71 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Effektlageret
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1366
i dag: 0
23689 skribenter.


GrejOnline.dk


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne
W3 Power Sturgeon 12 fod - Stør stang
Vejl: 1699,- 1199 kr.

Westin W4 Flydedragt
VejL: 2499,- 1999 kr.

INFO DOUGLAS FLUESTÆNGER
 500 kr.

LOOP OPTI STILLWATER
 1500,00 kr.


flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Fluebinding
  Læst 229 gange.
 
Indsendt Onsdag d. 9 august 2017 - af  Per Karlsen


Let fluebinding?

Let fluebinding findes det? Eller rettere sagt simpel fluebinding / mønster. Ja, det kan vel altid diskuteres på hvilket plan i fluebindingen, det bliver svært, og hvad man konstatere, hvad er simpelt!

Nu er overskriften her reelt alvorlig nok, for jeg fik en henvendelse fra en huset garvede gamle venner, meget dygtig fluefisker, og ikke mindst fluebinder, men han er årgang 1936, så hans tid er ved at løbe ud, men han fisker stadig, det han kan magte, og ja, også fluebindingen kniber det med, men han giver ikke så let op, og søger råd, om jeg kunne give ham et vink, om at lave havørred / lakse fluerne, simpelt.

Jeg ved udmærket, hvad han normalt bruger af mønstre, idet han er traditionelt opdraget, med først krogfluer, og da han kunne se, at rørfluerne duede også, ja da var han med på vognen, især til natfiskeriet i Karup å, og så selvfølgelig til laksefiskeriet i Norges elve, så han ved nok, hvad han vil have, men jeg kan fornemme på ham, at den helt rigtig binding af mønstre, det går bare ikke mere!

Jeg synes jo altid, at det er trist, at livets efterår, ofte sætter en stopper for ens meget massive aktiviteter, ude ved fiskevandene og ikke mindst ved fluestikket, men vi kan jo ikke stoppe tiden.

Jeg havde tidligere vist ham, hvordan DFRS virkede, og jeg viste ham forskellige tiltag, i DFRS, som jeg mente, kunne lette tilgangen, til det han nu kunne magte, med hans form for fluebinding, nemlig lave flotte simple fluer, som absolut kunne fange fisk, især brugt af en veteran, med mere end 65 års erfaring.

Han kunne godt se sig selv rode med DFRS, mest fordi hans motorik med hænder / fingre stadig er intakt, uden al for meget røsten.

Han var efter om jeg ville lave tilbehøret til kroppene, og det ville jeg selvfølge, dels er det ikke meget IT han kender til, så printning af dekorations label, var hurtig en aftale, den del lavede jeg klar til ham, så tingene, blot skulle monteres.

Nu har jeg i de sidste 15 år lavet en masse eksperimenterende fluebinding, så jeg har en masse tilbehør liggende, og veteranen fik lov at vælge ud, hvad han mente, var indenfor hans brug af farver og størrelser.

Hvad kunne så være let fluebinding?

Ja, jeg mener jo, at netop DFRS vingedel, gør det noget lettere at tumle rundt med, både vis man vil følge helt op på de helt moderne fluer, med mange ting i vinge delen, men i DFRS, ja da er den simple vinge meget effektiv, og særdeles nem at binde op.

Mit forslag vil være at binde vingedelen på et 60mm. langt klar ø1,8 mm. rørflue rør, det kan så justeres i længden, til den færdige flue / krop, og bibeholder man de 60 mm. længde, så er der masser af plads, at binde på.

Jeg ville så lave en en undervinge i ræve hår, men masser af glimmer over vingen. Overvingen ville jeg evt. lave i en langhåret udgave, eksempelvis lang sort ged, også med masser af glimmer over vingen, og så ville jeg lave et front hackel i under uld, fra ræv, og tviste det med et twiste hjul, eller en modificeret hår næse trimmer.

Twistede hår hackler, er bare fine, nemme at lave, og absolut brugbare, til især ens natfluer.

Vil man evt. ikke undvære sine junglecock, så kunne man sætte junglecock på foran hacklet, og slutte af med en relevant størrelse / farve i conehead.

Med vingedelen færdig, så kunne man reelt stoppe her, og bevare kroppen, i den rene rå farve, som det tynde rørfluerør har, og så enten fiske med løs krog, eller sætte et godt gammeldags silicone styr på røret, så er der både kroghold, og fixpunk!

Vi blev dog enige om, at der i det her tilfælde, godt måtte være noget, der lignede en krop, så løsedelene til krop bestod af flg.:

En stump rørfluerør, med en label med ass. farver, og overtrukket med krympeflex, i klar ø12mm. krymp 2:1, skåret af i den ende, som vender ind under vingen. Ved at skære røret over i ca. 30 grader, så løfter røret vingen lidt.

Som ende / but, bruges ass. fladfiske kugler, i ass. fluo farver, og det hele låses med silicone styret i en skrap farve. Den del, som låser kropsdele, kunne også være en blød Fluo gummikugle, så kan flue fiskes, med løs hængende krog, vis det ønskes.

Størrelsen af fluen / længden af kroppen, kan man jo selv definere, mest fordi vingen kan tunes i hårenes længde + dekorationen på kroppen kan tilpasses den længde man ønsker.

Variationerne på kroppen kan være flg.:

1 stk. farvet kugle / 1 stk. rørfluerør skåret i en given længde / 1 stk. farvet kugle, altså 3 enheder.

Vil man have lidt ekstra belastning på fluen, ud over conehead, så kan den bageste kugle, være en metalkugle, enten i standard eller i tungsten.

Illustrations billedet viser 5 mønstre i forholdsvis store fluer, til natfiskeri, bliver fluerne korte ned i længde, og krops tilbehør, har man nogle gode mønstre, til ens dagsfiskeri , og de typer her, kunne sagtens bruges i hele sæsonen.

Veteranen kunne fint tumle den her form for fluebinding, men jeg ved også, at han meget gerne ville have lavet fluernes krop med traditionelle materialer, det er tydeligt, at han stadig går meget tæt på fulddressed fluer, når talen er binding af kroppe, men den tid er desværre forbi.

Veteranens æske blev fremvist, med den sædvanlige stolthed, og ja æsken var fyldt igen, og jeg håber han i sit livs efterår, vil få samme glæde, af de ting han her fik prøvet, nyt var det, men jeg er sikker på, at kunne han binde gamle sager, så var det blevet ved det.

Med ovenstående håber jeg at de fluebindere, som har lidt svært ved bindingen, kunne få inspiration, til at lave nogle light udgaver – simple fluer, og til at binde dem, uden de store armbevægelser.

Knæk og bræk, en lystfisker hilsen fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

GrejOnline
Effektlageret
Stefs Lystfiskergrej
Northwest Fishing guides
Fangfisk.nu
GEOFF ANDERSON
Fiskerejser.dk
BEST FISHING
Altid mange tilbud
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard