46 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25610 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

-
  Læst 1232 gange.
Hvor meget kan man tillade sig? 
Indsendt Fredag d. 20 marts 2015 - af  Per Karlsen

Hvor meget kan man tillade sig?

Ja, ovenstående spørgsmål, stiller jeg egentlig til alle, som binder fluer, og fisker med dem.

Kan man i år 2015 tillade sig at lave fluer til praktisk fiskeri, som hjertet eller nysgerrigheden lyster, eller er der rammer for, hvad der kan bindes og sættes på forfanget.

Ja, der kunne vel sagtens argumenteres med en sang fra de varme lande, men reelt er det vel sådan, at alle rammer er sprængt med hensyn til at finde på, når talen er på fluer og fluebinding.

Er det skidt eller dårligt? Nej ikke i min verden, for noget af det, som findes på, er jo ren innovation, som kommer alle til gode, nu eller senere.

Jeg har rodet med fluer og fluebinding siden 1960, og har set det mest af, hvad verden har budt på, når talen er fluer og fluebinding, og jeg har personlig holdt nogle stierne rene, mest fordi, jeg som professionel fluebinder, skulle være sikker på, at tingene kunne sælges.

Dog har jeg op gennem årene eksperimenteret meget med materialer, mest for at finde alternativer til det, som kunne købes i forretningerne, og da min bedre halvdel havde en fin sy forretning, ja så var inspirationen fin, da der i hobby og sy butikker tit tikker ting ind, som er glimrende til vores fluer og fluebinding.

Fanger disse former for eksperimentale mønstre flere fisk? Ikke nødvendigvis, men jeg har stadig den tro, at flue mønstre, der skejer lidt ud fra mængden, især i hårdfiskede vande, kan få den udløsende hug faktor, blandt de almindelige fluer / mønstre.

Hvor tosset må fluen sammensætning og materialer være? Ja, jeg har hidtil, med erfaring i de gamle traditionelle Fulddressed Laksefluer, holdt mig indenfor de fleste normer / regler, og ikke slået gækken løs, men så alligevel er der vel ting, som er blevet pustet op, især i de første serier af mønstre vi lavede til det spirende kystfluefiskeri i starten af 80erne.


I dag, er jeg meget eksperimenterende i min fluebinding, og har så glæden ved teknisk at få fluerne bundet, så flotte, som mulig, uden at det bliver helt hysterisk, altså slet ikke på konkurance plan.

Jeg har i mange år eksperimenteret med forskellige typer materialer og dekorationer af tilbehør, og min erfaring med dekoration, stammer for mange års flirten med støbning og dekorering af tusindvis af blink /woblere, og den erfaring har jeg taget med over i min fluebinding.

For at vise hvor tosset et fluemønster kan være, vil jeg præsentere en mønster type, som i mange sæsoner er blevet lavet i eget regi, med lidt test blandt kolegaer rundt om i Norden, mest til lakse og havørred fiskeriet.


Mønsteret kan laves som krogfluer eller rørfluer og det foreløbig blivende møsnter ser sådan ud, men laves i mange varianter.

Fluens mønster bære navnet Tosse Fluen, ja noget skulle den jo hedde og består i sit grund elementer i flg.:

Navn: Tosse Fluen.

Krog dobbelt krog WMC nr. 9410 BZ str. 2 +4.

Underbevikling på krop, 2 omgang fluo. Gul gaffatape.

Hale/ krop en gul fluo. slange klippet på samme måde, som kroppen på kondom spinner!

Lad spidserne på slangen være små 20mm, det virker bedst.

Vinge: Under et stykke lilla 2mm. foam skum skåret, som den type vinger, som Peter Falkenberg forhandler:

se linket HER

Skumvingen er dekoret, med en printet label, printet kan være hvad som helst.

Legs, er her placeret anderledes end normalt, ikke på kroppen eller fluens front, men på skumvingen, så legs ligger over kroppen.

Benene er trukket igennem skummet med en bøde nål, og limet med 10 sekunders lim.

Overvingen er lavet af lang sort ged eller fåre hår + 4 strimler gloing in the dark, hvid flash.

Front hacklet, er gul twistet marabu, fra en boa.

Bindetråd sort.

Se billedet, for illustration af materialer!

Hvad er så ideen med typerne, som Tosse Fluen?

Jo især vingen med Mos skum / foam skum, har min udelte interesse. Dels er der mange varianter, såsom at lave vingen i en vimpel, som vores skindvinger, og så kan den type vinger farvevarieret i det uendelige, enten ved rene farver, fra skummets oprindelig dele, og så med forskellige dekorationer.

Farvevalg på skum, er dag mangfoldig, noget af det er to farvet, med glimmer, men som det er gældende for labels, så er det klogt at forsegle overfladerne på skummet, mest fordi det hele ikke er vandfast, og især det glimmer, som er på skummet, meget gerne skaller af, men en forsegling gør det nogenlunde holdbart., og jeg bruger gerne Junkers lak til parket gulve, men også klar negle lak og spray i klar er brugbart.

Ud over labels, bruger jeg også Flexolite, det som man bruger til at dekorere blink med. Det har i den rigtige kvalitet, noget rigtig godt klæb, som gør, at det sidder rigtig godt fast på Mos gummi, og jeg lakere også de overflade med omtalte lakker.

Flextolit har flere gode glow in the dark farver, og giver vingen et forrygende skær, især vis man bruger en UV pen til at tune lyset op med.

Når man arbejder med skum, og har ønske om at klæbe labels eller Flexolite på, så er det bedst at lakere før, man klipper skum vingerne i facon, så holder det bedre. Jeg klipper mine skumvinger, da en skalpel eller hobby klinge, er svær at få ordentlig i skær, især på materialer med bløde overflade, da bliver kanterne ikke skarpe.

Flexolite er lidt svær at købe sig til, men Ækvator Sport i Odense har normalt de rigtige farver:

http://shop.aekvator.dk/product.asp?product=533

Folier i Glow udgaver kan fås i flere varianter blandt andet på de link her, men til biler det oftest meget kostbart, men det virker, og er man flere om indkøb, så der muligheder nok:

se linket HER

se linket HER

se linket HER


Ud over farvevalget mm., er skumvingerne nemme at binde på, kan formes, som man ønsker + at skummets flyde evne, gør at fluen står korrekt, altså ikke vender rundt. Desuden synker de lige så fint, som vinger med hår og skind.

Ønsker man lidt liv i skumvingens spids, så kan man stikke glimmer – hår og marabu i skummet akkurat, som benene, og vil man have et svæv af materialer, som eksempelvis den berømte Pattegris, er der vel ingen, der forbyder en, at sætte lidt spey fibre i vingens spids.

Vingen kunne reelt godt kun bestå af en skum vinge, men jeg har til fluer med lange vinger, haft det indtryk, at er der en skumvinge under de lange vinger, hægter de ikke så meget op, og ved at de er tvunget 2 – 3 cm. op over kroppen, er det en meget livagtig vinge, der kommer i brug.

Almindelig hår vinger, og vingestrips i skind og Craftfur, er også gode og livlige, vis man har en undervinge af skum.

Gider man ikke at have overvinge over skumvingen, så kan tricket med at indstikke materiale i skumvingens spids, være løsningen for en livlig vinge, da det tynde materiale i vingens spids, giver et forrygende liv i strømmen.

Jeg bruger de her ting alle vegne, også på kysten, og nat fluer i den her type mønstre laves så i sorte varianter og det virker.

Bulefluer til å og kyst med skumvinger – Muddler hoved og andre tiltag, er storfangere, dog kan de være lidt svære, at få af vandet, vis der er meget skummateriale på fluen, men så lære man, at få fluen af vandet med et let spaycast, så går det alligevel, selvom det ikke er kønt.

Normalt er typen Tosse Fluens vinge bundet med skumvingen i flad positur, men man kan få en anden gang med fluen, vis man vender skummet på højkant, så får man en flue, der lidt mere livlig i strømmen.

Skumvinger, som står på højkant, har evt. ben stukket igennem, og har samme dekoration og ende materialer, så forskellen ikke så stor i forhold til de flade vinger.

Dog har de skumvinger, der står på højkant, den fordel, at man kan lave sidevinger, så man har forskellige farver på hver side af vingen, noget a la Jim Pedersens Cameleon Fluer, der i gamle dage blev brugt i Mørrum, disse var for det meste lavet med fjervinger!

Det her tiltag med Tosse Fluen, kan jo varieres i det uendelige, og som rørflue, belastet og ubelastet, er typen, også et godt eksperiment, og jeg håber, at det kan give lidt inspiration, uanset hvor tosset ideerne kan lyde.

Mvh
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard