De fleste lystfiskere kender sikkert til New Zealands ørredfiskeri, New Zealand har dog meget mere at byde på. Dette fandt jeg ud af da min kæreste Margit og jeg var på et halvt års studieophold og ferie i New Zealand.
Det hele startede i begyndelse af juli måned, der var fuld knald på den danske sommer da vi satte os på et fly med destination mod New Zealand og den tilhørende vinter. Ca. 40 timer senere lander vi noget klatøjet i Auckland lufthavn, vi finder hurtigt ud af at den New Zealandske vinter ikke er så slem som den danske og vores vinterjakker kommer ned i bunden af rygsækken. Spændingen og forventningerne er store for foran mig har jeg et halvt år hvor jeg bare skal fiske så tit som studier og kæreste nu tillader det. Jeg havde allerede hjemmefra hørt om et fantastisk ørredfiskeri men det der trak mest var historier om marlin, kingfish og tun der huserede i havene omkring nordøen, der hvor vi skulle bo. Med ned i bagagen til New Zealand havde jeg lige fået presset min fluestang, spinnestang og karpestang. Men det var kun med nød og næppe da vi kun måtte medbringe 20 kg bagage til det halve år, og når fiskegrejet alene vejer 14 kg så står man over for et overordentligt dilema: ”skal jeg vælge tre par underbukser eller mit fluehjul?????”. Men det vigtigste grej kom dog med vel vidende at der nok skulle visse opgraderinger af grejet til hvis jeg skulle prøve kræfter med nogle af de stærke saltvandsfisk. Derfor opsøgte jeg hurtigt en grejbutik for at høre nærmere om grej, fisk og diverse teknikker. Jeg fandt hurtigt ud at det slet ikke var sæson for marlin eller tun og at det nok også var for koldt til kingfish, men de dog var til at finde hele året, til gengæld kunne man sagtens fange snappere fra kysten som i visse tilfælde kunne blive op til 15 kg. Til snapper fiskeriet anbefalede de en surfcaster stang og et baitrunner hjul, så her var min 12 fods karpestang og mit medbragte Shimano baitrunner hjul et næsten perfekt match. Til kingfish fiskeriet blev jeg anbefalet en ca. 7-8 fods 50 punds stang og et Shimano TLD speedmaster II hvis jeg ville fiske kingfish fra kysten som jeg havde planlagt det. Sådan et sæt koster kassen så jeg valgte det lidt billigere men stadig væk fuldt brugbare Shimano TLD 20 og en 7,6 fods 50 punds stang. Til snappere var teknikken at fiske med fiskestykker på bunden, mens kingfish fiskeriet for det meste foregik med levende agnfisk, såsom multer eller kahawais fisket under en ballon. Efter et par tips om lokaliteter var jeg nu klar til mit livs fiskeeventyr.

De første par ture gik ned til den lokale strand lige nord for Auckland hvor vi boede, og der gik ikke længe før jeg var kommet godt efter snapper fiskeriet. Det blev til en del snappere dog med den største på lidt over kiloet, jeg mistede dog en god fisk som efter et hæftigt udløb sprang mit 60 punds forfang. Næste tur gik til Coromandel halvøen som ligger øst for Auckland, efter et besøg hos en lokal grejbiks fandt jeg desværre ud af at det stadig var for tidligt til kingfish. Noget fiskeri ville jeg dog på, så jeg greb mit nyindkøbte snorkeludstyr og harpun og tog på undervandsjagt. Der gik ca. 5 min da jeg på 1meters vand så en rokke med et vingefang på omkring en meter rejse sig fra bunden og pile væk. Jeg får noget at et chok, og når lige at komme mig før jeg ser den næste rokke. Jeg svømmer ud på ca. 5 meter vand og ser her to kæmpe rokker med et vingefang på omkring to meter, jeg ser flere mindre rokker og inden jeg svømmer i land får jeg også skudt to almindelige New Zealandske arter en John Dory (Sankt Peters fisk) og en Parore på hver ca. et kilo.
Om aftenen skal min nye stang testes, målet er nogle af de store rokker som jeg så tidligere på dagen. Den store stang bliver agnet med halvdelen af den Parore som jeg skød tidligere og på karpestangen kommer der et mindre stykke fisk. Der går ikke længe før baitrunneren på karpestangen begynder at løbe. Jeg giver modhug og stangen bøjer sammen, fisken løber med et konstant træk derudaf, jeg presser fisken i håb om at få den vendt, dog sker der ingenting og fisken fortsætter sit udløb mens jeg bare kan stå og spænde bremsen mere og mere. Til sidst springer linen og jeg hjuler skuffet det resterende line ind, karpestangen kan åbenbart ikke matche en stor rokke. Der går dog kun ca. 20 min. før der er hug igen og denne gang er det tunge grej. Jeg giver modhug og får kroget fisken. Fisken hamrer derud af langs kysten og jeg må løbe 50 meter langs klippekysten for at undgå at linen bliver viklet ind ellers skåret over på klipperne, lynhurtigt har jeg mistet ca. 150 meter line og fisken fortsætter. Jeg spænder bremsen og holder igen i håb om at stoppe fisken, det lykkedes og da jeg får vundet 10-20 meter line ind på hjulet indser jeg at jeg har en chance. Efter en lille times tovtrækning er jeg ved at have fisken tæt på mig jeg er godt mør i armene og sveden pisker af mig. Da jeg har ca. 10 meter line ude ser en rokkehale komme til syne i vandoverfladen. Jeg lægger ekstra pres på og trækker rokken baglæns gennem vandet mens den basker med dens enorme vinger. Jeg får rokken helt tæt på mig da den pludselig ændrer taktik, den dykker og ligger sig tungt på bunden. Jeg hiver og flår og rokken er ikke til at få fri fra bunden. Jeg ligger maksimalt pres på stangen og får langsomt løftet rokken fri af bunden, det er som at trække et spisebord op gennem vandet og da jeg får rokken til overfladen har den nærmest også den størrelse. En kæmpe sort rokke med et vingefang på mellem 1,5 og 2 meter ligger for fødderne af mig. Jeg prøver at få fat i mit 200 punds forfang med hånden så jeg kan trække rokken ind på klipperne, det lykkedes dog ikke og rokken dykker mod bunden igen. Endnu engang må jeg presse stangen maksimalt for at få den fri fra bunden, jeg får den til overfladen igen og råber og pifter desperat på at min kæreste skal komme med kameraet, hun sover dog trygt i vores bil et stykke derfra og hører intet. Jeg får fat i forfanget og prøver at trække rokken op på klipperne foran mig. Rokken vil dog ikke på land og basker så meget at krogen slipper sit greb og rokken glider tilbage ned i det mørke vand. Våd af sved og med gele ben og meget trætte arme vakler jeg tilbage mod bilen der er gået over en time siden jeg krogede rokken og jeg var helt færdig, jeg skulle ikke have flere rokker den aften.

Næste aften står jeg ved klipperne igen. Der går ikke længe før jeg får hug af en rokke, jeg mister dog hurtigt denne fisk da min line bliver skæret over af klipperne. Hurtigt får jeg rigget til igen og snart er der endnu en rokke der lader sig friste af min agn. Denne fisk er dog ikke helt så stor som den fra før og efter en 20 min. har fået fisken tæt på land. Jeg får presset fisken til overfladen og ser en rokke på lidt under 150 cm i vingefang, jeg tager fat i forfanget og prøver at trække rokken op på klipperne. Rokken spræller dog vildt med vingerne og lige da jeg ved at tro at det kan lykkedes knækker forfanget og rokken glider tilbage i vandet. Det bliver ikke til flere rokker og da vi drager videre på vores færd er jeg lidt skuffet over ikke have fået nogen rokker på land.

New Zealands ørredfiskeri bliver selvfølgelig prøvet og det bliver da også til nogle pæne ørreder, dog lokker de bomstærke saltvandfisk mere og mere. Næste store oplevelse får jeg på øen Great Barrier Island. Vi er taget til øen for at nyde den flotte natur, snorkle og selvfølgelig fiske. Efter at have udforsket øen lidt finder vi et område tæt på en strand hvor det er tilladt at campere. Der er en anden person på ”campingpladsen” og da jeg ser han har en fiskestang med falder jeg selvfølgelig i snak med ham. Han er taget til øen i en uge kun for at fiske han har dog et problem, han har nemlig glemt sin spand med ti kg agn på færgen på vej over til øen. Heldigvis har jeg et par gamle små agnfisk med som vi kunne prøve at fange nogle store agn med. Gutten, der hed Jared foreslår at vi går hen til en lille å der løber lige ved siden af, jeg kigger skeptisk på ham og spørger hvad vi skal fange der. Han fortæller at der er ål i åen og de er til at fange nu her om aftenen og at de er ganske god agn. Nå hvad fanden tænker jeg lad os bare prøve. Åen er kun 1,5 meter bred og meget lav så Jared synes bare vi skal bruge en håndline. Vi sætter en af de efterhånden ret fordærvede agnfisk på krogen og går langs åen mens vi lyser ned i vandet får at se spotte en ål. Jared går en 20 meter langs åen da han råber at han har set en og han plumber agnfisken i vandet. Jeg går hen imod ham da han pludselig giver et ordentlig ryk i linen, jeg har den råber han, den er ret stor. Da jeg kommer derhen giver han mig håndlinen og kan mærke at de ikke er en helt almindelig dansk ål vi her har på krogen. Da vi får flået bæstet op lurer jeg godt nok lige en ekstra gang, ålen er langt over en meter lang og tyk som overarm. Vi får aflivet den og jeg vejer monsteret, ålen vejer hele 7,5 kg nu har vi rigeligt med agn.

Jared benytter straks muligheden og går ned på stranden får at prøve den nye agn, jeg bliver dog tilbage sammen med min kæreste. To timer efter ser jeg hans lommelygte glimte jeg går hen til ham og ser han har 2 rigtig store Snappere med tilbage, jeg ærgrer mig gevaldigt over at jeg ikke gik med men aftaler med ham at vi skal prøve igen næste aften. Næste aften drager vi så mod kysten klar til de store Snappere. Da vi skal kaste rimeligt langt ud bruger Jared en surfcaster stang og jeg tager min karpestang med. Vi agner op med store åle stykker og kaster den så langt som muligt. I starten sker der ikke det store men lidt efter lidt kommer der mere gang i den, Jared får en god Snapper på ca. 5-6 kg og jeg får en på ca. 3 kg. Pludselig får vi nogle massive hug, gang på gang ender det dog med at fiskene knækker vores tykke nylon forfang. Til sidst binder jeg et 1,2 mm 200 punds forfang på, lidt efter er der hug og et voldsomt udløb følger, jeg mister hurtigt 150 meter line og må lægge maksimalt pres fisken, jeg får den vendt og vinder nu ganske langsomt line ind. Min karpestang er dog spændt til bristepunktet og knirker og knager faretruende. Fighten foregår ved at jeg går langsomt baglæns med helt spændt stang, og derefter løber frem og peger stangen frem hvorved jeg kan vinde et par meter af gangen. Endelig kommer fisken tæt på land og jeg forventer at se en kæmpe Snapper komme til syne i overfladen, jeg bliver dog meget overrasket og ellevild da jeg ser en haj på omkring 1.80 m komme til syne. Jared får solidt fat om halen på hajen og trækker hajen op på land. Vi skyder hajen omkring 25 kg og efter et par billeder ryger den ud igen. Jeg var ovenud lykkelig over at have fanget min første haj og så endda på så let grej og 20 punds line. Næste dag sagde vi farvel til Jared og drog videre, med mig havde jeg fået nogle lunser ål til agn og minsandten om det ikke den aften resulterede i endnu en haj, denne gang dog en lidt mindre af slagsen, skudt til en 15-20 kg.

Men tiden gik og det blev til en måned på sydøen hvor jeg blandt fik nogle flotte ørreder og min første laks. Efter måneden på sydøen var det blevet varmere og dermed også kingfish sæson på nordøen. Jeg var på flere ture efter kingfish men det blev ved et hug og mange timers forgæves venten. Det lykkedes mig aldrig at fange en kingfish på stang……dog blev det til en ordentligt moppedreng skudt med harpun. Sammen med en New Zealandsk kammerat havde vi lejet en båd og sejlet til Little Barrier Island. Her skød jeg en Kingfish på 40 kg og 1.60 meter lang, sikke en fight den ville have givet på stang.

New Zealand har altså meget mere at byde på en bare ørreder, på min tur oplevede jeg utroligt mange spændende ting og fik nogle fiskeoplevelser som jeg aldrig vil glemme. Jeg fangede mange forskellige og spændende arter og min historie kunne nemt have dobbelt så lang hvis jeg skulle have skrevet om dem alle. Så hvis du nogensinde får chancen for at fiske i dette smukke land må du ikke snyde dig selv for en fight med en af de mange bomstærke saltvandfisk.

Hvis du er interesseret i at høre mere om New Zealand eller få råd om grej, lokaliteter eller lignende er du velkommen til at kontakte mig på: thomasmunksgaard@yahoo.dk

Her er links til lidt billeder fra New Zealand:
Ål se linket HER
Kingfish se linket HER
Kingfish se linket HER
Ørred se linket HER

Klik på billedet, for større udgave.