2 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1414
i dag: 0
24773 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

-
  Læst 753 gange.
Lav det simpel! 
Indsendt Torsdag d. 7 maj 2020 - af  Per Karlsen
Overskriften til denne artikel, er en refleksion over mere en 60 års indsigt i fluebinding, lystfiskeri og nogle af de tiltag, som er sket op gennem, det er meget spændende 60 år, som er forløbet.

Jeg har været så heldig, at være med på vognen, da man gik fra splitcane stænger over til glasfiber, og glas rør, og var nok en af de første i Danmark, der erhvervede kul stænger, det var Fenwick – T&T og ikke mindst RST Cormoran, som jeg forelskede mig i. Sikken en verden til forskel, bevares, de forskellige typer materialer til stænger, havde deres periode, og det virkede, der var reelt ikke andet, og vi fangede fisk med det grej, mange endda!

Flueliner? Ja der var noget, som hed silkeliner, og ja det var en besværlig omgang, men i dag er der fluefiskere, der vil give en halv arm, for at få fingre i ægte silkeliner, men for mig, er det en svunden tid, og jeg har fået hele udviklingen med, hvad angår flueliner, mest som testfisker, og er imponeret over, hvad der i dag kan fremskaffes, af fremragende liner, til alt vores fiskeri.

Jeg tænker ofte på, hvor mange timer, vi har brugt på, at lave vores egne setup med tilpassede flueliner, og det hele kan i dag købes færdig, klar til øjeblikkelig brug / fangster.

I dag er kystfluefiskeriet en ganske almindelig, og meget populær disciplin, i store dele af verden, og jeg var nok en af de pionere, har været hele udviklingen igennem, når talen er på grejet, til kystfluefiskeriet.

Jeg tænker med gru på de første flueliner, vi havde med på kysten – 2 ture og coatningen var ædt op af saltvandet, jo der blev eksperimenteret med mange typer line / fabrikater, og først da en DAM line med en meget ru overflade dukkede op i forretningens rodekasse, ja 40 kr. for en line!, så var lykken gjort. Det var fejl behæftede liner, med en overflade der ligner Shark linen i dag, om lykken var gjort? Jo den line holdt i 4 sæsoner, og sammen med en Hardy glasrørstang på 9,6’, så gik fiskeriet lystigt!

Fluehjul? Ja der har alle dage være klassiske kvalitetshjul, især engelske hjul, har været i brug, men på kysten, var det især enkle japanske modeller, som i starten kunne holde, en sæson eller to. Da Berkley kom med deres delrin hjul, fik man et rigtig godt redskab til saltvand, og de holdt i mange år, og senere modeller i kunststof, fik en stor plads i kysfluefiskernes daglig dag.

Det senere moderne hjul, som blev støbt eller fræset ud af fly aluminium, har en stor plads i mit univers, mest fordi jeg som værktøjsmager, har fulgt den industrielle udvikling, og har været på, som rådgiver, til nogle af de tiltag grejmagerne lavede. En spændende tid, og det er ikke så få hjul, jeg har haft til afprøvning, og flere af de lækre sager, ligger stadig i skabet, og bliver taget frem, og luftet grundigt, når tid er.

En anden ting er tøj og waders, det har virkelig fået en udvikling, der siger sparto til at kunne dyrke ens hobby. Tænk, hvordan man førhen var klædt på til vinterens fiskeri, tynde plast waders, med flere lag underbeklædning, og aviser om maven, jo det var virkelig en kold omgang, at hoppe i vandet, men fisket blev der. I dag kan man få alt, og jeg var nok en af de første her i landet, som indså, at neopren var den nye trend for waders, men jeg fik ikke ægte neoprenwaders, før de var rigtig på plads. Jeg valgte en meget anderledes tilgang til holdbare waders, jeg fik nemlig lavet specielle waders, lig en dykker dragt. Det var erhverv dykkere, der fik disse dragter lavet på mål, det fik jeg også, altså et par helt nøjagtig tilpasset waders, og det var i en 5 mm. udgave, med en form for galocher, som støvle + ¾ lang helt op til armhulerne.

Dette sæt havde jeg i mere end 10 år, og i dem blev der fisket igennem, små 285 dage om året, og ja, de var kostbare de waders, men var prisen værd, og en perioden, der gav rigtig mange oplevelser, og rigtig mange gode fangster, men de waders var til sidst ren ynk, laset og utæt, men selv i dag, er der ikke mange waders, der holder til så meget praktisk brug, så det var en god investering.

Jeg kunne blive ved at fundere over hvordan udviklingen har været indenfor vores hobby lystfiskeriet, men jeg må hellere komme over i fluebindingens verden, og lad os se på, hvordan et forslag til at binde simple fluer / mønstre kunne være!

Når man her i 2020 kaster et blik på de fluer / mønstre, som laves rundt om i de små lystfisker hjem, så kan jeg se, at hovedparten af de mange fluebindere binder for øjet, ikke til praktisk fiskeri, og det har alle dage været sådan! Det jeg ligger mærke til er, at de lystfiskere, der fanger mange fisk, oftest har nogle ganske få mønstre, også mange gange nogle meget simple typer, men jeg ved også, at holdningen er, at der skal fiskes, ikke bruges tid på så meget andet pjat, og den holdning, har jeg accepteret i alle årene, mest i respekt for, at de mennesker stadig besidder noget af urmenneskets jagt instinkter, og bare har disciplinen, og klør på hele tiden.

Jeg høre nok til den type fluebinder, som vil prøve det hele, også i det praktiske, men det skyldes nok, at jeg i mere end 40 år professionelt bandt fluer, og samtidig var aktiv ude ved vandet, underviste i fluebinding, men var så også test binder / fisker, så jeg fik hele paletten omkring fluer / fluefiskeri / fluematerialer.

Hvordan var der tid til det? Ja, jeg havde fuldtidsjob, så tiden skulle virkelig prioriteres, men husets frue havde heldigvis, den fulde forståelse, hun fiskede og bandt også fluer, så det hele har altid været et spørgsmål om planlægning, og prioritering af døgnets 24 timer.

Vi har nået det vi skulle, og mødt en masse dejlige mennesker inden for fiskeriet, især på vores mange foredrag rundt om i landet, har der været brændstof til, at holde det hele i gang. Desværre løber tiden, og mange af de gamle kontakter, er gået bort til de evige fiskevande, men vores tanker går stadig til dem, og vi får stadig lige igen en snak i en tilfældig stille stund, jo lystfiskeri fører til meget!

Omkring det at lave simple flue mønstre, så har der altid været et antal af simple fluer, i de serier af fluer, som jeg har lagt navn til, og mærkelig nok, så har de simple mønstre, tit været dem, som er storfangerne, og i flere tilfælde blevet klassikere, og noget af det vi lavede i slut 70´erne, er stadig i brug, og det har jeg altid taget som et tegn på, at det kan betale sig, at tænke sig om, når talen er på nyheder, i fluebindernes verden. I de seneste årtier, er der lagt mange nye ting op, som ikke holdt, og selv om fluerne har været udskreget, som poppen af toppen, ja så har vi meget tit set, at det har været døgnfluer, og det er egentlig lidt synd, at der kun tænkes i økonomi, og har det nok vist sig, at de af os, som dyrker pioner ånden, får mest ud af det, i den sidste ende.

Skulle man have lyst til at skimme nogle af de simple mønstre, så prøv at kigge på det link her, og se om der evt. er noget af det, som kunne bruges:

https://scan-aqua.dk/index.php/pk-fluer-per-karlsen-mainmenu-81

I de seneste 8 – 10 år, har jeg haft mulighed for at ligge min fluebinding om, sådan at jeg kan binde det jeg har lyst til, ingen kunder, der ringer / mailer, så bindeteknik er forfinet, og de ting jeg ikke fik tid til i fordoms tid, ja dem har jeg kunnet fordybe mig i, med stor glæde i øvrigt, og øjne og hænder sidder stadig på fokus omkring binding, så kvaliteten, er heller ikke svækket af tidens tand.

Jeg har her valgt at vise nogle meget simple mønstre, som kan laves til alle typer fluer, i alle størrelser / farver, og med mange binde tekniker.

Jeg har valgt eksemplerne i DFRS (Det Fleksible Rørflue System), mest fordi man så råder over et meget stort område, hvor fluerne kan bruges + at materiale valget evt. kunne stiles hen, hvor man også bruger ens restmaterialer.

Ønsker man at se, hvad DFRS egentlig dækker over, så prøv lykken her:

https://scan-aqua.dk/index.php/sg-efter-artikler-mainmenu-5?searchword=Fleksible%20R%C3%B8rflue%20System.&ordering=newest&searchphrase=all

https://se linket HER

Mit udgangspunkt til simpelt mønster, er en rørflue med bløde materialer, her er det mest kaninen, som jeg bruger, både til vinge og hackel. Kanin findes i et hav af kvaliteter / farver / hårlængder / hele skind / strimlet skind, og jeg twister mine hackler, oftest med Angel Hair, blandet i hacklet.

Det vil sige, at jeg ikke har flash, og andet glimmer i vingen, kun i hacklet.

Da DFRS er lavet så fluen kan skilles ad, er det eneste, som er fast, vingedelen, som består af et rørflue rør i klar eller farvet, enten i ø 1,4 mm eller 1,8 mm. Røret skal kunne gå i kroppene, og belastningerne i front, skal kunne gå på rørerne, og tages af, hvis man ønsker at skifte dele / farver, og andet, som DFRS giver mulighed for.

Det vil sige at mønsteret kunne bestå af flg.:

1 stk. rør flue rør, tilpasset længden på den ønskede færdige flue. Der skal tages højde for kroppenes længder – kugle montager og den montage man vælger i fronten. Jeg har normalt røret 10 mm. for langt, hellere det, end stå med en færdig flue, hvor låsene ikke kan bruges!

En krop, det kunne være rustfrit ø2 mm. rør / ø5 rørflue kugler / reelt alle typer kroppe, som belaster fluen, eller almindelig ubelastet rørflue rør, der er frit valg.

Front: Coneheads / Popper hoveder / Kugler i ass. farver / størrelser + en låse perle i Fluo. farver. (Perlerne skal klemme på røret, som stop!)

Butt delen, laver jeg lidt forskelligt:

Fiskes der med enkeltkrog, sættes en 5 mm. / ø6 mm. fluo. gummiperle på rørflue røret, så virker perlen, som lås. Der sættes et siliconestyr på rørflue røret, jeg lader rørflue røret være 10 mm. +, så kan et silicone krogstyr monteres på rørflue røret. Sørg for at krogstyret er med lille hul, så er der en ekstra sikring mod, at rørflue røret evt. løsner sig!

Fiskes der med løs enkelt / dobbelt / 3 krog, sættes en 5 mm. / ø6 mm. fluo. gummiperle, på det gennemgående rør, så virker perlen, som lås. Sørg for, at røret skæres tæt af op med perlen, så knude eller swingtuben bevæger sig frit. Der hverken limes eller brændes på røret, løsdele skal kunne skiftes, det er det, som er meningen med DFRS. Ønsker man en form for krogstyr til løsthængende krog, så er jeg glad for det her system:

https://se linket HER

Eksemplerne på illustrationen, er fluetyper, som også kan bruges på kysten, især de mønstre, som har Popper hoved, er gode natfluer, og de fleste mønstre er krops belastet med ca. 0,4g., enten i form af kugler / US Tube / Bottle Tubes / eller forskellige typer metal rør (Rustfrie / alu eller andet metal).

Grunden til at jeg kombinere et flydehoved med en vægtet krop er, at fluens vinge foldes ud, før indtaget, da vægten tvinger kroppen ned i vandet, så vingen slås ud, det betyder, at fluen fisker korrekt med det samme, det gælder både i stille og strømmende vand. Ofte hugger fisken med det samme, eller sidst i indtaget!

De her rørfluer laver jeg normalt korte, fra 20 mm. – 30 mm. i længde, men kanin mønstre i ca. 40 mm. længde, i gråbrune farver, er glimrende på kysten, hvor fisken tager dem i en hurtig vending. Maveindholdet i de tilfælde, hvor den grå kanin har været i brug er ofte, Kutlinger og ålekvabbe yngel!

På denne årstid, kan Hornfisken gå helt bananas, i de små rørfluer, især hvis man undlader vægtbelastningerne på Popperne, så er fluetypen bare rigtig god. Farverne er reelt ikke afgørende, men rød, eller noget der ligner de gode gamle Mickey Finn / Bloody Butcher, og mønstre med især kroppe af elpoleret ø2mm. rustfrie rør, er fremragende. Jeg bruger de rør, som man i dag bruger til gennemløbs spinnere, men der flere muligheder, for at få helt blanke kroppe, og de rør på små 15 mm. længde vejer ikke meget, og er fluerne dresset rigtig, så kan de sagtens bruges på en kl. 3 stang, så er der dømt finlir, og det er et spændende fiskeri, efter de langnæbbede!

Vingen lader jeg normalt slutte ca. 10 mm. uden for rør længden, så plejer de ikke at hægte op.

Er man interesseret i, at låse de bløde kanin strips, så de ikke falder ned og hægter krog / krop, så kan en undervinge i 2 mm. Mosgummi plade, være en løsning + at ønsker man gummiben (Sprællemænd) på sit mønster, så er det en god løsning, at ”sy” Sillilegs mm., ind i vingen.

Ovenstående tiltag, kunne reelt overføres på krogfluer også, især vil kystfluer være foretrukne, mest fordi det ikke er alle, som bryder sig om rørfluer, til kystfiskeriet.

Skulle man mene, at eksemplerne her er lidt for farveløse, så er der jo intet, der forhindre binderen i at lave alle de tiltag, man må finde passende, og så er der åbnet op for alle sluserne, mest fordi DFRS er uendeligt + at traditionelle mønstre, kan bygges op på et utal af måder, også her kan man bruge alle de bindeteknikker, man kan beherske, og ja, som skrevet for, det er kun fantasien, der sætter begrænsningerne!

Som altid, kan ovenstående laves på mange måder, så det er bare at klø på, der er altid noget spændende, når talen er på fluebinding og fiskeriet.

Pas godt på Jer selv, i denne corona tid.

Mvh
Per Karlsen.





Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Black Friday


Fluer.dk


Forest & Jagthuset


Emma-Line grej


GEOFF ANDERSON


© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard