50 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1431
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

For at skrive kommentar skal du oprette dig som Aktiv Bruger på Lystfisker Forum.

Du kan tilmelde dig HER

-
  Læst 1454 gange.
Falske gennemløbere, opdateringer. 
Indsendt Tirsdag d. 5 november 2019 - af  Per Karlsen
Der er ingen tvivl om, at jeg er stor fan af gennemløbs blink / wobler / pirke og andet, både ægte gennemløbere, med hul hele vejen igennem emnet, men også de alternative måder, med falske gennemløbere, uanset om de er monteret direkte igennem det system, som er valgt til krog og svirvel, eller ved hjælp af rørflue rør, indsat i blinkets huller, eller som på limet tyller, det virker alt sammen!

Jeg påstår stadig, at nogle blink / woblere, går meget bedre, med en eller anden form for gennemløb, men om de fanger flere fisk, er jo en påstand, så skal bevises statistisk, og det fisker jeg nu om dage, for lidt til, at kunne dokumentere

I de sidste åringer, har jeg fra dygtige fiskere rundt om i Norden, fået tilbage meldinger på, at de egentlig synes at falske gennemløbere, er rigtig fine at fiske med, og så jeg har gjort opmærksom på, nogle blink typer, fisker en del bedre, end de originalt monterede udgaver.

Snakken går også på, at ægte gennemløbere kontra falske, ikke har den store forskel i i emnets gang, men samtidig ved man, at af, tekniske grunde, så er de helt tyndvæggede blink absolut udelukket, som ægte gennemløbere, dertil er emne tykkelse for tynde, men så kommer de falske gennemløbere til hjælp, og man kan så reelt lave alle typer endegrej om til gennemløbere.

Nogle emner, viser sig at gå aldeles anderledes, hvis montagen ligger på emnets ryg, især nogle typer massive woblere, går og kaster forrygende, hvis snøren, kan monteres på emnets ryg.

En ting er dog sikkert, og det er, at uanset type af gennemløbere, så har krogmontage og andet setup, en stor betydning på, hvordan emnet ter sig i vandet, og ikke mindst i kastene, så ens montage, skal nok tunes, så det passer til ens grej sammensætning, og selvfølgelig også, hvad man fisker efter.

På det link her ses, hvordan montagen på gennemløbere kunne være:

https://se linket HER

Falske gennemløbere link:

https://se linket HER

Nu om dage, har man gjort meget for at få bedre krogning, ved fiskeri med ende grejet, og der er forskellige tiltag, som kan købes til montage, noget kan også laves hjemme i køkkenet, men det som er tilgængeligt virker efter hensigten, men det jeg har bemærket er, at det nok er et spørgsmål om tro, når disse tiltag, skal monteres på ens setup, men ok, vi ser jo, at der er lavet videnskabelige undersøgelser af, hvor effektivt de forskellige setup fungere, i det praktiske fiskeri, så jeg overlader til hver især, at vurdere, om det noget man vil bruge.

Ønsker man at sætte sig ind i de forskellige montage muligheder med gennemløbere og andet, så skim det link her:

se linket HER=

Mine egne setup er simple, jeg fedter ikke rundt med alt for mange knuder og andet halløj, og jeg er låst af, at jeg kun anvender enkeltkroge, på mit endegrej, det har jeg gjort i mere end 30 år, og det har virket for mig, uden alt for meget diskussion, så mener jeg ikke, at jeg har færre krogninger, end ved eksempelvis 3 kroge.

Mine kroge er karpekroge, normalt str. 1/0 – 8 og jeg bruger helst sorte udgaver, som er lakeret, så de kan tåle saltvand, og så er alle mine kroge med nedklemt modhager, dels er det et krav, når fiskes i vestvendte åer + at det er nemt at afkroge fiskene, og genudsætte hvis man har det ønske.

Jeg er op gennem årene blevet spurgt om endegrej med indstøbt tråd, kunne laves om til en gennemløber, og ja det kan de, men der skal lige laves nogle tiltag, før det virker.

Først og fremmest skal øjet være så stort, at der kan komme et rørfluerør i hullet, gerne et ø 2mm. rør, lidt stift i udførslen, og ja farven er egentlig ligegyldig, bare det er godt, at brænde i enden, så der kan laves en stop krave.

Hjemmestøbere laver deres tråd i blinkene, på flere måder:

Gennemgående tråd, bukket over, en bukke lære.

Tråd formet, så der er placeret 2 stk, tråd enheder, en i hver ende, så fyldes formen / blinket henover trådene!

Jeg benytter en 3. metode, hvor blinket støbes, uden huller eller tråd, men som en del af bearbejdningen bores et ø 4 mm. Hul ca. 10mm. inde i blinkets ender, så saves en rille i blinkets ender ind til hullerne, ca. 2mm. bred rille. Heri sættes enten færdige købte øskner, eller man laver selv øsken, med rustfri tråd, eller evt. wire fra kroge.

Øsknerne sættes i de forboret / opslidsede huller og limes først med 10 sekunders lim, herefter fyldes hulrummene op med Plastic Padding, og når det hele er godt tørt, så pudses overskydende Plastic Padding ned, så blinkets profil, er som originalen. Her efter er der den sædvanlig overflade behandling, og maling, som normale støbte blink.

Metoden med at indstøbe øsknerne, er ret effektiv, hvis man er omhyggelig med at blande hæderen i Plastic Paddingen, så holder det ret så stor en træk styrke. ALLE ØSKNER TESTES, NÅR PLASTIC PADDINGEN ER HELTØRT, OG EMNET PUDSET TIL.

Plastic Padding:

https://se linket HER

Jeg bruger en kraftig tang, som klemmer om tråden, hvor jeg trækker temmelig hårdt, og det er meget få blink, der igennem de sidste 10 år, som har givet op i indstøbningen.

Hvis jeg køber færdige øskner, så køber jeg disse, og som er beregnet til at sætte i alu forme. De kan godt sidde i en silicone form, men det er svært, at klemme omkring tråden i det bløde silicone, så jeg har valgt metoden med Plastic Padding, som et alternativ, til at støbe øsken ind i emnet, ved hjælp af formen:

https://se linket HER

Tråd emner, som gennemløb laver jeg ved at bruge et ø2 mm. rørflue rør. Det skal igennem emnets øsken, og for at forstærke det ø2 mm. rør, så sætter jeg en krave på det lille rør, på begge sider af blinket. Til kraven bruges et ø4 mm. rør fra en pipette, og så brændes kraven i begge ender. Hullet til snøren laves med en nål, og jeg laver normalt rørerne, så lange, at en lille ø2mm. gummiperle, kan gå op og støtte på røret, og være med til at styre krogen (Se billedet!)

Nu kan man diskutere, om der er nogen grund til at lave ovenstående tiltag, på et tråd blink, man kunne lige så godt lade ens snøre, gå direkte igennem øjerne, men så vil man sikkert opdage, at gummiperler og kroge stritter i alle retninger, men det betyder ikke at metoden, med direkte gennemført snøre i øjerne, ikke dur, det må man lige prøve sig frem med, og det samme gælder de normale ringmontere blink, her kan man også, med lidt god vilje, lade snøren gå direkte igennem hullerne, det er særdeles effektivt på især Stripper blinkene.

En god ting omkring falske gennemløbe, lavet med rørfluerør er, at er man træt af montagen, til falske gennemløbere, så klipper man bare rørflue rørene af, og sætter springringene i, og montere ende grejet, som det egentlig var tænkt, fra starten..

Er der så slet ikke noget negativt ved falske gennemløbere? Selvfølgelig er der det, mest af alt, så skal man være opsat på at fifle rundt med perler svirvler, og andet, som optimerer ens gennemløbs setup, men det hører altså med, når man bruger gennemløb.

Jeg montere mine gennemløbs rig hjemme fra, og opbevarer dem på et rigbord, i nogle lynlås poser, så kan jeg tage de emner af, som jeg aktuelt vil bruge, dem ligger jeg i mine æsker, jeg vil ikke risikere, at stå med stive kolde fingre, og skulle montere mine rig ude ved vandet, slet ikke i den kolde tid.

En anden ting, som falske gennemløbere, kan have af negative ting under praktisk fiskeri er, at drivende grøde, især fedtemøg og ålegræs, meget gerne vil hægte op på den synlige line på blinkets bagside, og det kan være årsag til, at man må stoppe sit fiskeri, mest fordi det næsten ikke er til at rense linen, som er på blinkets bagside. Dog er der råd for, at en rensning kunne gøres lettere, så min erfaring er, at ved meget grøde og svæv i vandet, så placeres der et stykke rørflue rør imellem holdepunkterne på blinkenes bagside. Herved opnår man, grundet det lidt tykkere rør, at fedtemøg / ålegræs og tang kan fjernes noget lettere, end hvis det er viklet ind i linen. Lader man samtidig det indsatte rør, være i en stærk fluoriserende farve, så opnår man også, at ens blink på bagsiden, har et hug punkt / reflektor, som i nogle situationer, kunne være befordrende, for at fiske vil hugge.

Hvis man fisker på muslinge rev eller meget stenet steder, så er det også fint, at have et stykke rørflue rør sat på linen, så skæres snøren ikke over på blinkets bag side.

Ved gedde fiskeriet bruger jeg en tynd wire, i stedet for snøre, men på nogle blink, kan 0,60mm. snøre gøre, at linen ikke kappes af geddens, meget skarpe tænder. Til gedde fiskeriet, vil jeg gerne have at blinket har limet tyllere på, mest fordi gedderne kan være meget voldsomme i hugget, og rive de bløde rørfluerør op, så er det bedre, at have tyllerne på, de er lavet af messing, og er ikke sådan at ødelægge! Tyller på gedde blink, er ikke foret, her er wiren, eller snøren trukket direkte igennem tylleren, som den er.

Som tilbehør i mine æsker, har jeg altid ekstra stumper, såsom nål – rørfluerør – perler – saks – svirvler - rig ringe, og forfang, så kan et evt. havari repareres på stedet. Mine rigforfang, er lavet af Sufix Specialist 0,45mm., den tykkelse bruger jeg især til mit kyst / åfiskeri, medens jeg blot bruger en billig 0,60mm. snøre til gedde fiskeret.

Illustrationsbilledet viser, hvordan jeg montere stumperne på et tråd blink, det kan, som altid sikkert laves på mange andre måder, men det her virker for mig, håber at ovenstående giver mening, og at man får lyst til evt. at prøve falske gennemløbere.

Knæk og bræk fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard