Foreningen havde siden sin start i 1950, arrangerede mange pilketure til Lillebælt, Storebælt og Kattegat. I disse farvande kan ens drøm om en 20 kg torsk næppe gå i opfyldelse, så derfor gik foreningen i gang med at planlægge en Øresundstur efter de helt store.
Allerede i maj måned bestilte vi en mindre båd fra Helsingør til en februar tur på Sundet. Båden havde plads til ca. 12 - 14 personer og ud fra det, besluttede vi at 13 mand ville være passende - uden at tænke over at tallet 13 betyder uheld. Men det kom vi til at fortryde.
For at kunne være friske til drømmefiskeriet på Øresund, valgte vi at blive transporteret med nattoget - endnu en fejltagelse.
Inden turen blev der investeret mange penge i udstyr, så som kraftige stænger, store hjul og pirke op til 500 gram. Forventningerne var meget, meget store.
Skipperen på båden blev kontaktet dagen før afrejsen. Fiskeriet på Øresund havde i nogle dage været umuligt på grund af isforholdene, men skipperen kunne glædestrålende fortælle os, at det nu så lovende ud, vinden var taget til og isen var ved at forsvinde. Hurtigt blev billetterne afhentet, grejet pakket og kl. 00.38 kørte vi med toget mod Helsingør. Forventet ankomst kl. 8.08
Så begyndte det ene uheld efter det andet at ramme os. Vi fik plads i en liggevogn, lige over det ene sæt hjul og døren ud til gangen mellem vognene kunne ikke lukkes. Larmen var enorm - ingen kunne lukke et øje før et længere ophold på Nyborg banegård gav lidt stilhed.
Men freden var kort. Alle i toget fik pludselig en virkelig brat opvågning. Da togvognene blev kørt ombord på færgen, svigtede bremserne, så vognene med stor fart ramte en stopbom. Passagerne blev enten kastet ud af køjerne eller mod vægen. Vi slap med et par buler men to andre passagerer måtte en tur på sygehuset efter et fald fra øverste køje.
Vor tidsplan blev rykket en helt del, da færgen formentlig på grund af is, fik en forsinkelse på halvanden time. Farten over Sjælland med toget var svimlende høj, men trods det, nåde vi først Helsingør kl. 9.40
På banegården i Helsingør kunne vor kære Skipper så fortælle os, at vinden desværre havde ændret retning, så isen nu var ved at lukke området. På dette tidspunkt kunne de fleste af os nok have grædt som små drenge.
Turen hjem - vi nåede ikke toget fra København kl. 11.00, men vi så bagenden af det forsvinde ud af byen. I toget kl. 12.00 var der ingen pladser. Vi kom med Englænderen kl. 12.10 som ikke holder i Bramming , hvor de fleste af os ellers skulle af.
I Kolding var vi to mand som stod af toget og så var de andre kun 11. Og nu begyndte heldet at tilsmile gruppen. Togføreren skulle tilfældigvis af toget i Bramming og de 11 trætte fisker fik lov til springe af.
Efter hjemkomsten skulle en ny tur, året efter, til Øresund planlægges - med kun 12 mand. Valget stod mellem den 30. januar og den 13. februar. Det blev den 30. januar - hvem f..... tør tage på fiskeri den 13 efter denne tur.