45 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

-
  Læst 1115 gange.
PCR rør – Tobis Fluer. 
Indsendt Onsdag d. 26 februar 2014 - af  Per Karlsen
PCR rør – Tobis Fluer.

I serien af lange flue mønstre, til eksempelvis Tobis imitationer, er der i de senere år dukket mange rigtige fine flue mønstre op, hvor der er brugt forskellige tiltag, til at lave Tobisens særkender, med slanke kroppe, og hoveder med store øjne.

Nu er en Tobis jo flere ting / arter, så man kunne jo godt se på, hvad arter fluefiskeren kan få kontakt med, men som enhver anden imitation, er det vigtigste nok, at fluerne er meget lange, ofte 15 cm. - 20 cm. og det udfordre jo binde teknikken.

Nu er jeg ganske overbevist om, efter mere end en menneskealder med fluefiskeriet på kysten, at en nøjagtig imitation ikke altid garantere, at fiskene hugger, det er der nok andre faktorer, der afgør det, men det er jo altid rart, at have noget flot at se på, og så troen på, at det, som er bundet på forfanget, er det bedste af det bedste, den tro, mener jeg ofte giver resultaterne.

Et af de tiltag, som man i flere år har brugt til vores fluer, er tilbehøret indenfor medicinal industrien, og her er rigtig mange muligheder, for at lave virkelig flotte fluer, som fiskene værdsætter.

Under sidste fluemesse i Kolding, blev jeg præsenteret for en fluetype, lavet af en amerikaner, der dyrkede tropefiskeriet.

Han brugt et PCR rør, som bruges til at opsamle prøver i laboratorier, og hans fluer, var rettet med rejer og små blæksprutter.

For øvrigt, et meget flot håndværk, hvor PCR røret var kroppen på imitationen.

Jeg havde for nu mange år siden, brugt nogle af de laboratoriums redskaber, og det mest til rørfluer, som de russiske fluebindere meget dygtigt, har lavet igennem årtier.

En af dem er den legendariske Yuri (Jurij) Shumakov, prøv at se, hvordan han laver flotte ting på pipetter:

se linket HER


se linket HER

Min indfaldsvinkel var igen, at sætte tingene sammen med Det Fleksible Rørflue System (DFRS), men denne gang ville jeg bruge et PCR rør, som Tobis hoved.

Nu er der i dag, ret så mange måder, at få Tobis hoveder med store, eller små øjne. Dels er der jo epoxy og færdige Softheads, og jeg bruger til eget fiskeri hele paletten, men jeg laver vel 90% af mine lange fluer, som rørfluer, og det giver nogle kombi muligheder, som jeg ser, som en stor fordel.

Når man binder krogfluer, er det for det meste sådan, at når fluen er bundet, så er det det, et fast mønster, som ikke kan ændres, enten er man tilfreds med størrelse og farve, eller man binder varianter, men den enkelte flue er i et fast mønster.

Ved rørfluer i DFRS, ja da kan man ændre det hele, da delene er udskiftelige, altså hoveder, evt. kroppe og alle typer belastninger kan byttes / skiftes, og man kan vælge lige det, som situationen kræver.

Den opsætning jeg har valgt her, kunne være så meget andet, men jeg har valgt flg.:

1: 1 stk. PCR rør, klippes til i den ønskede længde + spidsen klippes af. PCR røret bliver Tobisens front / hoved. PCR røret, kan sættes direkte på et ø1,7mm. rør, og på røret bindes vingesektionen, evt. med fronthackel, og en lille krop, bagved vingen.

Jeg binder normalt på en rørlængde, der er 40mm. lang, og så er det med at få placeret delene, så det hele kan være der. Det er især vigtigt, at den låsende fluoriserende perle, foran PCR røret, har den rigtige længde, så kuglen låser det hele.

2: Det rør man vælger, er normalt standard rør, men også vatpinde kan bruge.

3: PCR røret kan fiskes ubelastet, men jeg vil gerne have nogle tiltag med belastning, og den belastning ligger jeg inde i PCR røret, i form af en ø5mm. rørfluekugle.

Rørfluekuglen placeres på røret, som går igennem PCR røret, og så kan kuglen presset lige så stille ind i PCR røret.

Hvor langt ind kuglen skal presses i, er et temperament spørgsmål, men jeg har flere dybder, da jeg har flere længder på PCR røret / hovedet.

PCR røret er så tilpas blødt, at kuglen kan presses i, uden at plasten revner, men der er jo selvfølgelig en grænse for, hvor meget kuglen kan presses ned, før plasten, naturlig revner.

Når kuglen er på plads, så sker der det, at der udvendig på PCR røret, kommer en naturlig udposning, som bruges til at sætte klæbeøjne på. Klæbeøjne er standard i ø2 – ø4 mm.


Når man bruger laboratorium udstyr, så vil man opdage, at det meste af naturlig årsager, er lavet i brandhæmmende materialer + at de kan være vanskeligt, at lime med sekundlim.

Jeg bruger, til limning af øjne og kugler mm., en speciel sekundlim. Den er lidt dyrere, end de billige sekundlimer / gel, og limen hedder SicoMet 8400, og er en industriel lim, til specielt vanskelig plasttyper:

http://dk.bondux.com/?id=8&pid=8400-020

4: Løsdele til samling af en PCR Tobis består af en blød fluoriserende ø5mm. gummikugle, som sættes på, foran PCR røret, og låser hele fronten.

Som krogstyr bruger jeg et Protube eller almindeligt slangestyr, i en given farve, og krogene er normalt enkelt kroge, gerne Chinu i str. 3, og krogen lader jeg vende opad, ofte så krogen stikker igennem vingen.

Vinge og krops materialer? Ja jeg bruger hele skalaen, og er glad for islandsk fårehår iblandet forskellige typer flash og glimmer.

Mine egne fluer er lavet, så de ligner fødeemnet, men jeg har også fluer, hvor hele paletten af farver er brugt, mest for at provokere fisken, vis de ikke vil have den ægte vare.

Typerne til fluer med PCR rør, som hoved, ligger vel et sted imellem rigtige Tobis imitationer, og specielle Sunray Shadow typer.

PCR rør kan købes mange steder på nettet, og jeg har købt mine i østen, her kan man få små 1000 stk. for en flad hund, men så skal man vente indtil varerne sendes, og det tager ofte 21 dage, hvor så fragten er fri!

se linket HER

Jeg bruger også typen med PCR rør i å og elv + i nogle tilfælde til mindre gedder og ikke mindst aborre, så fluetypen med PCR, som hoved på fluerne, kan være meget alsidig.

Håber at ovenstående, kunne være et input, til at bruge PCR røret, i fluebindingen.

Der forhåbentlig mange andre kreative ideer med et PCR rør, lad os hører, vis der er kollegaer, der har guldkorn omkring dette emne.

God fornøjelse ved fluestikket.

Knæk og bræk fra
Per Karlsen




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

RE: PCR rør – Tobis Fluer.af: Ørde
Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard