62 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

- Fluefiskeri
  Læst 1270 gange.
Casting & Strategy 
Indsendt Torsdag d. 24 marts 2016 - af  Per Jacomo
Casting & Strategy
Niels Vestergaard fra se linket HER/ har denne gang en ny aktør på banen i form af Ronny Lagoni Thomsen, en i hver tilfald på dansk grund anerkendt fluekasteinstruktør eller på godt engelsk Fly casting instructor.

Filmen handler som titlen også indikerer om kast og strategi derude ved vandet, men også – det er jo noget vi alle går op i – valg af tackle, altså grejet, som skal holde for. Det er dog ikke nogen fremhævelse af det ene mærke frem for noget andet, men mere det forhold, hvor bruger jeg hvilke stænger til hvad, herunder hvilken acceleration er mit sigte ved givent fiskeri og i øvrigt også ud fra ”mit” niveau.

23 kapitler, som kan ses som helhed, men også spilles i ”bider” (klip) og vælges ud fra det, som især har din interesse enten for at blive dygtigere eller prøve nyt derude ved fiskevandet.

At se filmen fra A-Å kan jeg nok ikke anbefale, jeg har prøvet det, men at tage den ad hoc i bider, herunder tage læring til sig, er superb. Dernæst så rammer filmens sekvenser og Ronnys input fint såvel nybegynderen som den lettere/meget øvede, så alle kan lære. Kort og godt udvikling og fokus udi fluekast er sat på dagsordenen.

23 kapitler fra fluekastets fysik, hen over korte og lange skydehoveder
og dernæst kast under træer samt hvad med lang distance kaste?

Kapitlerne har sigende tekster, så du straks kan slå ned på det, som er dit hér og nu behov, hvilket jeg personligt finder meget attraktivt. Dernæst let tilgængeligt dels i indledningen på filmen, hvor du kan vælge ”se hele filmen” eller gå til afsnit, men under vejs kan du også ved ”afsnitsbokse” for oven under vejs springe derhen, hvor det passer dig. Bekvemt og ganske nemt, super feature.

Jeg ser dog, at kapitlerne ikke lige hænger sammen da kapitel 2 faktisk er kapitel 1, men det hænger sammen med indledningen, se selv og du forstår.

Ronny har en god bred viden - jeg savner dog noget smil Ronny - omkring at kaste og tænke i strategi og grejvalg og det virker let tilgængeligt kommunikeret, herunder ofte pædagogisk og visualiseret på bedste vis.

Introduktionerne foregår ude ved vandet og du kan gense Mörrums åen, Skjern å, Varde å med mere, så det hele er altså ikke ”græsplæne-filosofi”, men kast under givne forhold ude ved vandet. Det synliggøres især omkring besværlige tilgange og forhindringer ved Mörrums som Skjern å og det gør det nemt at forholde sig til. Jo, der er træer i og omkring vandet, sten som ligger i vejen etc.

1 time og 30 minutter med masser af syn på fiskekast og grejvalg og overskrifter til de enkelte afsnit som afstemmer forventningerne til det du nu skal se og høre om er og bliver superb. Godt tænkt såvel af Ronny som Niels, det virker på mig!

Filmen er scenisk fin, god lyd og den gode fortæller
Ronny får sine budskaber sendt godt af sted. Introduktionen til det hele er på plads og strukturer virker gennemtænkt hele vejen gennem denne ”fluekastefilm”. Ikke så ringe endda må jeg sige.

Plejer at udtrykke, at simpelt ser det ud på film, men Ronny formår alligevel at få det til at se kompliceret ud netop der hvor det er det og det synes jeg er et godt ”vink med fluestangen”. Dette også ud fra princippet træning og træning gør mester og helst træning i praksis ved fluevandet.

Engelsk tale, dansk tekst?
virker fint og retfærdighedsvis, så lever vi jo også i en engelsktalende verden udi de medier som fører sig frem og kombinationen engelsk tale, dansk tekst virker. Dernæst i øvrigt også til tider ”tale skyer”, på engelsk, som slår elementer fast i det kapitel du netop sidder og kigger ind i. Godt og reflektorisk set!

Så der er for mig at se meget at lære og udvikle sig omkring og når jeg reflektorisk f.eks. sidder og tænker tilbage på elementer omkring kast med lange og/eller korte skydehoveder, afregnings-”filosofi” med hensyn til ”måderne vi kaster på”, ja så føler jeg mig beriget og udviklet. Det tænder jeg selv på og det vil mange gøre.

Vi er og bliver for evigt i en læringsproces og hvis det vi kan lære af Ronny samtidigt kan betyde bedre kaste- og fiskeoplevelser (jeg kan godt lide at spise fisk!) derude ved vandet, ja, så har filmen klart et publikum og en mening.

Alt i alt – en god film, hvor jeg anbefaler at tage den i afsnit som lyster dig ud fra need, herunder at få det afprøvet det bedste sted at være, nemlig ved fluevandet.

En film af og produceret endnu engang af
Niels Vestergaard og denne gang i samarbejde med Ronny Lagoni Thomsen, der primært sætter sig i sædet omkring at forklare pædagogisk og vise, hvordan du kommer videre med dine kast, din grej-sammensætning og det at fluekaste i det virkelige liv.

Endnu engang herligt, at det hele foregik derude i naturen ved vandet og så også siddende ved og på bænken i Mörrum, om end jeg selv foretrækker et vand som Skjern å.

Filmen er på gaden, Pris kr. 169,00
og det er billigt for læring og udvikling, hvor du selv kan bestemme tempoet. Foråret står for døren, påsken er hér netop nu, så i gang med at få filmen i land, lur den af og så af sted til fluevandet.

Tag en kammerat med omkring filmen og gå ud sammen og lær, filmen er pengene værd.

Købes hos
enten din lokale grejshop eller hvad med:

se linket HER/

Min anbefaling
jamen det er svært med den slags film, men på den anden side så er jeg jo reelt set ikke i tvivl om, at jeg godt kan løfte den op til 5 fisk!

Per Jacomo, Himmelev, 24. marts 2016
en kastefilmsoplevelse rigere.

Tillykke med din filmdebut Ronny!




Klik på billedet, for større udgave.

Læs mere >> 

Vurdering (1-6 fisk):      

<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard