på denne måde gik det til at jeg blev bidt af den rabies befængte gale lystfisker.
Min far havde en soldaterkammerat, som ejede et dambrug. en dag hvor han skulle til en komsammen derovre, blev jeg hevet med. jeg fik stukket en gammel havstang i hånden, som nok vejede mere end mig, på daværende tidspunkt. jeg var 3 år og den motoriske sans var endnu ikke så veludviklet, så hvis der skulle gøres noget så var det farmand der stod for det. vi stod på hjørnet af hvor dambrugetsudløb mødte åen. stedet var jo pakket med fisk, overalt var der fisk, og jeg var dybt fasineret. så bed kæmpen på ormen, efter vi havde fisket i et minuts tid. uden tøven fik jeg stagen i hånden. alt det med fight og den slags blev gemt til en anden gang, for da jeg først var kommet mig over min kæmpe fisination over at der var noget der ville æde noget så ulækkert, tænkte jeg på at fisken sikkert kun var ude på at destruere min fars fiskegrej, og på nul komme fem, og efter hjulet havde fået alt hvad det kunne holde til, sat der nu en lille ørred i stangspidsen med en krog dybt begravet i maven. resten af dagen var jeg pavestolt, også selv om at det ikke blev til mere. billedet derfra har jeg stadig, og det hjælper altid mig efter en nultur.