41 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25611 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

-
  Læst 815 gange.
Pattegrisen et fluemønster – en god historie! 
Indsendt Tirsdag d. 1 februar 2022 - af  Per Karlsen
Når vi i dag kigger i kystfluefiskerens flueæsker, eller for den sags skyld også i de lystfiskere, som fisker med boble flåd / ophænger, så vil der givet været reje mønstre, oftest i de moderne udgaver, såsom ægte Pattegrise, eller deres efterligninger.

Mit forhold til rejer stammer helt tilbage omkring 1978, her fik jeg konstrueret mønsteret PK Rejen, som i nu mere end 40 år, blev / bliver brugt til aktivt fiskeri, og findes i dag, i en masse forskellige udførsler, og sælges over alt, og ikke mindst bindes, af en masse fluebindere, da mønsteret er i en udgave, der fremmer indlæring, og er springbræt til mange typer fluer, især vægtbelaste mønstre, er teknisk meget tæt på PK Rejen.

Nu kan man diskutere, hvor meget de gamle PK Rejer, reelt overhovedet havde noget bevægelses mønstre, der kom i nærheden af de levende eksemplarer, men fakta er, at også de første PK Rejer, gav rigtig mange fisk.

I dag er rejerne meget mere kompliceret at binde, men hvis man læser Claus Eriksens forklaring på, hvorfor Pattegrisen i den originale version, er så fint et reje mønster, så vil man kunne forstå, både fluens historie, og ikke mindst, hvor stort et forarbejde, der kan være, når et godt mønster skal testes, og virke.

Der ingen tvivl om, at Pattegrisen er en rigtig klassiker, og i min verden er klassiske mønstre fluer, som konstant fanger, og hele tiden pirre fluebinderne, så man forsøger, at gøre fluerne bedre, billige og mere interessante, og det må man sige, at Pattegrisen bliver brugt til.

Prøv at skimme disse link, der er virkelig noget at lære, både historisk, men også i det praktiske fiskeri:

https://se linket HER

https://hemmeligheder.dk/bagomfilmene/historien%20om%20pattegrisen%20del%201

https://hemmeligheder.dk/bagomfilmene/historien%20om%20pattegrisen%20del%202

https://se linket HER

https://se linket HER/

se linket HER


Nu er Pattegrisens materialer altid et meget omdiskuteret emne, dels koster tingene forholdsvis meget, dels er man her i 2022 i en situation, hvor det bliver meget svært, at købe de originale hackel fjer, og så er spørgsmålet, er de originale fjer overhovedet nødvendige, hvis man binde sine Pattegrise selv.

Klart nej, vi er mange fluebindere verden over, som har fundet alternative materialer, til især Pattegrisene, men der er nok ingen tvivl om, at fluerne er flottest med de originale fjer, men om andre valgte materialer fanger mindre, det tvivler jeg på, for i de sidste 20 år, har jeg fisket med mange varianter, og de er absolut ikke ringere, end originale pattegrise.

Til gengæld er mønsteret Pattegrisen vel egentlig så gammelt, at varianterne er kommet lidt langt væk fra originalen, men kendetegner normalt de klassiske mønstre, at man forsøger generelt, at gøre mønstret bedre, men om det lykkedes, ja det er der nok delte meninger om, det har jo altid været sådan, at fluefiskere / bindere holder på hvert sit, nogle kunne aldrig finde på at fiske / binde andet end de originale ting, og så er der dem, som bare vil fiske med det som fanger, herligt, sådan skal det være, heldigvis for det!

Hvad er der så af andre materialer, både fjer og kropsmaterialer? Ja her må jeg af pladsmæssige årsager give det råd at Google oplysningerne, her kan man virkelig få viden om, hvad der forsøges med, for at efterligne den effekt, som de originale Pattegrise har.

Personlig bruger jeg rigtig mange forskellige kunstige materialer til Pattegrisens varianter, og jeg binder på alle mulige typer / størrelser kroge, og jeg laver en masse typer ryg skjolde, på min printer, så jeg har en masse muligheder, ved at skabe nye ting, men det som bindes, skal kunne bruges til praktisk fiskeri, og ja selvfølgelig kunne fange fisk.

Ryg skjolde, er ofte tryk af de naturlige føde emner, og så tegnet / fotograferet op, og tunet ind i de rigtige mål forhold, og det kræver nok, at man ved lidt, om de mange reje arter, der reelt findes / lever, her i Danmark.

Som fluebinder, er man i dag så heldig stillet, at alt tilbehør kan købes, når talen er på reje mønstre. Tilbehøret er af meget høj kvalitet, det gælder både ryg skjolde, og kropsmaterialer, og vil man ofre de rigtige hackler, til Pattegrisene, ja så må man op med muldvarpen og betale ved kasse 1, men det kræver, at man gør op med sig selv, om man økonomisk kan magte dette, eller om ens fiskeri / fangster, også kan klares med alternative materialer, det må vel i sidste ende komme an på indstillingen, og ens økonomiske formåen!

Skal et rejemønster ligne 100 %? Absolut nej, for det værdsætter fiskene ikke, og nogle af de første rejer, var blot en krog med en til 2 omgange uldgarn, som var børstet godt ud, og ja de fluer fangede også fisk, men set ud fra et fluebinding mæssigt synspunkt, så var der ikke meget udfordringer i bindingen af de game typer fluer!

Hvor langt er man så nået her i 2022, når talen er på binding af reje fluerne? Jeg ser det sådan, at der ingen grænser er, og det gælder generelt, for alt fluebinding i dag, en udvikling jeg ser med stor glæde på, mest fordi jeg selv har fået chancen, for at udvikle de fleste fluetyper, i mere end 50 år.

Hvad bruger jeg så pt. til egne varianter af Pattegrise? Jeg bruge rmine materiale rester til fluerne, det være sig Craftfur / marabu / hår i mange forskellige varianter, men jeg har heldigvis også flere farver originale hackler, men jeg gør ofte det, at jeg twister de originale fibre, sammen med et udvalg af bløde materialer, det være sig ægte, som kunstige hår + at der ligges glimmer af forskellige typer, ind i det twistede materialer.

Når jeg twister de forskellige ting til hale og krops hackler, kan jeg bevare den livlighed, som ønskes, når fluen i det praktiske fiskeri, får den ønskede pause i indtagningen af fluelinen, og ja min erfaring er så, at fiskene ofte hugger hårdt, når fisken ser fluen bagfra!

De sidste tiltag, til anderledes materialer, blev til i 2018, her fik jeg fingre i noget pelsgarn, som jeg synes virker rigtig fint til rejer. Desværre er der ikke så mange farver, men der kan sagtens laves en masse gode fluer, man skal blot have kroge, som har stort gab, ellers dækker fibrene for kroggabet, og fisken får ”hår” i munden, men er krogen i rette udførsel, så kan der virkelig laves reje fluer.

Den teknik jeg bruger er ikke så kompliceret:

Halen twistes med forskellige typer tynde og levende materialer, såsom Craftfur / Marabu / CDC / flash tinsel. Jeg laver halen i samme længde, som krogen, og i rejens relevante farver, og det twistede materiale vikles 4 – 5 gange hele vejen rundt om krog skaftets bagende, ikke længere fremme, end det slutter ud for krogens modhager. Ønsker man tyndere udgaver af fluerne, så ligges der ikke så meget materiale i dubbing løkken, og har man først trænet øjet til mængden af det som skal twistes, så kan der laves flotte brug bare reje fluer.

Krops hacklet er også twistet, gerne i samme farve som kroppen, og jeg laver det så langt, som det nu kan styres, da længden skal passe til den volume, man ønsker ens Pattegrise skal have.

Ryg skjoldene, kan være det originale materiale, men som skrevet, så vil jeg gerne bruge printede udgaver af ryg skjoldene, og det er alle mulige typer / faconer / farver, men jeg bruges også de ryg skjolde, som kan købes, så mulighederne er mange, de skal bare tilpasses, det man vil binde.

Kroppen er lavet af pelsgarn, og jeg bruger normalt denne type, de dækker fint kroppen, men findes ikke i så mange reje farver:

https://se linket HER

Pelsgarn findes i mange udgaver, det jeg anvender, er syet / vævet på en tynd remse, så kan garnet vikles tæt over krogen, og giver en fin krop.

Pelsgarn har mange forskellige mærker / kvaliteter, men retter man blikket mod forretningen Netto, så kan der i perioder erhverves det rigtig Pelsgarn for 15 kr. pr. nøgle – 50g / 32m. og sådan et nøgle giver Pelsgarn til rigtig mange fluer.

Jeg belaster ikke selve kroppen, normalt med bly frit wire, men anvender en tungstens kugle ø 3mm. som vægt, helt oppe mod krog øjet. Denne kugles montering gør, at fluen dykker, når man laver sine stop, i fluens indtag. Det kan i perioder være det, som udløser hugget, netop hvor fluen starter med at falde, og materialerne begynder at bevæger sig!

Illustrationsbilledet viser de originale PK Rejers tidsrejse + 3 originale Pattegrise i favoritfarverne, de 2 nederste fluer, er de omtalte fluer, bundet med Pelsgarn, som krop.

Jeg håber, at ovenstående giver lidt brugbare oplysninger om Pattegrisen, og andre typer rejer, også håb om at man stadig vil eksperimentere med binding af rejerne, det giver i hvert fald undertegne lyst til at klø på ved fluestikket, selvom jeg efterhånden har nået livets efterår.

Knæk og bræk fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard