30 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Beretninger
  Læst 1133 gange.
Mosede Eldorado 
Indsendt Tirsdag d. 12 juni 2001 - af  Bjarne Poulsen
Egentlig ikke noget Forum indlæg, og heller ikke en nyhed. Bare en historie, som jeg synes andre skal ha' lov til at høre om.

Fredag den 8. juni 2001 om aftenen, var jeg ude ved en af de kystpladser, som ligger nærmest på min bopæl - Mosede Fortet. Fralandsvinden var aftagende, og de hæftige regnskyl som af og til hærgede det østlige Sjælland var også indstillet, så jeg tænkte at jeg lige ville bruge en time eller to i selskab med nogle havørreder. Da jeg kom til pladsen var vandoverfladen det nærmeste man kommer havblik. Der var flere ænder og ællinger end jeg kunne tælle, og ternerne patruljerede rundt i luften, for af og til at hamre gennem overfladen. Sekunder efter er de på vingerne igen, med en fed tobis sprællende i næbet. Jeg gik ud på et meget lavvandet område, og kun fem til ti meter ude så jeg de første trykbølger efter en fisk. Nu var jeg ikke lige forberedt på sådan en oplevelse, men sanserne blev godtnok skærpet efter den overraskelse. Mon ikke det var en multe, som var inde og æde i tang-suppen? Ganske forsigtigt gik jeg længere ud, indtil jeg havde en halv meters vand, som jeg kunne lade blinket glide igennem. Ti-tolv kast, men ingen kontakt, så jeg rykkede lidt længere ud.

OK, nu når du har fået indledningen, kan du lige så godt få nogle facts: Tonsvis af hundestejler og tobis, mindst fire plask af den store slags, og en masse fisk i størrelsen et til tre kilo, som utallige gange lige så forsigtigt viser hoved og ryg over vandspejlet, nogle gange med småfisk springende ud af vandet omkring sig. Jeg spinner ind varieret, langsomt, hurtigt, med og uden spinnestop. Bruger store og små blink og pirke i forskellige farver, med og uden ophængere af forskellige slags, flåd med flue efter og før flådet. Nogle fisk viser sig tyve meter fra mig, af og til der hvor jeg lige har stået. Men resultatet udebliver. Det er en af de dage, hvor jeg overvejer, at prøve og lære det der med fluestangen. Næsten to timer med masser af flotte naturoplevelser, men ingen fisk. Det begynder at blive mørkt og aktiviteterne i overfladen aftager. Jeg beslutter mig for at stoppe, og samtidig at tage på meget tidligt morgenfiskeri søndag.

Søndag ringer vækkeuret 02:00, og jeg står i måneskæret og kigger ud over det blanke vand 02:45. Jeg skal lige checke om jeg kan få øje eller øre på aktiviteter i overfladen, men det virker ret stille - bort set fra et par millioner andefugle af forskellig slags. Ude i vandet kan jeg skimte stimer af hundestejler, og herude er der også aktivitet i form af fisk som bryder overfladen. Scenariet fra fredagens aftenfiskeri gentager sig stort set. Desuden har en hejre og en ræv taget stilling på naturscenen. Efter over tre timers intenst fiskeri med nærmest konstant spænding og adrenalin susende rundt i kroppen er jeg ved at give op. Jeg har ikke tal på de gange hvor fiskene viste sig i overfladen, men optimistwiren forbliver tom. Min optimistike klargøring af skærebrædt og aviser på bryggersbordet aftenen inden, blev gjort til skamme. En sidste chance skal den sydligeste stenhøft ha'. Jeg går ud, aller yderst på spidsen, og spotter med det samme en skygge på omkring 65 cm, som målrettet svømmer forbi. Jeg er desperat. Jeg demontere blink og blinklås, og monterer en rejeimitation, som jeg belaster med en lille klump bly. Det er ikke langt man kaster sådan en fyr, med en 9' spinnestang til 5-20 grams kastevægt. Men nu er jeg klar, hvis uhyret skulle komme forbi igen. I mellemtiden er solen stået op og er begyndt at genere, så alt imens jeg står og fumler med de skide solbriller så kommer fisken - eller muligvis en anden i samme størrelse - forbi igen. Taget med bukserne nede kan man sige, for inden jeg blev klar med solbrillerne så var uhyret suset forbi igen, og viste sig aldrig siden.

Kære læser, hvis du er til udfordinger og har nogle tricks som du vil afprøve til at overliste havørrederne ved Mosede Fortet, så bare se at komme igang, for der er rigeligt med fisk. Både fredag aften og søndag morgen var jeg alene på pladsen, så der skulle være plads til et par stykker mere med waders og fiskestang.


Mvh
Bjarne B52


<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard