| Endelig stod jeg i Aalborg lufthavn, tungt pakket med stænger, hjul, waders, fluer og alle de andre uundværlige ting vi lystfiskere slæber med os på ferie. Jeg var på vej til laksefiskeri i Island, eller nærmere bestemt East Ranga (Rang ow). Det var egentlig en ren tilfældighed, at jeg havde valgt laksefiskeriet på netop denne elv.  Oprindeligt havde det længe været mit højeste ønske at komme til Kola halvøen og fiske laks i den legendariske Umba elv eller en af de mange andre elve. Det skulle imidlertid blive anderledes, da jeg i årevis har døjet med en temmelig dårlig ryg. Risikoen for at jeg skulle få problemer på "den konto" gjorde, at jeg simpelthen ikke turde tage så langt væk. Dels ville selve rejsen derop være lang og anstrengende, men endnu værre var tanken om at jeg skulle risikere at blive indlagt på et russisk hospital og måske tilbringe et par måneder i Murmansk, uden at kunne en eneste glose på rus-sisk. Så jeg måtte udelukke den mulighed og prøve at justere drømmene lidt.
Jeg begyndte at se mig om efter andre steder hvor det var muligt at få opfyldt en fiskedrøm. Det var bl.a. en udsendelse i dansk tv der var med til at gøre udslaget. Udsendelsen var et portræt af den danske kasteinstruktør og guide Henrik Mortensen. Henrik Mortensen opholder sig 3 måneder om året på Island som guide. I udsendelsen så man den ene blanke laks efter den anden blive landet. Efterfølgende fik jeg fat i nogle brochurer og fandt flere oplysninger på Internettet. Her læste jeg bl.a. at East Ranga havde været Islands bedst fiskende elv i 1998, 2000 og 2001 sidstnævnte med hele 2.960 laks. En næsten lige så vigtig detalje var den, at terrænet så rimelig farbart ud, og transporttiden fra Kastrup lufthavn ud til campen ca. 85 km. øst for Reykjavik var på godt 4 timer, hvilket var overkommeligt.
Rejsen bestilte jeg ved Lax-A Angling club i Island. Jeg skulle rejse alene fra Aal-borg og møde de 14 andre deltagere i Kastrup lufthavn. Det var en ren danskertur, og selvom vi var en broget forsamling faldt vi alle hurtigt i snak. Alle deltagerne var op-stemte over den forestående uges laksefiskeri. Samtidig var vi selvfølgelig spændte på, om der var gang i fiskeriet i elven. Fiskeriet i East Ranga starter den 20. juni. Vi skulle fiske i perioden fra den 4. juli til og med den 10. juli, lige inden den absolutte højsæson begyndte fra den 11. juli til 25 august, hvor priserne naturligvis ryger i vej-ret. Lax-A Angling sørger for al service fra det øjeblik man sætter foden i Keflavik lufthavn. Vi blev hentet i lufthavnen af vore guider. På vejen ud til campen stoppede vi ved en lille elv uden for Reykjavik. Vi stod nogle minutter på broen og kiggede ned i vandet. Dernede så vi et syn der kunne tage vejret fra de fleste. Vi kunne spotte 15-20 store røddinger (Arctic Char) og havørreder, der stod tæt sammen. Da en fisk i 4 kilos klassen gik op og tog et insekt var jeg faktisk parat til at blive efterladt på ste-det, så kunne de hente mig når ugen var omme.
Vi kørte videre til campen hvor vi blev indkvarteret på vore værelser. Campen var lige blevet bygget. Den lå op til elven East Ranga, og havde udsigt til isklædte gletchere og vulkanen Hekla i baggrunden.
Informationsmøde
Efter indkvarteringen blev der afholdt et informationsmøde om elven og fiskeriet generelt:
Ranga er opdelt i 8 zoner fra nr. 2 til nr.9. De Islandske regulativer siger at elvene på Island kun må fiskes i 12 timer pr. døgn. Vi skulle fiske et stykke af elven fra kl. 7.00 til kl. 13.00, dernæst var der pause med middagsmad. Fiskeriet startede så igen kl. 16.00 hvor vi roterede til et nyt stykke af elven og vi kunne så fiske frem til kl. 22.00.
Vandet i elven kommer fra flere mindre vandløb og smeltevand fra gletscher. Dette gør at vandtemperaturen er ret kold; ca. 4-9 grader. Vandet er ganske klart men bliver mælkefarvet i tilfælde af megen nedbør. Den mælkefarvet farve skyldes udvaskning af ler fra gletscheren. Leret bliver dog hurtigt vasket ud, og elven klarer så op igen.
Elven kan fiskes med enhåndsstang men alle turens deltagere havde taget tohåndsstænger med, da man har en bedre kontrol over linen, og samtidig er det lettere at ka-ste med de tunge rørfluer med tohåndsstang. De foretrukne fluer på stedet er belaste-de rørfluer og Loops Brass bottle o.lign. bundet i nogle hidsige kontrastfarver såsom orange, gul, sort og rød. Rørfluerne monteres med en dobbeltkrog i størrelse 6-8. Som udgangspunkt fiskes der med flydeline monteret med et hurtigt synkende forfang, der kan få fluen ned i vandet.
Vi fik lidt information om spisetiderne i restauranten. Efter aftensmaden kunne vi så hygge os lidt i baren, hvis man ellers havde energi til det efter dagens fiskeri.
Vi blev opdelt i hold. Vi skulle fiske sammen to og to med en guide pr. 4 stænger. Min fiskemakker hed Christian, og vores Islandske guide hed Petur (Peter). Petur ar-bejder til dagligt i det Islandske ministerium som edb-ansvarlig, men nogle måneder om året arbejder han som guide for at tjene en ekstra skilling. Han er selv ivrig lystfisker. Petur taler lidt dansk men læser og forstår sproget perfekt, da han tidligere har studeret edb i Aalborg.
Selve fiskeriet
Vi kørte ned til zone 3 for at starte fiskeriet. Jeg blev sat af på det øverste stykke af strækket efter at jeg havde fået lidt instrukser af Petur. Christian og Petur kørte længere ned ad elven og gik i gang med fiskeriet dér. Jeg må indrømme, at jeg som de fleste var temmelig ivrig for at komme i gang med fiskeriet. De første timers fiskeri gik med af få rystet den værste fiskefeber af. Det var en overvældende følelse, endelig at stå ved elven og fiske efter laksdrømmen var blevet til virkelighed. Samtidig må jeg indrømme, at jeg også var en smule nervøs for hvorledes det skulle gå med fiskeriet. Ugen forinden havde gæsterne haft et temmelig sløvt fiskeri, så jeg gik og håbede at vores uge skulle blive anderledes.
 Efter de første par timers fiskeri kunne jeg godt mærke at trætheden efter rejsen var ved at indfinde sig. Jeg lagde mig derfor i græsset og slappede lidt af for at skåne ryggen til ugens forestående fiskeri. Bedst som jeg lå og nød naturen kom Petur kørende i fuld fart op af grusvejen og rullede vinduet ned "Christian har fisk på - hop ind." Jeg greb stang og taske og sprang ind i bilen, og så kørte vi ned til Christian. Der stod han med fuld flex på klingen og fightede en god laks. Han så temmelig koncentreret ud som han stod der. Jeg fiskede kameraet op af tasken og tog nogle billeder af det gode syn. Efter en fin fight landede Christian fisken og først da kom smilet frem. Fantastisk! Det gav blod på tanden at se den flotte laks (4,6 kg). Den havde dog desværre et bidemærke efter en sæl.
Jeg nåede ikke engang at pakke kameraet sammen og samle min stang op, inden Christian igen fik fisk på. Denne gang var fisken større. Laksen tog det ene udløb nedstrøms efter den andet så backingen røg af hjulet. Hver gang Christian pressede fisken, sprang den fri af vandet og lavede nogle flotte saltomortaler, hvilket afsted-kom vild jubel fra min side. Christian derimod brød sig ikke specielt om de farlige stunts som fisken lavede. Han prøvede at smile men det hele så igen lidt sammenbidt ud. Efter en forrygende fight blev fisken landet i nettet. Den var rigtig flot - 7,7 kg - jo det var det her vi var kommet for. Denne laks havde som den forrige et sælbid på siden.
Klokken var efterhånden blevet mange, så vi skulle hjem til campen og indveje fiskene. Faktisk bliver der holdt nøje regnskab med alle de laks der fanges på Island. De bliver indskrevet i en bog som findes ved alle elvene. I disse bøger bliver der ned-skrevet længde, vægt, fangststed, flue, og fanger. Når så sæsonen er ovre, bliver alle bøger sendt til IIFF til analyse og statistik.
Efter indvejningen diskuterede personalet på campen om de den efterfølgende morgen skulle køre ned til udløbet af Ranga for at ordne problemerne med sæler.
Vi gik ind i vores hytter og vaskede os inden vi skulle mødes ovre i restauranten for at spise aftensmad. I restauranten gik snakken på tværs af bordene om fluer og fisk - både dem der var blevet fanget og dem der var mistet! Humøret var højt. Der var en del der havde fået fisk, og alle havde i hvert fald troen på at de nok skulle fange laks. Uden at jeg skal skrive en hel masse om maden på campen, så levede den op til selv de største forventninger - der blev serveret pragtfuld og flot anrettet mad hver eneste dag.
Næste morgen skulle vi fiske på stykke nr. 2. Vi fiskede hårdt alle 6 timer uden at en eneste fisk viste sig, så det var lidt slukørede at vi vendte hjem til campen. Der var dog flere af de andre der havde fået fisk. Vi spiste middagsmad og gik ind for at hvile os.
Da klokken var blevet et kvarter i fire stod vi klar ved bilen Jeg må have virket lidt stille eller eftertænksom da vi kørte af sted, for Petur lagde en hånd på min skulder og sagde: "Bare rolig, du fanger fisk - det lover jeg." Så vendte han sig mod Christian og sagde: "Erik har første prioritet i dag da han ikke har fået fisk endnu." Sådan er det i det hele taget. Guiden sørger i princippet for at alle deltagere får laks. Det lyder må-ske af meget, men i løbet af ugen fik vi bevist, at guiderne kendte fiskenes standpladser.
 Vi kom op på det øverste stykke af elven som vi skulle fiske på. Det var et utroligt flot syn der mødte os. Der var nogle stejle nøgne lavaskråninger, andre steder var terrænet beklædt med græs og mængder af små flotte blomster. Midt i denne smukke natur snoede elven sig gennem landskabet og øverst på stykket var der et flot vandfald, der brat stoppede de vandrende laks, så der skulle være en god mulighed for en større koncentration af laks netop på dette sted.
 Jeg fik en Islandsk flue af Petur, en Snælda, som jeg satte på forfanget. Peter viste mig et stræk, der skulle være godt. Jeg gik seriøst til værks og fiskede strækningen minutiøst, og inden længe faldt hugget. Stangen krummede sammen og jeg råbte glad til Christian: "jeg har fisk." Det var simpelthen fedt, og jeg nød fighten i fulde drag. Christian nettede fisken for mig. Det var, som om en byrde var taget af min skulder, (en byrde jeg selv havde lagt der). En flot 6 kilos blanklaks med løse skæl lå i græsset foran mig.
Derefter udviklede fiskeriet sig slag i slag. Christian fik en fisk 3,4 kg på beat nummer 8 om aftenen. Næste dag, da vi fiskede på beat nummer 6 fik jeg et gevaldigt hug. Petur havde forinden udpeget stedet og sagt at der stod en god fisk..
Det passede! Jeg lod fluen svinge ind til brinken på min egen side, der tog laksen fluen lige så forsigtig - og først da jeg strammede linen op og den mærkede krogen i kæften eksploderede den. Den tog et stort udløb op af elven, hvilket jeg ikke kunne forhindre den i. Dernæst besluttede den at tage en tur nedstrøms, og linen hvislede ud mellem øjerne på stangen, til trods for at jeg holdt den hårdt. Fisken kom nærmere efter et stykke tid, blot for at gentage det samme nummer som før. Efter et kvarters fight vendte den nu og gik igen opstrøms forbi mig. Jeg var så småt ved at få bange anelser om, at disse krumspring ville ødelægge krogholdet, og jeg derved ville miste fisken. Da den igen tog et mindre udløb nedstrøms og omsider lagde sig på siden, kunne vi nette den! Jublen ville ingen ende tage. En flot hanlaks på 95 cm og 8,2 kg.
Næppe havde jeg aflivet min fisk, før Christian fik en flot laks på. Den gav ligesom min fisk en fantastisk fight i det iltrige, hurtigt strømmende vand. Det var næsten for godt til at være sandt. Vi grinede og pjattede i bilen på vej hjem til campen; humøret var højt.
De næste dages fiskeri
På fjerde dagen kom vi ned på stykkerne 6 & 5. Jeg var ved at være træt af det intense fiskeri og slappede derfor lidt af. Indimellem fiskeriet tog jeg mig tid til at gå og fotografere den mangfoldige fauna og landskabet på stedet. Landskabet omkring elven var præget af store flade græssletter der bliver græsset af de mange får og heste på Island. Indimellem støder man på enkelte forblæste birketræer hist og pist. Petur fortalte, at man som en vittighed på Island siger, at hvis man farer vild i en islandsk skov, skal man blot rejse sig op!
Vi fangede ikke noget på dette stykke af elven, men resultatet kunne måske også have været anderledes med en lidt større "arbejdsindsats". Til gengæld opgav mine gamle Ron Thomsen waders ævred. Jeg valgte dog at bruge dem ugen ud i stedet for at købe et par nye oppe i campens butik. Dels er det dyrt at købe noget sådanne steder, men jeg var også bekymret for om jeg skulle få for megen vægt med i flyet hjem.
Om aftenen på turens femte dag var vi nået til stræk nummer 3. Det var der, Christian havde startet vores tur med at fange sine to første laks, så inden vi gik i gang med fiskeriet, var forventningerne til dagens fiskeri store. Vejret var solrigt og vindstille til at starte med, men snart skiftede det til blæst og regn. Sådan havde det været hele ugen - ligeså omskifteligt som det danske septembervejr. Heroppe skiftede det bare fra time til time.
Der gik ikke længe inden vi så laksene springe op igennem poolen, det var det syn alle havde gået og ventet på. Blandt personalet på campen blev der udtrykt lidt bekymring for, hvornår disse smålaks ville indfinde sig. Opmuntret af synet lagde Christian ud med at kaste til en laks, han havde set springe flere gange, og pludselig tog den hans flue. Jo, han var på hjemmebane her. Fisken gjorde som alle de andre fisk, vi havde fanget, en del væsen ud af sig inden den overgav sig. Vi holdt en kaffepause inde i Peturs bil imens regnen og blæsten tog til, det var blevet et rigtigt møgvejr nu.
Vi gad faktisk ikke fiske mere den dag og bad om at blive kørt hjem til campen. Men Petur nægtede at forlade stedet - "vi tager ingen steder før kl. 22.00 når der er fisk her. I kan godt komme ud af bilen og i gang med fiskeriet." Da der var cirka 20 minutter igen, klarede vejret op og den mest fantastiske regnbue stod i baggrunden. Petur gennede mig lidt længere ned ad elven, end der hvor Christian havde taget sine to laks den første dag. Jeg kiggede på uret og præcis kl. 21.53 fik jeg et rigtig godt hug. En fisk der trak et ordentlig stykke bagline med i første udløb. Jeg kunne lige se billedet for mig. Jeg stod med en stor blank laks i hånden, og med isgletchere og vulkanen Hekla i baggrunden. Det hele omkranset af en regnbue. Det kunne blive et fedt billede. Fisken fightede stadig hårdt, og præcis kl. 22.00 blev linen slap. Jeg kiggede mig over skulderen, og opdagede, at regnbuen næsten helt symbolsk var væk. Petur sagde smilende, at laksene havde fri fra klokken 22.00, så den gad nok ikke arbejde over. Det hele var nu ikke så galt - jeg har prøvet at miste fisk før, og vil nok også prøve det igen. Vi fik en fed oplevelse ud af det, og sådan skal fiskeri nu engang være.
Lakseopdræt
Næste dag, hvor vi fiskede på det nederste stræk (2) tog Petur os med hen til et af de mange opdrætsbassiner langs elven. Angling Club Lax-A står for fiskeopdrættet på elven. Her har man lavet nogle bassiner på de forskellige stræk af elven, hvor man dagligt fodrer fisken og tager sig af yngelplejen. Når lakseynglen smolteficeres venter man på at der skal komme lidt nedbør, inden man åbner for lågerne. Så kan smoltene frit trække ud i havet. Grunden til, at man venter på nedbør er, at man derved forøger ynglens chancer for at nå ned til havet, inden mågerne og rovfuglene ser dem. Man regner med at imellem 1-3 % af fiskene vender tilbage til elven. Det er de enorme fangster af smålaks (grilse) der hvert år er dominerende, men i de sidste par år er der fanget en del der har opholdt sig et år længere i havet og derved har opnået en større størrelse.
Skuli Kristinsson
 En aften traf vi Skuli Kristinsson der er campmanager ved East Ranga. Han er ud over at være guide og campmanager ved Lax-A, også en dygtig og meget respekteret fluebinder. Sammen med Jesper, som var en af de andre deltagere på turen, benyttede jeg mig af lejligheden til at kigge ind til Skuli om aftenen, hvor vi talte om fluebinding m.m. Vi var også heldige at se en del af de fluer han binder. Du har måske læst om ham i Poul Smugglers "Art of Angling Journal" hvor der har været nogle artikler om ham og fiskeriet på Island.
Hjemturen
Den sidste dag skulle Christian og jeg fiske på stræk nummer 8. Jeg havde dagen forinden taget en blank laks på 6,1 kg på nøjagtig samme sted som jeg fik min første fisk. Vi var nu ved at være godt trætte og slidte efter de mange dages fiskeri med alt for lidt søvn. Jeg fik dog et hug på ydersiden af en sten, hvor vi vidste at der stod fisk. Det var en blank grilse med masser af havlus på. Fisken overgav sig efter en fin fight, vægten sagde 3,5 kg. Christian havde lagt sig i græsset og nød sommersolen, hvilket jeg benyttede mig af. Jeg listede op på nøjagtigt samme sted igen for at se om der skulle være en fisk mere. Første gang fluen kom ned på siden af stenen tog endnu en grilse min flue. Denne fisk var lidt mindre men alligevel gav den en fin fight. Det var den perfekte afslutning på en god tur. Petur kom og hentede os så vi kunne komme hjem og få et bad inden rejsen hjem.
Det var med stor fornøjelse at jeg smed mine gamle utætte Ron Thomsen waders i skraldespanden. De havde været min tro følgesvend de sidste 4 sæsoner, og havde stået model til meget. Jeg kunne derved spare 6 kilo på min overvægt i flyveren hjem.
På vejen til lufthavnen kørte vi omkring et lokalt røgeri i Reykjavik for at få byttet vore fisk. Christian og jeg havde hver fanget 5 flotte laks. Vi kunne vælge imellem vildlaks som var røget eller gravet på stedet. Jeg har før smagt disse røgede islandske laks som er en specialitet, og var ikke i tvivl. Jeg valgte at bytte alle mine fisk på nær min største laks på godt 8 kg. Laksene bliver af gode grunde ikke røget på træ som man gør herhjemme. Man ryger dem derimod i store ovne på fåremøg - der er dog ingen grund til at rynke på næsen! Det smager fremragende og samtlige personer som jeg har serveret dem for har sagt, at de smagte aldeles fint. Da vi fik udleveret fiskene, var de blevet pakket ned i flamingokasser med køleelementer, så de kunne holde til turen hjem til Danmark. Det var lidt med vemod at jeg skulle af sted mod Danmark. Jeg ikke havde fået set nogle af de mange seværdigheder, Island kan byde på, men måske næste gang?
Erik Simonsen
|
Forside |
Forum |
Tilbud |
Læsestof |
Links |
Køb/salg |
Søg |
Aktivbruger |
Konkurrencer |
Info |
Fangster.dk
flere tilbud
Send til en fiskekammerat
Skriv kommentar
af: Lasse Aagaard Riisberg