42 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25613 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Udenlandsk fiskeri
  Læst 1140 gange.
Fish Report, California, USA 
Indsendt Søndag d. 4 august 2002 - af  Per Jacomo
Fish Report California, Fiskeblade en mas og konkurrencer i den dyre klasse. Californien har fiskeri på forsiden og alle kan være med...!

CALIFORNIEN et FISKEMEKKA.... YEAH !

3 uger i Californien har taget sit slut, hvor mit fokus har været familien og dermed har jeg IKKE fået fisket overhovedet.....utroligt, men sandt !

Jeg har dog dyrket det at læse om fiskeriet, snakket med diverse lystfiskere omkring det at fiske i Californien og også besøgt nogle grejforhandlere over there....

HVAD KAN SÅ FORTÆLLES ?

FISH REPORT i Aviser....!
Jo, tænk dig bare, at der f.eks. den 28. juli 2002 i Los Angeles Times under ´´The Day in Sports´´ kunne findes resultater i avisen under ´´Fish Report´´ omkring diverse større byers fiskeflåde og deres mangfoldige resultater i Stillehavet efter fisk såsom white sea bass, lingcod, barracuda, halibut (helleflynder), red snapper, yellowtail (tunfisk), rockfish og mange andre spændende arter.

Dels kan der i disse rapporter som beskrevet læses om fangster, men også via hvilke fiskeflåder og hvor mange fiskere, der var om disse fangster. Det kan bl.a. over tid give et praj om, hvilke fiskeflåder du skal benytte dig af til hvilke fiskearter, omend adskillige brochurer som nu ligger i mit fiskearkiv naturligt fortæller om dette ud fra ´´reklamens og sandfærdighedens magt´´...

FISKEBLADE
Jo, der er også et væld af fiskeblade, der naturligt - jvf. ovenfor - handler meget om det nok så berømmelige havfiskeri i Stillehavet ud fra byer såsom San Diego og Monterrey, men men der findes også et væld af blade omkring eksempelvis fluefiskeriet, som har min særlige personlige interesse.....

Hér kan jeg f.eks. nævne blade såsom American Angler, Salmon-Trout-Steelheader, Fly Fisherman og sidst men ikke mindst det store og meget beskrivende tidsskrift ´´California Fly Fisher´´.... Sidstnævnte er som også titlen fortæller et meget ´´lokalt blad´´, hvor tips, historier m.v. fortæller omkring ´´cold & warm/fresh & salt/north & south´´ i.f.t. det at fiske med fluekæp i Californien... (bladets pris i danske p.t. små 23-24 kroner, hvilket prisleje er gældende for rigtig mange fiskeblade derovre udtalt i juli 2002-niveau)....

Endeligt løb jeg også ind i en UGEAVIS til knapt 2 dollar (små 15 kroner netop nu), der hedder ´´California´s only Sportsman´s Weekley´´ og mere præcist ´´Western Outdoor News´´, som er USA´s største ugentlige fiskeavis (-blad) omhandlende såvel lystfiskeri som jagt, dog med førstnævnte som det emne der dækker bladet ihvertilfald de 60-70 %........ Bladet er så i 2 sektioner og i BT-format med små 80-100 siders læse- og naturligt også lidt reklamestof.....

Western Outdoor News dækker mest det kære havfiskeri, herunder beskriver det de mange konkurrencer, som foregår i det amerikanske dog PRIMÆRT med fokus - naturligt - på California.....

KONKURRENCEPRÆMIER
Alting er større over there og hér også de kære fiskepræmier. Jeg kan f.eks. nævne en havkonkurrence hér til november over 4 dage, hvor der er ialt - hold fast - 500.000 dollars på højkant i form af såvel kontanter og diverse præmier som f.eks. muligheden for en truck....
Konkurrencen hedder ´´Los Cabos Tuna Jackpot Tourney´´, hvis du skulle have interesse.

Andre turneringer/konkurrencer i Stillehavet ud fra Californiens kyster har ´´kun´´ 100.000 og 40.000 dollars på højkant og nogle kræver kvalifikation til konkurencen mens andre ´´blot´´ kræver tilmelding med f.eks. tilmeldingsgebyrer i danske kroner på 2-3.000 kroner pr. dag pr. mand. (Sidstnævnte indikerer ofte, at der er tale om puljefiskeri, hvor præmierne mere er sponsoreret af lystfiskerne selv end sponsorer, omend de store bil- og båd-/bådmotorforhandlere naturligt bidrager med deres ud fra et almindeligt reklame- og sponsormæssigt udgangspunkt...!)

Mange konkurrencer handler om havfiskeriet, men også fiskeri efter bass og laks har deres fokus, men i noget mindre omfang...

FANGER DE SÅ FISK?
Ja, de fanger fisk og de mange fiskerapporter - bl.a. fra fiskeblade og aviser - viser klart, at der er store og spændende fisk og ofte en del pr. fisker, når vi taler fiskeri i Stillehavet. Jeg var 3 gange selv tæt på, at drage ud på havet, nemlig i Monterrey, Santa Barbara og i San Diego, men men jeg blev i havn ! Hvorfor vil nogen spørge og jeg vil ærligt sige:
1) Bange for søsyge (jeg kender mig selv)
2) Bange for at solen ville tage mere overhånd omkring hoved- og armeparti med ødelagt ferie som resultat og sådan er det....

Især gibbede det, da jeg i Monterrey oplevede en ældre herre fra Oregon med en Stillehavslaks på 38 lbs taget på troling fra en af de mange fiskeskibe ud fra denne havn.... Uhadada for en fisk og hvor kunne ´´den gamle´´ vise sit glade ansigt, da bl.a. jeg tog et billede af ham og ´´kongen´´ (det billede ser du/I ved en senere lejlighed)...

ER DET DYRT AT FISKE?
På havet kan du faktisk komme ud på en 1/2-dags tur for små 250-300 kroner og en 3/4-dags-tur for små 5-600 kroner, hvortil naturligt skal ligges evt. leje fiskegrej, men også køb af bait (madding)... Det kan oftest klares for en lille hundrekrone pr. mand oveni fisketursprisen... Så alle kan være med.

Hvad angår fiskeri i floder/creeks/bække o.s.v. kan dette være en dyr affære, da visse vande mere eller mindre kræver guide med og så tales der måske om små 1.000 til 2.000 kroner pr. dag + diverse... Hér vil du dog kunne få oplevelse af natur i verdensklasse og f.eks. ørredarter du aldrig har set/hørt om før.

F.eks. fik jeg en snak med 2 damer (omkring de 35 år), der i 1 uge havde været på hesteryg i bjergene for oppe i bækkene, at fiske efter bl.a. en ´´gullig ørredart´´ på små 2-500 gram der nærmest bragte dem og deres fluekæppe i koma... interssant, når nu de overthere har så mange rigtigt store fisk...

FISKEGREJ og PRISER?
Jamen du kan naturligt spare på især det amerikanske fiskegrej og især på de dyrere fiskestænger og -hjul af amerikansk herkomst. Hér vil du hurtigt kunne spare 20-30 % og mere på f.eks. stænger fra Scott, Thomas&Thomas, Sage og Gary Loomis omend disse stænger jo stadigt er dyrere sager selv efter amerikanske forhold...

Jeg var tæt på at købe mig en ny T&T-stage der på hjemmefronten koster små 7.000 kroner, men med nutidige dollarkurs (7,5-7,7 kroner) kunne fåes i Californien for små 4.500 kroner (små 36 %´s prisreduktion)... Dog købte jeg den ikke til min kones - og NU - også min egens store overraskelse !

På flueliner er der ikke de store priser at hente, men udvalget viser klart, at de er på dupperne omkring Rio, Scientific Angler og - lidt overraskende for mig - Cortland.
(Tænk dig bare, at jeg f.eks. fik fat i noget skydeline fra Amnesia til en pris på mellem 20 og 25 kroner af den som herhjemme koster 55-60 kroner... men men jeg bliver hverken tyk eller fed af den slags besparelser, omend det viser lidt omkring prislejet derovre)

Beklædningssiden er også stor og også hér er priser på kendte som mindre kendte fabrikanter nede med omkring 25-40 % under de danske forhold......

IKKE MERE CALIFORNIEN LIGE NU......
Det var lidt puls fra California, USA, hvorfra jeg nok skal komme med et par billeder og nogle interessante www.adresser, der også omhandler de kære grejhandlere og de muligheder de kan give incl. priser... Debatten om ´´køb ikke køb på Internet og over grænser´´, vil jeg ikke dyrke hér, da den ofte har været oppe at vende i Lystfisker Forum.........

Se dog på denne adresse og dyrk den:

se linket HER/

og husk så at priser ikke er alt, omend det amerikanske prismarked giver stof til eftertanke som ´´netlystfiskerkøber´´....

Det var Californien og næste gang så fisker jeg derovre !!

Per Jacomo, Himmelev
4. august 2002

<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard