44 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1431
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Send nedenstående artikel til en fiskekammerat

Kammeratens e-mail:

Dit navn:  

-
  Læst 1222 gange.
Form fremstilling. 
Indsendt Søndag d. 2 februar 2020 - af  Per Karlsen
Jeg har været i gemmerne, og fundet nogle gips forme, fra midten af 70erne, og jeg fik så lige et flashback omkring de materialer vi brugte dengang, til vore forme til blinkstøbning.

Hvad brugte vi dengang, før silikonen indfandt sig?


Jeg har brugt almindelig gips, og så, hvis man kunne få fat i det, tandlæge gips, den pink farvet, som blev brugt til støbning af guld tandkroner. Det vil sige, at pink gipsen, kunne tåle meget høje temperaturer.

Nu er der igen tvivl om, at vore dages silicone, enten i hvid eller rød, giver de bedste afstøbninger, og er man rigtig dygtig til at tage sine afstøbninger, af enten et original købe blink, eller ens eget blink / prototyper, så kan man med lidt god vilje, lave ens silikone forme, så nøjagtig, at der næsten ingen efter bearbejdning er på emnet. Det eneste man ikke kan undgå er, at indløbet sidder et sted på emnet, så man her, ikke kan undgå efter bearbejdning.

Ved gips forme, er der generelt en del slibning af konturen, det kan ikke undgås, ej heller med pink gips.

Holdbarheden på gips forme er vel små 10 – 20 emner pr. form, så er der reelt ikke meget mere at hente, men støber man til sig selv, så er det jo også rigeligt, og man har gode blink, til lang tid.

Pink gipsen, blev desværre for nogle af os hjemmestøbere, lidt svær at skaffe, og prisen var også ca. det dobbelte, af eksempelvis stukgips, men til prøve og grundmodeller, var gipsforme brugbare, og blev brugt meget, indtil silikone formene kom i begyndelsen af 80erne.

Jeg har lavet rigtig mange blink i gipsforme, men jeg tog silikoneformene til mig, da jeg kunne se, at emner her, blev fine, også over meget lang tid.

Jeg lavede i en 25 årig periode blink, til flere forretninger, og nogle af de bedste forme, har holdt til mere end 1500 støbninger, så silikonen, er nok det bedste formmateriale, hvis man vil have noget holdbart.

De forme, jeg genfandt i kælderen, var blink til det første Ul fiskeri på kysten, og jeg skulle da lige prøve støbe, nogle af de gode gamle travere. Til min overraskelse var nogle af formene stadig gangbar, så AT Slagter, Imitator, Remi Garders Salmo blink, og flere andre, så dagens lys igen.

Tænk, hvad der er fanget på de helt gamle Ul blink, det er mange hundrede havørreder, og jeg og min omgangs kreds, har fanget vores del, på disse fremragende Ul klassikere.

Nu var min tanke, at få ryddet op i de gamle gips form, og nogle af dem var også så skadet, af tidens tand, at de blev kasseret, der var ikke mere i dem, men jeg redede de emner, jeg ikke havde prøver af, og så var tanken, at lave en ny afstøbning, men jeg kunne se på budgettet, at der nok ikke var råd til at lave små 15 forme, i silikone, mest fordi 1 kg. rød silikone, i dag står i ca. 250 kr. + forsendelse, så jeg ville prøve gips forme igen.

Jeg har altid stukgips stående, så der kan hurtig lave en prøve form, men stukgips har bedste af at tørre langsomt, så en ventetid på 14 dage, for der evt. kan støbes, sætter grænser for, hvor hurtig ens blink kan laves, så jeg valgte, at søge ude på nettet, for at se, om der i dag evt. var en moderne form fra gips, som kunne bruges i stedet for silikone.

Der var faktisk flere typer gips, som bruges af, især kunsthåndværkere, og jeg prøvede denne her gips:

https://se linket HER/

Den var egentlig fin at arbejde med, hvis man kun lige skal have et par blink til egen æske, men jeg synes så ikke, at den var så meget mere holdbar, end mit normale stukgips, så jeg søgte på tandlæge gips, og her var der meget, at vælge imellem, men priserne var for tæt på silikonen, og så skulle der, flere steder købes forholdsvis store mængder ad gangen, men jeg fandt det her, som jeg har ”leget” med i små 2 måneder nu, og det er jeg yderst tilfreds med:

https://se linket HER/

Den Dental gips, er til at betale, og hård det er den, og har giver mig nogle fine afstøbninger, i hvidmetal legeringer, nu er spørgsmålet, hvor godt / længe det kan holde, når det bliver varmt under støbningen, det må tiden vise.

Når man arbejder med gipsforme, er det min erfaring, at man ikke må lave formene, for tynde, så opstår der revner i gipsen, tit fra emnets skarpe kanter, så sker der en form for kærvvirkning, og det kan gipsen ikke tåle, den revner akkurat, som isflager. Jeg har som standard tykkelser, på både gips og silikone forme, små 25 mm. tykkelse, og det har vist sig at være en god tykkelse, især ved store emner med meget varme, men bruger man Lego klodser, som form væg, ved formopbygning, så bliver formene fine til at kunne stables, når de skal opbevares.

Dog skal man tage hensyn til, at bruges den stærke Dental gips, så er det klogt, at beskytte ens Lego klodser, mod indtrængen af gips, da gipsen er utrolig hård, og vanskelig at fjerne fra Lego klodserne, så giver jeg mine form vægge malertape, både indvendig og udvendig, så er det begrænset, hvor meget vedligehold Lego klodserne skal have, det kræver blot at alle brugte Lego klodser får en omgang opvaskemiddel, efter at tapen er fjernet, så er de klar til brug igen.

Det er klogt, at lade Dental gipsen tørre på en radiator, måske 2 – 3 døgn, så er den helt tør. Samtidig er formen hurtig størknet, jeg arbejder videre med 2. halvpart efter små 1½ time, så skal man hurtig have lavet nogle prøver / prototyper, så kan man indenfor et døgn lave formen, støbe og have blinket klar, afhænig af, hvad for noget maling, man ønsker at bruge. Jeg bruger neglelak til prøver, det er tørt meget hurtig, så til prøver, er tingene klar indenfor 24 timer.

Når man arbejder med gipsforme, og ønsker, at det kan holde til flere emner, så må jeg i dag anbefale Dental gips, men man skal huske, at den model, man vil bruge, skal forberedes til formaftrykket, mest fordi hele skarpe kanter, tit vanskeliggør, at emnet slipper gipsen, og i værste fald knækker formhulrummets, kanterne af.

Et udstanset blink, har ikke en lige kanter, men det ligger i stansningen, så plade blink, plejer jeg at slibe på kanterne, så der kommer et lille slip, små 0,5 grader, så kan emnet tages ud af gipsformen, uden skade, da emnet slipper med det samme, og ikke hænger i kanterne, hvis man ellers husker, at tage emnet ud, fra den rigtige side, hver gang. Emnet ændre ikke gang, ved dette til tag, da der fjernes ganske lidt materiale, på det originale emne.

Ovenstående kræver lidt håndarbejde som filearbejde, og forsigtighed, og det samme gælder, ved støbte købe blink, her skal man være rigtig omhyggelig med at ligge emnet ned i modeller voksen, men har man mulighed for at afgrate kanterne, og lave omtalte slip, så er støbte emner, også nemmere, at få til at slippe formen, uden der brækker noget af gipsen.

Alle de her tiltag, skal man jo ikke lave, hvis man bruge den moderne silicone, den er så fleksibel, at emnet normal kan tages ud, uanset diverse kanter, så har man råd til at investere i silikonen, ja så det nemmest, at arbejde med, men Dental gips er en del billigere i drift, og rigtig fin til prototyper, og en hurtig omgang støbning, til eget brug.

Billedet viser, en ny tiltusket AT Slagter, i 12g., genopstået i en Dental gipsform, sandsynligvis en ægte kopi af originalen, og ja, den er sikkert god for mange havørreder, endnu en gang, jeg glæder mig til at prøve den, som falsk gennemløber, med grejet fra dengang farfar var ung!

Ud over at være tro mod de gamle Ul blink, så som vægte – farver og typer, laver jeg i dag ekstra sæt, hvor den moderne dekorering af blinkene, bliver lavet med trykte label og glimmer i lak + færdige øjne, men jeg laver også andre udgaver, af det ældre setup, idet jeg laver falske gennemløbere, med rørfluerør, i de originale ringmontere huller, og på limet tyller, det gør faktisk, at nogle typer, af de ældre Ul blink, i min verden går meget bedre, og når fiskene værdsætter de forandringer, så er det igen sjovt, at dyrke det ægte Ul fiskeri, ikke kun på kysten, med også i å – sø - elv, og i putten.

Knæk og bræk.

En lystfisker hilsen fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard