22 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Natur genopretning
  Læst 766 gange.
Konflikt i Miljøministeriet om svineregler eller ej, det er spörgsmålet?! 
Indsendt Mandag d. 4 april 2005 - af  Kim Holm Boesen
Nej det er INGEN aprils nar!Men denne omskrivning fra Hamlet er en god måde at fölge, når man kigger på den "sjove" debat mellem Nordjyllands amt og Miljöministeren om det betimelige i et stop for udvidelser af svineproduktionen i områder der er däkket af EU´s Habitatdirektiv (bl.a. de fleste vådområder som söer, moser, åer og fjorde).

Miljøminister i konflikt med sit ministerium:

´´Miljøministeren er i konflikt med sit eget ministerium´´, siger amtsborgmester Orla Hav i en kommentar til den redegørelse om habitatreglerne, som amtet har modtaget fra Skov- og Naturstyrelsen.

TV-avisen spurgte 4. marts 2005 miljøministeren, om hun kunne garantere, at skatteyderne ikke skulle betale for tilbagekøb af tilladelser til udvidelse af husdyrbrug. Connie Hedegaard svarede:

´´…hvis de (amterne) kan se , at i det her tilfælde eller i det her tilfælde , der risikerer vi at den her urimelige situation opstår , så har amterne pligt til at gribe ind og den pligt skal jeg gerne indskærpe overfor dem.´´

I Skov- og Naturstyrelsens skriver derimod:

´´Efter de danske regler er det ikke muligt, at inddrage spørgsmålet om økonomisk risiko for eventuelle tilbagekøbsbehov i vurderingen af, om der skal meddeles godkendelse´´

´´Ministeriet har underkendt deres egen minister,´´ siger Orla Hav. ´´Vi må konstatere, at der ikke er lovhjemmel til den linie, som ministeren lagde op til i TV-Avisen´´.

´´Notatet fra Skov- og Naturstyrelsen er desværre på andre helt centrale punkter om rækkevidden af Habitatdirektivet meget uklart, modsætningsfyldt og lægger op til forskelsbehandling af erhvervene.´´

´´Vi vil derfor sammen med Amtsrådsforeningen fortsætte arbejdet for hurtigst muligt at få skabt den tiltrængte klarhed om reglerne´´, siger Orla Hav. ´´Indtil det er på plads kan vi ikke træffe afgørelser i de sager, hvor projekter kan påvirke habitatområder.´´

´´Vi ser derudover meget gerne en gennemgribende revision af landbrugslovgivningen, så reglerne bliver både klarere for landmanden, enklere at administrere og så man dermed undgår risiko for tilbagekøb og erstatning´´, siger Orla Hav. ´´Det er åbenbart ikke amterne, der skal bekymre sig om udgifterne til tilbagekøb – men nogen skal jo betale.´´

Kilde: Pressemeddelelse fra Nordjyllands Amt af 1. april 2005


Ingen konflikt i Miljøministeriet om svineregler, siger Ministeren

Amtsborgmester Orla Hav, Nordjyllands Amt, skriver i dag i en pressemeddelelse, at miljøminister Connie Hedegaard er i konflikt med sit eget ministerium, når det gælder fortolkningen af reglerne for godkendelse af udvidelser af husdyrbrug. Det afviser Connie Hedegaard.

´´Orla Hav blander to ting sammen. Jeg har sagt, at amterne både kan og skal gribe ind overfor eksisterende landbrug og overfor planer om udvidelser af husdyrbedrifter, hvis naturen lider uoprettelig skade. Det er ikke i modfase med det Skov- og Naturstyrelsen skriver til Nordjyllands Amt. Der står, at amtet ikke må sige nej til udvidelser alene af økonomiske hensyn. Men at amterne skal gribe ind, hvis naturen og miljøet har brug for det, er der fuld enighed om´´, siger Connie Hedegaard.

´´Reglerne er komplicerede. Det er derfor jeg har bedt Skov- og Naturstyrelsen om at udrede eventuelle misforståelser sammen med amterne. Men der er ingen grund til at skabe kunstige konflikter. Det er mudder på banen, og det bringer os ikke tættere på det mål, jeg har arbejdet på siden december, nemlig en situation, hvor vi har enklere regler og en tættere regulering på landbrugsområdet, som giver erhvervet incitament til at forurene og lugte mindre´´, siger Connie Hedegaard.

Embedsmændene i Miljøministeriet har allerede holdt et møde med Nordjyllands Amt om, hvordan lovgivning og regler skal administreres. Dialogen vil fortsætte indtil amtet føler, at der er svaret på spørgsmål. Ønsker amtet nye møder om sagen, vil det blive aftalt.

Kilde: Pressemeddelelse fra Miljöministeren af 01-04-2005

<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard