37 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1431
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

For at skrive kommentar skal du oprette dig som Aktiv Bruger på Lystfisker Forum.

Du kan tilmelde dig HER

-
  Læst 880 gange.
Mini Flydere til tørfluer 
Indsendt Søndag d. 8 august 2021 - af  Per Karlsen
Jeg har i tidligere artikler omtalt brug af skum, som flydere til tørfluer. Jeg vil i denne artikel, tage læserne med på en gennemgang af processen, med at få tilpasset skum dele til tørfluer, og hvad der skal bruges af værktøjer, til at lave disse.

Den praktiske fiske erfaring med typer med skum flydere, har været i brug i mere end 30 år, og har været brugt til fiskeri på kysten – i åen og lidt i stille vand. Det har fortrinsvis været Bækørred – Stalling – Skaller, og ikke mindst Havørred i åen, og på kysten, samt ass. fiske arter i P&T vandene.

Fluerne er opbygget, som traditionelle tørfluer, spændende over alle typer og mønstre, men har så tilføjet ekstra flydeevne, med skummet, enten som krop, eller små cylindre / skiver under fluens vinger, som er tilpasset krog / mønster, så den færdige flue flyder lidt bedre, end traditionel hacklet fluer.

Den metode jeg bruger, at montere skum på, er lavet sådan, at fluen, også kan bære krogen, når skummet er monteret. Det har krævet en masse forsøg, mest med Eva skum – og almindelig Mos gummi, kan de fleste tørflue kroge, monteres med flydere, som gør livet, som tørflue fisker lidt lettere, da fluerne flyder meget længere, især når de er imprægneret med Musilin, eller andre moderne højtflydende, imprægnerings midler.

Nu er det ikke udelukkende skum, fluerne består af, men det kan de sagtens være, og de virker fint, men er man til mere traditionelle tørfluer, så kan traditionelle tørflue mønstre, sagtens parres med eksempelvis kroppe af flydere + at man kan lave Palmer typer, hvor kroppen er skum, og hacklet viklet ind over skummet, det giver nogle særdeles velfangne fluer, som flyder rigtig længe!

Ydermere, er vingesektionen med skum skiver, et stort plus, som gør fluens flydeevne, endnu mere aktuel.

Under min jagt på større flydeevne, faldt jeg over noget dubbing, som var meget nyt for mig, nemlig kapok dubbing, det har 30 % større opdrift, end vores normale dubbing, såsom CDC og poly dubbing. Kapok er næsten lig poly dubbing, men tyndere, og meget nem at dubbe og forme, og flyder fortrinligt.

Kapok er kork, et natur produkt, brugt til opdriftmidler, og en masse andre ting, og Kapok dubbing, er en speciel fiber i form af tynde tråde, som er farvet, på en ganske speciel måde.

Kapok dubbing kan købes i Danmark, men jeg har købt mit i Rumænien, prøv at skimme linket her:

https://se linket HER

Forretningen er velassorteret med fluegrej / fluebindings artikler, og er god at handle med, hurtig forsendelse, og ingen ekstra told, da der handles indenfor EU.

Billedet viser nogle af de værktøjer, som jeg bruger til at fremstille skum cylindre, og fluerne, er typer, som er en rigtig gode allround fluer i hele Norden, + i de baltiske lande, og vingetyperne er alle printet til de insekter jeg vil efterligne + at der vises, hvor man evt. vil montere skummet på fluerne.

Den printede vinge laves i vingestørrelser /højder, som passer til døgnflue arten, og i de farver, som arten har. Ønsker man at lave Spent mønstre, limes vingen fladt på skumcylinderen, og monteres akkurat, som ved oprejste vinger!

Jeg bruger kapok dubbingen, så krop og thorax er beviklet, og hacklet er bundet, som Parachute, lagt rundt om skum cylinderen, og fæstnet normalt, på forreste del af krogen.

Normalt anbefales ikke imprægnering, når der bruges Kapok dubbing, men jeg har suppleret op med CDC gel, når kapok fluerne har været i brug,(Kroget fisk eller druknet) og da virker en imprægnering fint, når fluen er lufttørret, med få blindkast.


Tager fiskene så fluerne, når de reelt er lidt uden for det naturlige insekts silhuet? Ja, som al anden flue, til tørflue fiskeri, så er der naturligvis nogle dage, hvor fiskene absolut ikke vil samarbejde, men sådan har det altid været, og det hører med til fiskeriet, men under normale omstændigheder, tager / stiger fisken fint, til fluemønstre med flydere, og den eneste anke jeg har til det praktiske fiskeri er, at tager fiskene mønstre med flydere, og er kroget dybt, ja skal man ikke regne med at skummet holder længe, det er fiskenes tænder for skarpe til, og ødelægger flyderne, så det er altid klogt, at binde ekstra mange fluer, i et givent mønster / farve / krogstørrelse, da fiskene kan være meget hårde ved skummet!

Til at fremstille skumcylindere, så bruge jeg flg. værktøjer:

1 stk. søjle boremaskine.

1 sæt hug piber: Hulpiber, 9 stk. - Biltema.dk

1 stk. skære underlag, med selvlukkende celler.


Filtenåle:

https://se linket HER

Skum i plader: 2mm. – 11mm. Eva skum / eller klip klap sandaler, evt. 2mm. - 6mm. Mosgummi, eller traditionelt flueskum i 3mm. / 6mm., i alle farver, også fluoriserende.

Normal højde på cylindre er 2mm. - 3mm., men reelt er det kroglængden vingehøjden, der afgør cylinder højden, det kommer helt an på kroglængden / vingehøjden + hvad man ønsker af flue kroppene + vinger / hackler osv.!

Normal tykkelse på skumskiver er 2 – 3mm. det kommer an på, hvad skiverne skal bruges til, og hvor de placeres på fluerne.

Alt skum, som sættes på krogskaftet, kræver normalt kroge med stort gab, så kan fisken blive kroget ordentligt, og er krogene i letvægts udgaver, evt. uden modhager, så er den del på plads. Jeg bruger gerne karpekroge med tynd wire, det er kroge, som har de rigtige data, og så kan man nogle steder i Danmark købe sådanne kroge i bulk, altså 100 stk. pakker, og da er prisen ca. 29 kr. pr. 100 stk. så bliver ens tørflue kroge ikke billigere:

https://tackle.dk/enkeltkroge/1737-nordic-specialist-medekroge-100-stk-fl-str.html#/size-12


Jeg sætter den ønskede størrelse hug pibe i boremaskinens borepatron, og lader hug piben rotere med ca. 100 omd. Jeg trykker så hug piben igennem skum pladen. Der er stop på dybden, værktøjet skal ikke mere end lige gå igennem skummet, og ned i det cellelukkende underlag.

Jeg laver temmelig mange skum enheder, i de forskellige farver, så er den del også halv fabrikata!

For at få skum skiver / cylindere på krogskaftet, skal der laves nogle hjælpe værktøjer, til at lave gennemgående hul i skummet, ellers er det umuligt, at arbejde med.

For at få hul igennem skiver / cylindere bruges en filte nål. Det er en nål, som er flad i spidsen, på de første små 20mm. op ad skaltet skifter profilen til 3 kantet, eller rund, og sluttes af med en vinkel. På det flade stykke, er der nogle prægninger, som gør, at nålen går meget let i skummet (Pas på fingrene, nålen er super skarp, og ryger direkte i fingeren, hvis uheldet er ude!)

Nålen er lavet i hærdet stål, og er et uundværligt værktøj.

Nålen bruges i dag også til styr, i rørflue stik, jeg plejer at købe de sæt, som forhandles i garnforretninger, så har man reserve nåle!

Filte nålen stikkes igennem skum skiven, eller skum cylinderens center, så der kommer hul hele vejen igennem.

Hvorfor netop en filte nål, til at lave det gennemgående hul i skum cylindere / skiver? Filte nålens profil, med en flad skarp spids, gør at skum cylinder / skive, er nemme at få ind over krogens øje, da hullet i teorien er bredt, men da skummets celler lukker, kan man ikke altid se den flade udformning, men presses hullet, så kommer det brede hul i brug, og skummet er nemt at sætte på krogskaftet – eller trække vinge materialerne igennem! Man skal blot huske, at er krogene ikke beregnet til tørfluer, så vil øjerne ofte være større, da wiren er kraftigere, og så kan skumcylinder / skiver godt gå i stykker, da skummet brister.

For at kunne sætte skummet på fluens krogskaft, skal der laves et værktøj til at tråde bindetråden, og det er lettest, at lave tråderen af en flåd stopper, da wiren på flådstopperen, har et øje i forvejen, og wiren er rustfri, og meget stærk.

For at holde ordentligt på tråd øjet, så sætter jeg den over i et stykke tyndt rørflue rør. Det hele limes med 10 kunders lim, så har man et stykke værktøj, som nok ikke kan undværes, hvis der skal arbejdes med skum dele! Wire øjet skal rage ca. 10mm. / 15mm. udenfor rørflue røret (Det skal kunne gå igennem skumcylinderne, så tråden kan trådes)

Det tiltag, der er mest vigtig nu, er at få skum cylinder, eller skiver og på bindetråden, og det gøres ved at stikke tråderen igennem skummets hul, så kan skummet trækkes over på bindetråden, så skal der bare bindes almindeligt med bindetråden, og skummet føres op på krogskaftet, det hele sættes korrekt på plads, og låses, og evt. limes med sekundlim.

En teknisk ting ved at have skummet på bindetråden er, at man ved palmer hackel, kan sætte hale på først, så nedbinde palmer hacklet, og sætte skumcylinderen løst på krogskaftet. Herefter han man den mulighed, at ribbe skum cylinderen med bindetråd, og vikle hacklet over, det giver en flot flue, hvor man bevare det traditionelle udseende, men får samtidig en meget høj flydende flue, grundet skum cylinderen!

Kunsten med skumcylindre er så i praksis, at kunne tilpasse dimissioner og længder, så cylinderne passer til krogen. Der skal være plads til de materialer, man vil have på fluen + at der skal være så meget af kroggabet frit, så fisken kan kroges.

På nogle fluetyper, kan man sætte skumcylinderen på krogskaftet med fingrene, det er især, hvis man ønsker flere farver krop, så lægges bindetråden på foran skum cylinderne, og fluen laves med vinge – hackle osv., hvis dette ønskes. Ønskes palmer hackel på flerfarvet kroppe, sættes cylinderne bare på bindetråden, så kan man ribbe med bindetråden og få et fint krops hackel.

Min bindetråd, er normalt meget tynde fusions liner i 0,06mm. i hvid / oliven /gul + sort, de fylder meget lidt, kan trækkes meget hårdt til, og med få viklinger lave fluen færdig, og er meget holdbare, hvis især det lille hoved, får en ganske lille dråbe 10 sekunders lim.

Af almindelig bindetråd, har jeg i mange år brugt Amman Serafil sytråd i 200/2, i mange farver, og Amman tråden købes på 5000m. spoler, og ligges over på symaskine spoler.

Amman tråden kan deles i to tråde, så har man en super tynd bindetråd, men skal jeg twiste materialerne, så bruger jeg fusionslinerne, de kan virkelig holde til at twiste materialerne, meget kompakt.


Jeg bruger meget, at lave mine tørflue vinger, enten med CDC, eller Poly vinger, med en skumskive, placeret i bunden af vingen, som låser parachute hacklerne. Det gælder også mine printede vinge silhuetter, som er tilpasset, så der kan kommen skum i bunden af vingen, enten i skive form, eller i cylindere. Det giver fluen et fint hackel + lidt mere flydeevne, når der sættes en skumskive / cylinder i bunden af vingen, oven på parachute hacklet.

For at få vingematerialet trukket på skummet, bruges værktøjet lavet af flådstopper wiren, på nøjagtig samme måde, som når skumcylinder trækkes på bindetråden.

Dog er der en bestemt række følge, som skal følges, når vingematerialet skal placeres i skummet.

Først sættes tråderen igennem cylinderens gennemgående hul, så tråderens øje stikker udenfor skummet, så trådes en stærk tynd nylon snor, igennem tråderens øje, så nylonsnoren danner en stor lykke, her igennem trækkes vingematerialet, ikke for meget, da det skal trækkes igennem skummet med nylontråden, og når vingematerialet, er trukket igennem skummet, trækkes nylontråden ud, og man kan nu lave vingen med skummet, som lagervarer.

Jeg laver normalt 5 – 10 stk. i samme farve vinge, og så skummet matcher de farver, vingen evt. har.

Når vingen med skummet skal bindes på krogskaftet, så har bunden af vingen, under skum skiven, en lille dobbelt løkke, den trækkes ind over krogskaftet, bindes fast og limes, så kan man sætte hackel, og thorax materiale på, og vinde tingene på plads.

Skumskiven føres forsigtig med mod det færdige parachute hacklet, og vingen klippes af, i den rigtige længde / højde

Normale hackler, binder jeg på som fronthackle, gerne 3 /4 omgange hackle, og så super hackler, med fjerstråler, som har længde, der lige går ud over kroggabet. Normalt vil Whiting hackler, være at foretrække, de giver nogle flotte, vel hacklet fluer!

Jeg limer skum skive / cylinder, med en ganske lille klat 10 sekunders lim ca., midt i vingen, over skummet, så holde det rigtig godt.

Placeringen af skummet er meget forskellig afhængig af, hvad der er hensigten med at øge flyde evnen. Vinge skiverne placeres normalt ovenpå parachute hacklet, og skiverne / cylinderne størrelse tilpasses flues krog og krop.

Nogle fluetyper, såsom Stone Fly og Sedge, får både en cylinder på krogskaftet og en skive i fronten, oftest har de mønstre ikke hackel, men kun skum skiver. Sedge fluernes krop er tit med to farvet kroppe, de kan efterlignes ved at sætte 2 stk. cylinder på kroppen, ofte er den bageste cylinder meget rød eller orange, det giver fluen et flot og synligt hugpunkt, som også er til stede på de ægte insekter, afhængig af, hvad art, der er fremme.

Skum på kroppen, kan placeres ret forskellig afhængig af kroglængden, men korte kroge har normalt skummet placet bagtil, hvis der er vinge og front hackler, og midt på, hvis der kun er hackler for og bag, eller ved palmer hackel

De store majfluer, kan have skum skiver under vingedelen, og hele kroppen lavet med eksempelvis 2 stk. skum cylinder, så er parachute hacklet ekstra stort, så får man, en virkelig vel flydende flue, især hvis skiven under vingen er lidt større i diameter, jeg bruger så skiver i 2mm. tykkelse, og med en diameter på 4mm. / 6mm. / 8mm. Til de lidt større skiver, er Mos gummi fremragende, dels fås det i alverdens farver, og er billige, de skiver skæres også ud med hug piben!

I stedet for skum cylindere på selve krogen, er det selvfølgelig muligt at lave de forlængede kroppe på majfluerne af skum, så får kun vingedelen en cylinder, og de fluer flyder fantastisk, er lette at lave, og flyder fremragende, og fiskene kan virkelig lide dem, og fanger rigtig mange fisk.

Nogle tør flue mønstre, som eksempelvis spent mønstre, ja da er skum flydere et rigtig godt alternativ, som kroppe / thorax, da fluernes opbygning med hale – og vinger bundet fladt ud fra kroppen, passer perfekt til skum flydere, men her er det lige så vigtigt, at skummet ikke blokere for krogningen, så cylindernes diametre skal være så små, som mulig, men så har man også en flue type, der virkelig ligger lavt på overfladen, og det værdsætter fiskene, som går til den type spent fly, men stor iver!

Kan man mestre skum på kroppen og vinger af poly, så er man godt på vej, hvis det hele bindes med let hånd.

Til alle de her tiltag, med flydere, laver jeg i dag 90 % af mine egne tørfluer med printet vinger, og sammen med skummet, giver det et utal af spændende muligheder, med fornyelse af gamle mønstre, og rigtig mange muligheder, med nye tiltag, som giver nogle meget velfangne / høj flydende tørfluer.

Som altid, så kan ovenstående laves på mange måder, de her tiltag, har tiltalt undertegnede, og bruges både ved fluestikket og til praktisk fiskeri.

Knæk og bræk
fra




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard