35 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1431
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Fluebinding
  Læst 912 gange.
PCR Rør, som rørflue kroppe. 
Indsendt Fredag d. 16 november 2018 - af  Per Karlsen
Til det praktiske fiskeri, kunne jeg godt have ønsket meget flere muligheder til praktisk afprøvning, men desværre har helbredet ikke kunne holde til de sædvanlige årlige antal fiskedage, så det må jeg have til gode. Til gengæld har jeg så siddet meget ved fluestikket, og været en del på tasterne med artikler, rundt om på nettet, så noget, er der kommet ud af det.

Ønsker man at se, hvad forsøg og tiltag der er foretaget med PCR Rør, så prøv at Google – PCR Rør Fluebinding

Ud over PCR Rørene, er der også ved at være mønstre klar med Pipetter, så der er masser af fluetyper. og bindeteknikker, som skal finpudses

Nu er Pipetter i brug, som rørflue rør, ikke et nyt tiltag, især i øst Europa, er man nået langt med mønstre og bindeteknik, og noget af det, er meget veludført, og har givet undertegnede mange gode ideer, og på linkene her, kan man se nogle spændende tiltag, i rørfluer:

https://se linket HER

se linket HER

https://se linket HER

Hvad bruges PCR Røret til? Jeg har for det meste brugt røret til hoveder på Tobis fluer, men også forholdsvis store lette geddefluer, har et hoved af PCR Rør. Rejens krop, er et godt valg, især de store rejer, til tropisk fiskeri, kan laves meget naturtro, med krop, af PCR Rør.

Et PCR Rør, som jeg bruger, er i oprindelig udførsel ca. 21 mm. lang – yder diameter ca. ø 6,0 mm. – inder diameter, i enden ca. ø5 mm. Når der arbejdes med PCR Røret, klippes af i toppen, så hullet er ca. ø 2,50 mm. og bunden afklippes, så forstærknings ringen, til lukke sektionen er væk, så bliver længden ca.15 mm.

Kroppene til især rørfluer, har i PCR Røret mange muligheder, og da belastningen kan sættes ind i rørets bagende, og reelt også i hele rørets længde – såsom US tuber – balance bly bundet på selve rørflue røret, har man mange muligheder, for at få belastet sine fluer, så de lynhurtig kan gå ned i vandsøjlen, og fiske effektivt, med det samme. Et PCR Rør er faktisk meget fleksibelt, vis man klipper forstærkningen af bagenden, og klipper spidsen af, til et hul, der matcher ens påtænkte rørflue rør, så kan der foretages flere tiltag, med fluens krop.

Hvis man vil have en meget lang hale af eksempelvis fåre hår, så twister man en passende portion fåre hår, og laver en stor palmer hackel, midt på rørflue røret, og trækker herefter PCR Røret ind over palmer hacklet. Der sker nu det, at palmer hacklet i rørflue rørets længde, ligger inde i PCR Røret, og fylder det ud, og giver en effekt, hvor farverne, giver et flot spil i kroppen, samtidig har man en lang levende hale.

Man kan vælge ikke at have belastninger foran PCR Røret, så har man på denne måde en overflade flue, som især gedderne tit forelsker sig i, men også natfiskeriet på kyst / i åen, har muligheder, i denne type opbygning af kroppe, med PCR Rør.

Er man til fluetyper a la Surf Sandy / Tobiser, så kan man lave sine hoveder, ved at lade materialerne være inde i PCR Røret, og så behøver man ikke at bygge sine hoveder op med epoxy, så også her, kan man hurtigt lave flotte fluer, med mange artet hoveder.

Nogen ville nok mene, at ved især Tobis lignende fluer, så vil en mørk ryg, være sagen, også en balance, hvor man er nogenlunde sikker på, at fluen står korrekt, med den mørke ryg opad, og at evt. øjne sidder på siderne.

Jeg laver mine Tobiser ved at belaste røret, med en belastning, der sider under rørflue røret, og jeg laver så en standard krop, hvor den sorte ryg, er et stykke sort hår / flash, der trækkes henover kroppen, og danner den sorte ryg, hele vejen ud i halen. Når PCR Røret trækkes hen over kroppen, klemmes det hele sammen inde i PCR Røret, og man har en fin sort ryg, og en god krop, som kun skal have et sæt klæbeøjne limet på. PCR Røret kan give sig, så meget, at det tilpasser sig kroppens kontur, og jeg plejer, at sætte en gummikugle, foran PCR Røret, så smadres PCR Rørets spids ikke, vis der skulle være mange sten i vandet!

En anden måde at få lavet et fint hoved på PCR Røret, er ved at male et helt PCR Rør med en hvid grunder, og så sætte en label på, hvor der er trykt et hoved af en Tobis. Jeg laver bundfarven på røret, for at få den trykte label til at træde tydelig frem, men jeg toner, så grunderen i andre farver, mest grønlige / blålige, så har man noget, at vælge imellem.

Jeg printer mine label, på en almindelig blækprinter, og tilpasser størrelsen, nøjagtig til det PCR Rør jeg bruger. Det er nødvendigt, at forsegle labelen, da den ikke er vandfast, og jeg laver forseglingen af to omgange – et lag decoupage lak, og så en omgang klar lak, af Junkers Gulvlak, så holder det længe. Decoupage lakken opløser ikke blækket, og er en god beskytter af blækket, og har man adgang til klar neglelak, kan det også bruges, som slutlakering.

Når man maler PCR Røret, så kan man have alle de tiltag man vil, indvendig i PCR Røret, men selvfølgelig ikke noget, der skal skinne igennem røret, da malingen blænder af for det. Til Tobis og rejer, laver jeg belastningerne under rørflue røret, så jeg er sikker på, at fluen står korrekt.

Normalt har jeg et Conehead foran PCR Røret + et twistet front hackel, det kommer an på, hvad jeg ønsker af synkehastighed, og hvad type vand fluen skal bruges i, og hvad mønsteret skal ligne.

Mine PCR Rør belastes med flere typer vægte, mest kugler i ø 5 mm. – ass. farver, men også ubelastede PCR Rør kan give nogle flotte farve sammensætninger, og her bruges mange forskellige indsatser, såsom Hama perler – Plast kugler i neon farver, og de populære fladfiske kugler, til fladfiske forfang er brugbar, bare delene passer til PCR Rørets indvendige mål, så emnet lige kan presse i.

Ud over vægte, så bruger jeg også dekoret rørflue rør, i både i plast og metal. Disse rørfluerør, er til almindelige rørfluer, har en label på røret, som så er låst, med et stykke klar eller farvet krympeflex, og på den måde her, er der et uendelig tiltag til farver / mønstre, som kan sættes inden i PCR Røret. Det eneste, der skal gøres er, at klippe et stykke rør af, der passer i røret, og så skal man tage bestik af længden, afhængig af, om man ønsker en belastning i PCR Rørets bag ende, eller kun ønsker vægt foran, eller man vælger, at fluen skal være ubelastet.

En anden metode til at få dekoration på, er brug af et ø 5 mm. sugerør. På sugerøret, klæbes dekorationen i form af Folie – UV tape og dekorations folie (Dekoration til endegrej), alle typer labels, også sugerørets egne farver, er brugbare.

Vejledning, i brug af ø 5 mm. sugerør:

PCR Røret er grunddelen, og man klipper kraven og enden af, så kan der sættes et ø 1,8 mm. / ø 2 mm. rørflue rør i PCR Røret.

For at få en given farve / kontur inde i røret, bruges et ø5 mm. sugerør, hvorpå de ting, der kan klistre, sættes på sugerøret.

Sugerøret med påtænkt dekoration, klippes til, så der fremkommer et stykke på ca. 10 mm. – 12 mm. længde.

Da PCR Røret er konisk, skal sugerøret klippes op i et skørt, så man kan presse dekorationen ind i PCR Røret – klip 2/3 op, sæt forsigtig sugerøret inden i PCR Røret, og tryk forsigtig dekorationen fremad helt i bund, mod PCR Rørets spids!

Det lige stykke på PCR Røret, kan indeholde en vægt – i form af en rørfluekugle, den presses i til den flugter med dekorationen, eller 1 stk Hama Perle Midi, eller anden atraktor!

Når delene er på plads, sættes rørflue røret i, skal ikke være for korte, gerne 50 mm. / 60 mm. længde, så er der noget, at arbejde med, når tingene bindes på røret.

Mange af de ting jeg bruger til PCR Rør, er lidt specielle, også mit rørflue rør, til at sætte i PCR Røret, er specielt. Røret stammer fra de selvfyldende vandballonner, som mine børnebørn hygger sig med, om sommeren. De rør, er glimrende at bruge til rørfluer, og det er jo et restprodukt, som alligevel smides væk, når ballonerne er brugt. Der er flere gode farver på rørene, men diameteren er lidt speciel, så enten skal Conehead, og anden belastningen bores op, eller købes med et hul, der er større end ø 2,3 mm”

Vand ballon:

https://se linket HER

Når jeg bruger PCR Rør til mine fluer, så er jeg bevidst om, at røret facon, kan komme tæt på de kegler, som hører til fluetyperne – Francis – Snaelda – Pigs Belly - Pluggs mønstre, og helt traditionel, bygges kroppene op, på de mønstre, enten med gammeldags uldgarn / flossilke, eller man køber sig til belastninger.

Man kan vel godt med lidt god vilje se for sig, at et PCR Rør kunne bruges, som en moderne krop, til omtalte mønstre, jeg kan i hvert fald, og bruger, og arbejder meget med PCR Rørene, og lader man et PCR Rør erstatte den traditionelle garn krop, så er der utallige muligheder, for nytænkning, også ved at lade kroppens farve være inden i PCR Røret.

Prøv at kigge på linkene her, der er mange varianter af kroppe, som har været brugt i mange generationer:

Plugg Francis:

https://se linket HER

Snaelda:

https://se linket HER..0.7.898...0j0i30k1j0i10i24k1j0i24k1.0.oEXmK7Utk_A

Francis:

https://se linket HER


https://fluer.dk/produkter-fiskegrej/13-roerfluer/8973-black-francis-p-tube-roerflue/

Pig Bellies:

https://se linket HER-cqT4

Hvad bindes på mønstrene? Ja, jeg vil gerne hælde til den side, at man ligger tæt op af originale mønstre, med hale og hackel, men ikke nødvendigvis, traditionelle materialer, hermed mener jeg, at eksempelvis opossum, kunne bruge i de traditionel mønstre med kegleformet kroppe, og twister man sine hale / front hackler er materialevalget frit på alle hylder + at alle ens rester i skind / hår kan bruges, sammen rester af flash.

Materialer til indlæg PCR Rør:

Ø 5 mm. Sugerør i ass. farver.

Trykte label.

Flash / Mylar Rør i ass. farver ø3 mm. – ø 6 mm.

Rør med fiskeskælsmønstre i ass. farver ø5 mm.

Ass. rørflue kugler, i metal, ø 5mm.

Plast kugler i ass. farver, ø 5 mm..

UV / dekorations tape, i ass. farver.

Folier, i ass. farver.

Flex folier, i ass. mønstret / farver.

Hama perler Midi (Ø 5 mm.) i ass. farver.

Conehead, i ass. størrelser og farver.

Rørfluerør, i ø 1,8 mm., i ass farver

Rørfluerør fra vandballonner – ass. farver.

Alle vægte / kugler / Conehead mm., opbores til ø 2 mm. hul, passer så til de fleste rør!


Jeg har før omtalt, at jeg bruger meget, at twiste materialet til alle typer haler / hackler, og til mønstre, hvor PCR Rør eller Pipetter bruges, ja da twister jeg omtalte ting, men det skal ikke afholde andre fra, at bruge originale fjer, til de ting, man finder brugbare.

Et mønster, som har været på tegnebrættet i længere tid, viser, hvad der kunne bruges til at lave en rørflue med et PCR Rør, som standard, nemlig fluemønsteret Pink Lady, som er tiltænkt det meste flue fiskeri, efter rovfisk, i både salt og ferskvand, også som bombardo / ophænger og fluespin.

Delene til mønsteret Pink Lady, ser sådan ud i dag, men mønsteret er stadig i forandring, men det her er brugbart:

PCR Rør, kortet til ca. 16 mm. længde, og klippet af i spidsen, så der fremkommer et ca. ø2 mm. hul.

I enden af PCR Røret isættes en Pink, eller orange neon Hama Midi perle, og der skal være små 3 mm., mellem PCR Rørets kant og perlen inde i røret.

Et pink farvet rør, fra omtalte vandballon, klippes af i ca. 60 mm. længde, og sættes i rørflue stikket, med PCR Røret, placet midt på rørflue røret.

Nu skal der trækkes en Mylar Tube neon orange, i str. M, henover PCR Røret, og man binder Mylar røret fast bag PCR Røret – jeg limer beviklingen med 10 sekunders lim. Mylar tuben skal være ca. 10 cm. langt, henover PCR Røret, skal senere bruges nøjagtig, som et Juletræ!

Som underlag for den twistede halekrave, laves en dubbing af UV2 Seal – ex neon Pink, ca. 5 mm. lang.

Der gøres klar til at lave hale kraven, lige bag PCR Rørets bagende, her skal bruges flg. materialer, som twistet i en dubbing løkke:
Electra Craft Fur neon Pink – Marabu neon Pink – + 16 strå Crystal flash, i neon Pink. Når det hele er twistet godt, laves hale hacklet og børstes godt bag ud, jeg lukker med en klar 10 sekunders lim, ganske lidt lim! Nu trykkes PCR Røret, hen over hale hacklet, så det presser hacklet lidt ned.

Nu skal Mylar tuben låses, foran PCR Røret. Sørg for at stramme Mylar tuben godt, og lav 4 – 5 viklinger, med bindetråden, tæt op af PCR Rørets spids. Lås nedbindingen med 10 sekunders lim!

Resten af Mylar tuben trevles op, vendes og bindes ned ved PCR Rørets spids. Her efter giver jeg nedbindingen en omgang kort dubbing, med UV2 Seal ex dubbing, den dubbing danner afslutning, når det røde Conehead trykkes frem mod PCR Røret.

Rørets krave brændes, og fluens materialer friseres og studses til.

Det bør nævnes, at jeg i dag bruger Stren Micro Fuse snøre 0,06 mm., til bindetråd. Den er hvid, og utrolig stærk, og er absolut min favorit bindetråd, når jeg skal twiste materialerne.

Til sidst sættes et rød Fluo. silicone slange på bagenden, men fluen kan godt fiskes med løs krog, men jeg fisker kun med enkeltkrog, så jeg har altid krogstyr, på mine rørfluer

Mønsteret Pink Lady, kunne være stamfaderen, til mange tiltag, og der kan laves uendelige varianter, af den type / mønster her, og det er som sædvanlig, kun fantasien og evner, der sætter grænsen, når talen er på den slags fluebinding her.

Kunne det tænkes at et PCR Rør kunne bruges på andet en rørflue rør – jo da, både tråd – Waddington og alle typer kroge kunne bruges, men det kræver, at PCR Røret kan være der, sammen med materialerne og så skal hullet i PCR Rørets ende tilpasses krogenes øjer.

Jeg har ikke lavet så mange krogfluer med PCR Rør, men det kan sagtens laves ordentligt, vis man tænker sig godt om.

Belastning i øvrigt, kan jo være standard vægte, men også tungsten. Det eneste ulempe med tungstens vægte er, at man ikke kan ændre vægtenes huller, da man ikke kan bore i tungmetal.

Se illustrations billedet – der vises nogle af mulighederne, når PCR Røret i er brug!

Jeg håber ovenstående giver mening, og lyst til at prøve noget anderledes.

Pipetter kan fås i mange længder / farver, og det betyder, at der her kan laves rigtig mange tiltag. Jeg bruger Effendorpf i 53 mm – 5 sektioner med ø 7 mm. ender.

Jeg dele ofte pipetten, så kan der laves mange størrelser og længder, men belastningen skal oftest ligge i form at conehead i front, og så evt. belastning bagest, men det et også et meget spændende område, at bruge pipetter:

https://se linket HER

Især pipetten, har jeg et godt øje til, da den udover rørfluer, også kan bruges til krogfluer, og da pipetten er opdelt i forskellige diametre, så kan meget små fine mønstre med lidt god teknik opbygges med kegleformede kroppe, men så langt er jeg kun nået i tankerne, ikke i praksis, men det skal da prøves, når tiden er til det!

Jeg vil ved senere lejlighed, komme tilbage til pipetterne, når de er sat i system, til mit personlige fiskeri.

Knæk og bræk og god fornøjelse ved fluestikket.

Mvh
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard