Ja, det er jo lige før, at man bryder ud i sang efter sådan en flot vinterdag, der mest af alt lignede en forårs- eller sommerdag. En dag som for mit vedkommende var afsat til premieren – årets første kysttur.

Sol, masser af sol og kun en svag vind – det indbød klart til udendørsaktiviteter, hvilket Brian Ørum (også aktiv på Lystfiskerforum) og jeg måtte sande, da vi ved 10.30-tiden ankom på parkeringspladsen ved Hasmark Strand på den fynske nordkyst. Parkeringspladsen var nemlig godt fyldt med biler, og vores første indskydelse var, at der nok udelukkende var tale om lystfiskere, som ligeledes var blevet lokket af det gode vejr – så galt gik dog ikke (det var øjensynligt familiedag i dag ;D ). Som vanligt, når fiskefeberen tiltager, kom vi hurtigt i klunset og fik klargjort fluegrejet. Det var odden på østsiden, Enebærodde, som så mange andre gange før stod for skud – simpelthen 6-7 km. med havørredfiskeri i topklasse. Om man så får en havørred på tasken efter en dag derude gør såmænd ikke det store, da området, som for øvrigt er et naturreservatet, virkelig giver én en oplevelse – bestemt balsam for sjælen.

Vi lagde ud med at vandre de halvanden til to km. ud til, hvor skoven begynder. Ved ankomsten ser vi allerede aktivitet i vandoverfladen – det var næsten for godt til at være sandt. I fjerde eller femte kast mærker jeg et forsigtigt nap i min Aurareje (MNR-variant) – sekundet efter falder hugget hårdt og kontant. En "ilter" og vægtig grønlænder har ladet sig lokke og er tilsyneladende ikke spor påvirket af det kolde vand. Den kvitterer hurtigt med små udløb og kæmper det bedste den har lært – snart er den hér, og snart er den dér. Som den uerfarne kystfluefisker jeg nu engang er, ja, så må der jo gå et eller andet galt (hvis nogen er underlagt Murphy’s Lov, må det da være lystfiskere!). Løslinen havner ikke som planlagt i min medbragte ´´opvaskebalje´´, og det halv-desperate forsøg på at få bare lidt styr på den resulterer i en spole pyntet med den alt for velkendte ´´fuglerede´´. Fluen, ja, den mister minuttet efter sit kroghold – hvad ellers. ;D Der er dog flere fisk i nærheden - noget laver en farlig ballade i overfladen 20-25 m. lige ud for Brian. Sølvræven bliver sendt ud (eller var det Schæferen igen ? ;D ) – jeg følger spændt med fra sidelinien. I samme nu kommer en trykbølge efter fluen. Efter et modhug af dimensioner og den efterfølgende korte fight genudsætter Brian dagens første grønlænder – et stykke under mindstemålet.

Aktiviteten ebber hurtigt ud, så efter en kort kaffepause og samråd fortsætter vi videre langs kysten i retning af Gabet – indsejlingen til Odense Fjord. Det viser sig, at Brian kan lugte fisk i dag. Hans forslag om at genoptage fiskeri efter ca. 500 m. giver pote – der er en fisk i overfladen. Efter et par kast strammes min line op – tilslaget er unødvendigt, da fisken kroger sig selv i en vending. Uden den store dramatik fanger og genudsætter jeg årets første havørred – 30-35 cm. sølvtøj. Og min nye stang klarede opgaven til UG.

I den næste times tid fisker vi strækket på de godt 500 m. af. Jeg får en grønlænder på omkring målet eller derover – Brian tager én på ca. 45 cm. og et par undermålsørreder. Alle fisk blev genudsat. På gåturen tilbage til bilen, vælger vi at affiske kyststrækningen – vinden, som før var svag, har genvundet sin styrke, imens solen er på retræte. Omslaget i vindstyrken giver længde på kastene, og naturligvis falder snakken på skydehoveder og deslige. Vi er ikke kommet meget mere end et par hundrede m. væk fra skoven, før Brian gør mig opmærksom på, at noget større er faldet for hans flue – stangen bøjer faretruende. Efter nogle minutters tovtrækkeri kaner Brian behændigt en 1,6 kg.’s blankfisk på 53 cm. En bedre afslutning på en i forvejen herlig og mindeværdig vinterkysttur kan man næsten ikke forestille sig...

Knæk og bræk i det nye år,

Martin