Skarvbestandens udvikling:
Den danske ynglebestand af skarver var i hastig vækst til begyndelsen af 1990erne, hvorefter væksten ophørte. Antallet af skarver, der årligt har forsøgt at yngle, har over de sidste 11 år varieret mellem 37.300 og 42.500 par med et gennemsnit på 39.000 par. Antallet af steder, hvor
skarverne etablerede koloni eller forsøgte at danne koloni, steg hen gennem 1990erne. Fra 2000 til 2003 var antallet stabilt omkring 50 steder, mens det i 2004 steg til 59 kolonier.
De fleste skarver yngler i ret store kolonier med mere end 500 par. I 2004 var mere end 90% af ynglebestanden koncentreret i de 23 kolonier, der husede mindst 500 ynglepar. De fleste store
ynglekolonier (med 1.500-3.500 reder) findes fortsat nær Bælterne og i Smålandsfarvandet. Siden den nye forvaltningsplan trådte i kraft, har skarverne især gjort forsøg på at etablere nye kolonier langs Jyllands østkyst.

Danmarks Miljøundersøgelser vurderer, at fødeudbudet i yngletiden samt mulighederne for at etablere nye kolonier nær uudnyttede fødesøgningsområder i øjeblikket er de vigtigste begrænsede
faktorer for antallet af skarvreder i Danmark.

Udenfor ynglesæsonen, og især i sensommeren og efteråret, er der skarver fra andre lande, som trækker til de danske farvande. Skarverne kommer især fra Sverige, Nordtyskland og Norge.
Bestanden af skarver i Sverige er fortsat med at vokse, og det formodes derfor, at antallet af tiltrækkende skarver har været stigende frem til i år. De fleste danske skarver trækker mod syd
mellem juli og november. Formentlig forbliver færre end 15% af de danske skarver i de danske farvande om vinteren.

Foreløbige resultater af undersøgelser om forskellige bekæmpelsesmetoder i de vestjyske fjorde

Som en del af skarvforvaltningsplanen 2002-2007 har Skov- og Naturstyrelsen, Ringkjøbing Amt, Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser og Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri i 2002 indledt et samarbejde om gennemførelse af undersøgelser til belysning af skarvreguleringens effekt på skarvbestanden, fiskebestandene og fiskeriet i de vestjyske fjorde,
samt folks opfattelse af fisk/skarvproblematikken.

Med det formål at nedbringe antallet af skarver og dermed fødesøgningen i Ringkøbing og Nissum fjorde er en intensiv regulering ved oliering af æg og beskydning iværksat.

Effekten af oliering af æg:
I Ringkøbing Fjord har 2200-2600 skarvpar forsøgt at yngle i årene 2001-2004. I denne periode blev omfanget af oliering af æg forøget fra ca. 50% af rederne i 2001 og 2002 til 90% i 2003 og 2004. Omkring den vestlige munding af Limfjorden har knap 1.500-2.000 skarvpar ynglet i de sidste fem år, og i 2003 og 2004 blev mere end 50% af disse reder olieret. Af hensyn til forsøget vil et stort antal reder i Vestjylland blive olieret også i de kommende år. Olieringen har resulteret i, at ynglekoloniernes fødebehov er faldet i maj og juni og at færre skarver
opholder sig i de vestjyske fjorde i sommeren og sensommeren. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at nogle af de skarver, der fra andre yngleområder trækker til Vestjylland i sensommeren og efteråret, nu forlænger deres opholdstid i fjordene inden de trækker videre mod syd.
Videreføres en omfattende oliering i de kommende år, forudses det, at der i Ringkøbing Fjord vil opstå mangel på nye ”rekrutter” til den lokale ynglebestand. Antallet af ynglende skarver i Ringkøbing Fjord vil derfor formentlig begynde at aftage i de kommende år. Det forudses dog, at
effekten af den markante nedgang i ungeproduktionen imidlertid i ukendt omfang vil modvirkes af, at der i tidligere år formentlig har været en ”overproduktion” af unger i kolonien og at unge skarver
fra andre kolonier forventes, at indvandre og etablere sig som ynglefugle. Når nedgangen i ynglebestanden sætter ind, vil antallet falde med mindre end 10% om året med mindre skarverne udvandrer, som reaktion på udeblivende ynglesucces. Effekten af olieringen på udviklingen i antallet af fugle i sensommeren og på koloniernes størrelse følges i de kommende år.
I de seneste år er der koloniseringsforsøg som muligvis er sket, fordi oliering af æg har fundet sted i én eller flere nærliggende kolonier i foregående sæsoner. Men ind til videre er vurderingen fra DMU, at olieringen af æg kun i ringe eller moderat grad forøger skarvernes forsøg på at danne kolonier på nye lokaliteter. Ind til videre er der ikke nogen tydelige tegn på, at olieringen af æg får skarverne til at flytte fra jordrugende kolonier på f.eks. statsejede øer til trærugende kolonier på
privatejede arealer. Derimod er der ret klare indikationer på, at forstyrrelser i yngletiden, og især ødelæggelse af reder og æg, kan udløse flere forsøg på dannelse af nye kolonier end ellers.

Den foreløbige konklusion er, at olieringen af æg resulterer i
1) en nedgang i skarvernes fødebehov i ynglesæsonen og
2) en nedgang i det samlede antal skarver, der optræder i Vestjylland sommer og efterår. I de kolonier, hvor der fortsættes med omfattende oliering forventes det, at størrelsen af 6 kolonierne vil begynde at aftage efter 3-4 år. I områder, hvor der findes et ´´overskud´´ af ikke
ynglende fugle, vil effekterne på yngleantallet formentlig først vise sig efter 5-10 år.


Effekten af beskydning:
For at afprøve om beskydning af skarver i jagtsæsonen kan nedbringe antallet af skarver i lokalområder, blev et 3-årigt forsøg med regulering af skarver i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord påbegyndt i 2002. I forsøgets tre jagtsæsoner fik over 200 jægere i hver af de to fjorde en særlig tilladelse til, at skyde indtil 1.000 skarver pr. år i Ringkøbing Fjord og indtil 600 skarver i Nissum Fjord. I den første jagtsæson 2002/03 lykkedes det for et mindre antal jægere, at nedlægge i alt 308
skarver. I den anden jagtsæson nedlagdes 364 skarver. Når der ikke blev nedlagt flere skarver i de to sæsoner skyldes det bl.a., at det kun var et mindretal af jægerne, som drev jagt på steder i fjordene, hvor skarverne trak tæt forbi og kom på skudhold. De nedlagte skarver udgør kun en lille andel af de skarver der optrådte i fjordene i de to jagtsæsoner. Effekten af beskydningen på det antal skarver, som kan forventes at dukke op i fjordene i de kommende sæsoner, vil være beskeden.
Selvom antallet af skarver der blev nedlagt var beskedent, havde beskydningerne i Nissum Fjord en skræmmeeffekt i 2003. Det ses af, at antallet af dagrastende skarver i Nissum Fjord faldt til næsten ¼ efter jagtstart sammenlignet med ugerne før. Den foreløbige konklusion er, at man ikke kan opnå en nævneværdig effekt på udviklingen i en
lokal bestand af skarver ved, at give jægere mulighed for at drive jagt på arten i jagtsæsonen. Dette især fordi mange af de nedlagte skarver vil være skarver der i efteråret er trukket til området fra fjerntliggende kolonier. Men gennemføres der en ”intensiv” jagt på skarver nær deres
dagrastepladser og overnatningspladser kan jagt resultere i, at skarverne forlader området tidligere end de ellers ville have gjort. Effekten vil dog afhænge af, i hvor store antal nye skarver trækker til
området.


Effekten af skarvernes fouragering i Ringkøbing Fjord:
Nedenfor gives en kort oversigt over resultaterne fra føde- og prædationsundersøgelser i Ringkøbing Fjord 2003 og 2004.

Laksesmolt
I telemetriundersøgelser i 2000 og 2002 blev henholdsvis 42 % og 53 % af radiosenderne fra udsatte laksesmolt fundet i kolonien på Olsens Pold. Det blev konkluderet, at en stor del af de udtrækkende smolt blev præderet af skarver og at den reelle prædation nok var højere end de 42-53%, idet kun en del af skarverne fra Ringkøbing Fjord lægger deres gylp på Olsens Pold.

I 2003 blev 39 (cw)mærker fra laksesmolt fundet i gylp på Olsens Pold. Beregninger viser, at det svarer til at skarverne åd 93 % af de mærkede smolt dette år. Beregningerne udfra øresten, fundet i
tilfældigt udtagne gylp, viste at skarverne åd 33.000 laksesmolt. Udtrækket af vilde smolt fra Skjern Å blev beregnet til 6000 stk. i 2002 og 26.000 stk i 2003. Det vurderes på denne baggrund, at kun få
laksesmolt overlevede turen gennem Ringkøbing Fjord i 2003.
I 2004 blev 3 cw-mærker fra laks fundet i en relativt stor mængde gylp. De tre mærker svarer til, at ca. 10 % af de mærkede smolt blev ædt af skarver. Analyser af øresten i gylp fra 2004 vil vise om undersøgelsen af skarvernes fødevalg bekræfter resultatet fra mærkningsforsøget.

Ål:
Der blev udsat 10.000 cw-mærkede ål i foråret 2003. Beregninger på baggrund af genfundne mærker viser, at 40-50 % blev ædt af skarverne i løbet af de første 5 måneder. Beregninger på baggrund af gylpanalyser viser, at skarverne i Ringkøbing Fjord i alt åd mere end 50.000 ål i 2003.

Skrubber:
4000 små skrubber blev cw-mærket og udsat i Ringkøbing Fjord i foråret 2004. Genfund af cwmærker tyder på, at alle disse skrubber blev ædt i løbet af de første 3 uger efter mærkning. På
baggrund af gylpanalyserne kan det beregnes, at skarverne i Ringkøbing Fjord i alt spiste over 1.800.000 skrubber i 2003.
En ukendt andel af disse blev taget i havet udenfor fjorden. På trods af, at alle de mærkede skrubber blev spist i løbet af kort tid, viste monitering af fiskeforekomster, at der stadig var en del små
skrubber i fjorden i september. Dette skyldes formentlig at der kommer nye skrubber ind i fjorden gennem hele foråret og en del af sommeren, og at skarverne i perioder, hvor der er andre byttefisk, ikke efterstræber skrubberne i samme omfang som beregnet for april/maj.

Konklusion:
Alle resultaterne nævnt ovenfor er estimater, beregnet udfra fund af mærker og øresten i en begrænset mængde skarvgylp. Beregningerne er baseret på en række antagelser, der ikke nødvendigvis er 100 % sikre. Derfor er de endelige estimater over, hvor mange individer skarverne spiser over en sæson, også behæftet med en betydelig usikkerhed. Det er dog en styrke, at denne undersøgelse har benyttet forskellige metoder (mærkning og ørestensanalyser) til, at estimere
prædationen samt at et meget stort antal gylp er indsamlet jævnt igennem sæsonen. Resultaterne fra cw-mærkning i 2003 og 2004 samt gylpanalyser i 2003, tyder på, at Ringkøbing Fjordskarvernes fouragering påfører en betydelig ekstra dødelighed blandt laksesmolt, skrubber og ål i Ringkøbing Fjord. Prædationstrykket på udtrækkende smolt varierer fra år til år, men har visse år et omfang, der kan true laksens mulighed for at opretholde en selvreproducerende bestand i
Skjern Å. Yngel og ungfisk af ål og skrubber vil til stadighed i varierende omfang komme ind i fjorden fra Nordsøen. Mulighederne for, at opretholde fiskeri efter disse arter vurderes dog at være påvirket af skarvens fouragering, da beregninger tyder på, at få individer overlever indtil de når mindstemålet.
Der blev landet 60 tons helt fra Ringkøbing Fjord i 2003. Helt findes stort set ikke i gylpanalyserne.
Årsagerne til, at helt ikke påvirkes af skarverne fouragering skal formentlig findes i fiskenes levested og adfærd.


Arbejdsgruppen anbefaler
• at Skov- og Naturstyrelsen gennem tilladelser, information, timing og koordination sikrer gode muligheder for, at lokale interessegrupper kan yde en mere aktiv indsats for at bortskræmme skarver fra relevante vandløbsstrækninger i de perioder, hvor udtrækkende smolt af laks og
ørred samt bestande af bæk- og søørred er sårbare overfor skarvprædation.
Arbejdsgruppen lægger vægt på, at indsatsen fokuseres på naturlige fiskebestande, hvor bestanden formodes at være truet eller fastholdt på et lavt niveau af skarvernes fouragering.
• At det nuværende niveau for regulering af skarvernes ynglesucces i Vestjylland opretholdes frem til planen revideres.
• At der udarbejdes informationsmateriale om erfaringerne med afværgning af skader på fisk og fangst i bundgarn og skarvernes fouragering på udtrækkende smolt af laks og ørred til brug for
lokale initiativer.
• At mulighederne for et øget samarbejde mellem bundgarnsfiskere og jægere om at nedbringe skader på fisk og redskaber ved regulering af skarv undersøges.
• At der ved etablering af nye skarvkolonier sker en konkret og individuel vurdering af behovet for regulering eller bortskræmning. Arbejdsgruppen vurderer i den forbindelse, at etablering af
skarvkolonier i en række ferskvandsområder vil være relativt uproblematisk.

Vedrørende forvaltningsplanens revision i 2007 anbefaler Arbejdsgruppen
• At dialogen i gruppen opretholdes frem mod en revision af skarvforvaltningsplanen i 2007.
• At det ved revisionen af planen i 2007 overvejes, forsøgsvis at udpege særligt værdifulde og sårbare opvækstområder for saltvandsfisk med henblik på her at gøre en særlig indsat for at nedbringe skarvernes prædation i disse områder. Den eksisterende viden bør sammenstilles
forud for revisionen, mangler identificeres og en plan for indsamlingen af den manglende viden udarbejdes.
• At viden om skarv og skarvkonflikter fra det øvrige Europa med relevans for danske forhold sammenstilles inden 2007.
• At de igangsatte undersøgelser i Ringkøbing Fjord fortsat prioriteres af såvel Fødevare- som Miljøministeriet.


Kilde: Udklip fra Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark fra DFU´s hjemmeside vedr. Fiskepleje: se linket HER/

Læs mere >>