34 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25613 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Udenlandsk fiskeri
  Læst 982 gange.
På jagt efter bonefish 
Indsendt Søndag d. 28 april 2002 - af  john mortensen
Meteoloerne lover snestorm over Danmark, det er ikke usædvanlig da vi har den 21 Februar, det er dagen før jeg skal flyve til Bahamas for at fiske bonefish.Med snestormen i vente turde jeg ikke vente til næste morgen med at tage af sted, og godt det samme for toget kunne ikke køre. Efter en lang nat i Kastrup var jeg spændt på hvornår de andre deltagere på turen ville dukke op, de skulle komme med toget fra Odense, hvad de da også gjorde med en times forsinkelse.Vores fly til London er forsinket på grund af vejret, så vores videre forbindelse til Miami ikke var mulig. Det betød at vi måtte flyve til New York for at nå det lokale fly fra Nassau til acklins island.Lige før vi skal til at lette kommer der en besked over flyets samtaleanlæg, der er ild i kontroltårnet, ja det lyder som en vittighed men det betød at vi ikke kunne nå flyet til New York. Den eneste mulighed er nu at overnatte i London for så at flyve til Miami dagen efter og derfra videre til Nassau. Vi ankom til hotellet hvor vi blev inlogeret i dobbelværelse til den nette pris af 185 pund, British Airwais betalte. Næsten som forventet havde Robert og jeg fået en forkert nøgle. Da vi ikke kunne nå ruteflyet fra Nassau til Acklins lørdag morgen og det næste ikke fløj før om onsdagen måtte vi leje et privatfly for at vi ikke skulle miste for meget fisketid, pris 1470$ Resten af rejsen gik næsten som en leg. To timer efter vi er landet med det lille propelfly er vi i gang med fiskeriet. Claus fra Go-Fishing forklarer hvordan man skal gå med flue i den ene hånd samt en del af linen ude så man hele tiden er klar til kast hvis der skulle vise sig bonefish. Jeg fik da set bonefish den dag men de var ikke til at komme nær da de virkede skræmte.Morten fik derimod en flot bonefish i bugten der lå til højre fra lodgen. Joe fik to men den ene blev ædt af en stor baracuda. Efter en god nats søvn var man klar til at fiske igen, skulle gå sammen med Robert og Morten på den store flat skulle det være i dag drømmefisken huggede, det er meget højvandet men det bliver Robert der tager en bonefish ude ved den dybe rende. Jeg så flere bonefish denne dag men de kom ikke inden for kastehold. Selv om jeg ikke havde fanget noget i to dage var det, det mest spændende fiskeri jeg har været med til. Bare det at man listede sig frem i det klareste vand hvor man kunne se hajer der svømmede flere meter foran en, solen der bagte ned fra en næsten skyfri himmel, de mange farver mangroven havde, det var en stor oplevelse. Næste dag blev vi kørt et stykke væk fra lodgen for at starte fiskeriet, Joe og jeg havde ikke gået ret langt før vi så de første bonefish, de stod med hovedet nede i bunde så man kunne se halerne der glimtede i solen, vi listede os ind på kastehold og fik da også kastet, men de ville ikke tage fluen, flokken svømmede væk. Vi forsatte vores søgen efter bonefish, Joe spotter en flok på 5 fisk som han kaster til, den ene fisk drejer ud og tager fluen de andre fisk har ikke opdaget os i nu Joe råber jeg skal kaste til dem men jeg tør ikke lave et kast så tæt på hans line.Så opdager fisken den er kroget den går lige hen i mod mig, duk dig råber Joe, linen suser hen over hovedet på mig. Efter et par lange udløb kan Joe lande en flot bonefish der bliver fotograferet fra alle sider før den igen får sin frihed. Nu måtte det snart være min tur tænkte jeg. Jeg skulle heller ikke vente så længe så fik jeg øje på en flok, jeg kaster, fluen synker ned en meter fra flokken tager lidt line ind så fluen bevæger sig ser en bonefish går efter fluen et nøk til og fisken hugger den opdager med det samme den er kroget den flår line af hjulet i en hastighed jeg aldrig har prøvet før, 100 til 125 meter ude stopper den, jeg kan begynde at spole linen ind, da jeg har fået fluelinen ind stikker den af i et lige så langt udløb igen jeg må på den igen denne gang kommer den ind så jeg kan se den men den kan også se mig for den stikker af med 100 meter bagline for 3 gang da jeg skal til at spole linen ind igen slipper krogen sit tag i fisken. Jeg vil ikke skrive de ord der kom over mine læber jeg var helt grædefærdig. Det viste sig at krogen var bukket helt ude i spidsen, ja hvad kan man så lære af det. Næste dag går jeg med Claus og Morten Øland vi har ikke gået ret længe før vi ser de første bonefish jeg får lagt et kast ud til dem hugget kommer med det samme linen bliver flået ud af hånden på mig hjulet hviner, jeg råber nu er den der, men jeg mister den efter det lange udløb. Hvad er det jeg gør forkert spøger jeg Claus, du gør ikke noget forkert svarer han mig, sådan er det med fiskeri man mister fisk og man fanger fisk. Det kunne han sagtens sige han havde jo fanget fisk mens jeg stadig havde min første til gode. Men der var ikke andet at gøre end at finde en flok til. Jeg sætter kursen mod en åbning i mangroven for at komme ud til et åben stykke vand. Jeg er ikke mere end lige kommet ud på den anden side så ser jeg en flok der kommer i mod mig ca 30 meter ude, jeg sætter mig på hug og kaster til dem fluen ligger en smule til højre for flokken, kan jeg nå et kast til jeg prøver næste kast er bedre fluen ligger perfekt 2 indtag og fisken sutter fluen ind, jeg giver modhug ved at hive i linen da man ikke løfter stangen før fisken er kroget også denne gang ekspodere den i et udløb der bare går så stærkt at 100 meter er flået af hjulet på få sekunder. Jeg ryster over det hele men får dog spolet line ind på hjulet men igen bliver man overrasket over de kræfter disse fisk har for den tager bare line hele tiden så jeg må ud på en lille løbetur da det begynder at blive småt med bagline. Efter en herlig figt kan jeg endelig lande min første bonefish, det vil sige Claus landede den for mig da jeg var skide bange for at miste denne fisk men med fisken i et sikkert greb blev der taget en masse billeder før den blev sat tilbage i sit rette element, og jeg kunne råbe et befriende Yes. Det var det vildeste jeg har været med til for som Claus sagde, hvis bonefish gik i strømvand ville vi ikke få dem op. De er bare så stærke, man siger en laks stikker af med 30 km. i timen ,bonefish svømmer væk med 60 km. i timen om det er rigtig skal jeg ikke udtale mig om men jeg har fanget laks i Alaska og syntes det var vildt men fiskeri efter bonefish det er bare ikke for børn. Vi var 8 med på denne tur og vi fik alle fanget bonefish, der blev også fanget barecudaer jaks og haj. Den sidste dag fiskede jeg efter hajer. Efter at have mistet 3 hajer samt knækket en fluline lykkedes det mig at fange en lemonhaj på 15-20 kg. Følelsen af en så stor fisk på en klasse 8 stang er svær at beskrive, stangen er bare spændt til bristepunktet linen skær sig med en lyd der får nakkehårene til at rejse sig igennem vandet hvergang hajen går til den ene eller den anden side, pludselig ser jeg hajen springer helt fri af vandet 75-100 meter ude, samtidig er solen ved at gå ned. Den fight glemmer jeg aldrig. Turen vil jeg altid huske, ikke for de mange fisk, jeg fangede kun 2 bonefish og en haj, men skal fisketure ikke måles og huskes for de pragtfulde naturoplevelser og det gode fiskekammerater man har været sammen med, en ting er sikkert jeg er begyndt at spare op til jagten på bonefish.
Knæk og Bræk
John 2000





<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard