydde et helt års produktion af yngel.

De penge vi idag kaster i vandløbsrestaureringer er i flere tilfælde kastet direkte i kloaken.
Se bare på Karup å, hvor der igennem de sidste år er kastet tonsvis af grus i åen, for at man blot kort tid efter, kan konstatere at det hele er sandet til, fordi kommunerne har valgt at spare grødeskæringen næsten helt væk, og åen nu er i fuld gang med at grave sig dybere og dybere ned i terrænet, og derved flytter tonsvis af sand i åen.

Jeg synes jeg mangler beviser for at fiskepleje vi udøver idag vitterligt giver de resultater man kunne ønske sig, og om ikke der findes meget større potentialer for fiskeproduktionen i vores vandløb.

Lasses rugekasser, er det tætteste vi kommer på at producere yngel på naturens præmisser, og tilmed at prisen kun en brøkdel af det som bruges i dag på pumpede dambrugsfisk.
Tilmed er potentialet for at producere meget mere yngel stort, og naturen får selv at vælge de bedste gener til de fremtidige generationer af yngel.

Jesper Rasmussen

Jesper, vandløbsrestaurering er en forudsætning for, at Lasses rugekasser virker, medmindre vandløbet i forvejen er sundt.

Johan

Så må der vist være hammerslag, for den tror jeg ikke engang Lasse kan overbyde! Nu er rugekasserne bedre end naturen selv. Det er efterhånden svært at finde rundt i, hvad formålet med de kasser egentlig er. Lasse siger selv, at han vil så tæt på naturen som muligt. Men du vil ikke overlade en så alvorlig sag til aktørerne selv?

Hvad baserer du den antagelse på, at restaurering i dag ikke er effektiv. Nu begynder tingene for alvor at vende på hovedet, for denne tråd startede som et angreb på DTU og nu også DSF. Har du nogensinde haft dem med ude ved et vandløb for at se på mulighederne? Det havde vi i starten af maj. Tror du, de bare anbefaler, at vi bevidstløst hælder en masse grus i åen, og så er den hjemme? NEJ!!! Vi snakkede om skjulesten, vanddybde, sandfang, udplantning af vandranunkler, det rette fald på en gydebanke, vandtemperatur osv. Hele pakken! Et vandløb, det kan huse fisk i alle størrelser og aldre.

Johan

Johan>>

Nu ved jeg ikke hvilke vandløb du slår dine folder ved, mine antagelser stammer primært fra Karup å hvor Lasse også har hjemsted.
Her er der hældt rigtigt meget grus i åen, men ikke etableret et eneste sandfang.
Tilmed har de ansvarlige kommuner valgt stort set at stoppe med at skære grøden, med det resultat at åen bliver smallere og smallere og dybere og dybere.
En smal og dyb rende er ikke optimale forhold for ynglen og ungfiskene at opholde sig i.
De sidste mange år har fangsterne været vigende i åen og flere af foreninger langs åen nærmer sig grænsen for deres økonomiske formåen.
Man må aldrig nogen sinde glemme at de kæmpe arbejde som frivillige hænder blandt lystfiskerne har gjort igennem tiderne, ikke er sket fordi man vil have 100 % naturlige fisk at fange i en vanskelig tilgængelig å.
Det er udelukkende sket med et ønske om have en fiskebestand som kan tåle et fisketryk og et tilgængeligt fiskevand med mulighed for at udøve sin sport.
Man skal sætte tæring efter næring, og man er nødt til at forholde sig til og der er sammenhæng mellem investering og udbytte.
Grus er dyrt og kræver omfattende vedligehold, det er klækkekasser ikke og de kræver et minimum af vedligehold.

Intet af det som gøres hjælper en døjt, hvis ikke der er et sammenspil mellem de involverede parter.

Udspillet fra DSF om at vi skal have 100% naturlige fiskebestande som tåler et vist fisketryk, er en drøm og blive aldrig til andet.
Der er idag så mange faktorer som spiller ind på fiskenes overlevelse, rovdyr/fugle, fødemængde i havene, forurening og meget mere.

DSF´s drøm om den 100% naturlige fiskebestand og DTU´s visioner om vandløb som de så ud for 1000 år siden, er smukke tanker og drømme, men meget urealistiske.
Desværre så blokkerer de for alle andre synspunkter og ideer til at producere fisk som sportsfiskerne kan fange.

Jeg tvivler stærkt på at man kan skaffe ret mange penge og ressourcer til at hjælpe fiskebestandene, hvis det hele bare drejer som at sidde på en bænk ved Hagebro og måske være heldig at se en springende havørred.

Jesper Rasmussen

Citat: KLEINN "Den, som tror at tingenes tilstand i denne verden kan ændres, tror noget, han ikke bør tro"Don Quixote de la Mancha

Jesper Rasmussen

Hej Jesper

Hej Lasse

Hver gang du er inde og læse i tråden får den en visning mere, så antallet skal tages med et gran salt

Mvh
Lasse

Citat: lasse hagebro Men rugekasser er ikke tænkt som en erstatning for vandløbsrestaurering. Det er tænkt, som et værktøj til at kikstarte en bestand i et ny restaureret eller åbnet vandløb Der skulle gerne være noget til fiskene, at vende tilbage til.   mvh Lasse Hagebro

Som jeg ser rugekasserne, så er det tænktbart, at de kan overtage alle de steder, hvor der er behov for udsætning af yngel... Herudover, så kan rugekasserne indirekte betyde, at der fratages noget af den magt, som §7 udvalget (DTU, DSF O,A.) i dag sidder på og  samtidig kan de enkelte foreninger bruge de sparede penge på restaureringer.

Hej

Hej

Hej Kim

Citat: Johan ...Som jeg vist har skrevet tidligere, synes jeg, det er skræmmende at høre en af eleverne fra Blåkilde Efterskole fortælle, hvad han har fået ud af din undervisning. Han har fået det ud af det, at dine klækkebakker er bedre end naturen selv! Johan

Skræmmende vil jeg nu ikke kalde det, da han jo blot har erfaret, at rugekasserne reducere nogle af trusslerne mod befrugtede æg/nyklækkede yngel, så flere overlever.

Lasse, tror du, alt i folks profiler skal tages alvorligt

Mht. at tage dig alvorligt ville de hjælpe en hel del, hvis du udviste lidt større lyst til at tale om de ubekvemme spørgsmål.

Du er før blevet spurgt, hvor stor en del af ynglen, der overlevede og vendte tilbage til gydebankerne. Dit svar var, at det jo var det, undersøgelsen skulle vise. Fint! Hvis det nu skulle vise sig, at de ikke vender tilbage, er det hele skønne spildte kræfter (og æg). Og så er det bare, jeg i al stilfærdighed tillader mig at spørge, om det er noget at bruge i undervisningen!

Vil du svare på det, hvis jeg nu lover at tilføje i min profil, at der findes enkelte spinnefiskere, der ikke lugter af isbjørnetis...

Johan

Hej Johan

Citat: Johan Okay, lige for at lægge den med min profil død: Lystfiskere driller hinanden i al venskabelighed. Det er, hvad min profil-tekst går ud på, tilsat et forsøg på lidt selvironi. Mht. at starte en bestand op. Du sprnger det samme led over igen. Hvor skal ynglen leve i perioden, fra de forlader rugekassen, til de rette gyde- og opvækstforhold er etableret? Det må dog være et krav, at de overlever den første spæde start på livet, før de kan vende tilbage. Johan

Det er jo rimeligt simpelt: Rugekasserne kan i princippet bruges i alle de vandløb, hvor der allerede i dag sættes klækkeri-yngel ud, samt i vandløb med strækninger hvor opvækstforholdene er acceptable --- altså det er vel ikke så svært at forstå, men det er da hermed blevet nævnt endnu engang.

Kan , det tænkes at rugekasserne har været et shelter for skarvens hærgen igennem perioden med islægning, siden bestanden modsat de vestvendte er upåvirket. Ved, godt jeg blander ting sammen kun en strøtanke. 

Hej Carsten

Citat: limfjord Her vil jeg godt lave en Erhard Jacobsen: Det har jeg aldrig sagt.:-D Det jeg mente på dansk, er at så længe de er i kassen, er de beskyttet mod ydre fjender som feks skarven. Har været en fordel her de forgående år, men selvfølgelig ikke meningen med dem, men blot en sidegevinst.

Hej Carsten

Skarven spiser ikke yngel i den størrelse. Den er ikke særlig effektiv på lavt vand, og det vil slet ikke kunne betale sig for den at gå efter så små fisk. Det er senere i ørredens liv - og især i smoltudtrækket, at skarven er et problem.

Johan

Hej Carsten

Vi er vist ved at være tilbage til, at man kan spekulere sig til så mange mulige kommende problemer, at projektet aldrig kommer op at stå!.  

Citat: Steen Kehler En rugekasse er jo blot at betragte som en kunstig gydebanke og ynglen kan jo godt finde ud af at sprede sig i vandløbet fra en naturlig gydebanke, så der er intet, der taler for, at de ikke også skulle kunne finde ud af at sprede sig fra den kunstige

- og hvad gør den lille nyklækkede ørred så, når den forlader rugekassen et sted, hvor de få pladser er optagede, fordi der ikke er tilstrækkeligt gyde- og opvækstvand?

- men man kan da altid bare have lidt flere rugekasser spredt ud i vandløbet med lidt færre æg i hver.

Det gør det nok ikke lettere at få folk til at tilse dem, hvis de står spredt udover kilometer af vandløb. Ofte i ufremkommeligt terræn gennem sump og krat.

Der er brugt en masse kræfter på at optimere klækningsprocenten. Kunne man forestille sig, at næste udviklingstrin bliver optimering af ynglens overlevelse, efter at de har forladt rugekassen. Og når så den kode er knækket, viser det sig, at ynglen har de bedste muligheder, hvis de slippes fri på en rigtig gydebanke med gode skjulesteder. Hvilket lægger op til det indlysende spørgsmål, hvorfor dog ikke bare lade ørrederne klare det selv!

Johan

Hej Kim