36 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1431
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Send nedenstående artikel til en fiskekammerat

Kammeratens e-mail:

Dit navn:  

-
  Læst 773 gange.
Kunne man det? 
Indsendt Lørdag d. 19 december 2020 - af  Per Karlsen
Jeg plejer at stille spørgsmålet, kan man det? Mest omkring de ting man kan lave selv, til eget fiskeri, denne gange vil jeg stille spørgsmålet Kunne man det?, og det spørgsmål har jeg stillet i nogle artikler, som over år, har ligget på nettet, denne gang vil jeg koncentrerer spørgsmålet om brugen af halerne på vores endegrej, og artiklen her er mest ment, som et sammendrag / opfølgning af, hvad der er lavet af artikler rundt om på nettet.

Da jeg i begyndelsen af 1980erne begyndt at eksperimentere med plast haler, til mine fluer, mest til havørred og gedder, havde jeg aldrig forventet, at udbuddet af haler, vil være så stort, som det er her i 2020.

Nu må jeg konstatere, i øvrigt med oprigtig glæde, at det meste tilbehør til fluernes haler, kan købes, og i mange forskellige varianter / farver / typer og størrelser / længder, og det som kan købes, er i en meget flot udførsel og kvalitet, dog synes jeg stadig at meget tilbehør i dag generelt har en pebret pris, men det skyldes nok, at jeg har en baggrund for at vide, hvordan tingene produceres, og ja noget af det koster ganske enkelt for meget, men det er min personlig vurdering.

Især en fluetype, nemlig gedde fluerne, har virkelig fået mulighed for at få hale vedhæng, også i størrelsen XXXl, så her er der virkelig noget at komme efter, og jeg har også på egne gedde fluer, med hale vedhæng, som gør det ekstra attraktivt for gedderne, det virker, men kan være lidt besværligt at kaste med, men så må man investere i grej der også kan klare det, så må muldvarpen op af lommen, men så kører det også!

https://nordicanglers.com/da/catalogsearch/result/?q=wiggle

https://se linket HER


Nu havde jeg ikke muligheden for køb, for små 40 år siden, men har måttet fremstille tingene selv, og den del kunne der måske, være nogen lystfiskere, som vil være interesseret i, så jeg vil fortælle / vise, hvad det kunne laves hjemme i hobby rummet.

De materialer, som har været brugt til at lave halerne med, har ændret sig over tid. I starten kunne man få latex i ruller / ark, men man måtte konstatere, at ligesom med latex rejer, og halerne til det første Flue woblere, ja så var det noget møg, det kunne ikke tåle sollyset, og mørnede, så det var skønne spildte kræfter, at bruge latex, som i øvrigt var rigtig nemt at arbejde med, fint at klippe i / skære i, og kunne farves, hvis man havde forstand på, at farve kunstige materialer.

For at få farve varianter, så brugte vi i en periode, de store latex balloner, det holdt en del længere, da de var præpareret på en lidt anden måde.

Vi forsøgte meget længe, at finde et holdbart alternativ, og på et tidspunkt fik jeg kontakt med nogle af vores konkurance svømmere. De brugte nogle bade hætter, som var lavet af en type silikone, som selvfølgelig kunne tåle klor + at der var mange rigtig gode farver, også fluo. farver, så jeg gik i en periode udelukkende efter badehætte, som var lidt tykkere i materiale tykkelsen, men de var vældig fine, til haler på fluerne, og ikke mindst Flue woblerne.

Vi fandt også ud af, at noget af det tape vi dekorere vores blink med, også kunne side fast på materialerne, uden at det blev helt stift, og det kunne stadig klippes fint, med en god saks, eller omtalte værktøjer.

Da jeg havde erfaring med at lave stanseværktøjer til papir og pakninger, var jeg klar over, at der kunne hentes meget tid, ved at lave stanseværktøjer, så ville man få tingene helt ens, og man kunne undgå, at fedte rundt med en saks.

De værktøjer jeg har lavet op gennem tiden, er meget simpel lavet, dels har jeg ikke investeret i de originale puncher, da de meget dyre, så mine værktøjer, har alle skær af en form for store barberblade, som bruges på vindus skrabere.

Skraber blade, skal være som almindelige barberblade – ikke hårdmetal, da hårdmetal ikke kan bukkes:

https://se linket HER

Blade på 10 cm. er en fin længde, og kan klippes med en pladesaks eller en stor gammel saks. (Pas nu på fingrene, det er udsædvanlig skarpe, og kan give alvorlige skader, hvis man ikke er forsigtig, når man håndtere klingerne!)

Skæret en enten indlejret i gips, eller Polycarbonat, og det kræver så, at man har enten en stiksav eller en båndsav, så kan man med lidt håndarbejde, lave de forme halerne skal have, også de senere Wave Tail, som er meget lange, og de skraber blade er lige nøjagtig så lange, at de længste haler kan laves.

Spiral formen laves også af skrabernes skær, og her har jeg altid indlejre skæret i gips, det er det nemmeste, at holde styr på skæret. Desværre betyder indlejringen i gips at skæret ruster, da vandet fordamper under afhærdning, men det har ingen betydning, for selve udskæringen, da materialet kun er 0,3 mm. tykt.

Vil man evt. ofre lidt på indlejringen af skæret, så kunne man støbe skæret ind i epoxy, men det synes jeg er lidt dyrt, derfor gipsen.

For at få skæret til at gå igennem materialerne, så ligger jeg et plant bræt over det materiale, som skal stanses ud. Jeg bruger en bambus plade, den kan holde meget længe, og et spækbræt af bambus, har gjort arbejde i mange sæsoner. Jeg slår på brættet med plast hammer, og det virker fint. Man kunne også investere i de ægte skære måtter, men de bliver en del mere ramponeret, når trykket skal være med en hammer, så dem bruger jeg meget sjældent.

På billedet er vist, hvordan sneglen og Wave Tail typerne ser ud, men der kan laves mange figurer, hvis man er lidt kreativ.

Halen til Flue wobleren, er den ægte varer, da jeg ejer et af de originale udstanse værktøjer, til hale udstansning, af de kommercielle støbte / svejste Flue woblere, så det er nemt at lave den type haler!

Udover de omtalte materialer, så har man i dag mulighed for at lave hale i mange typer materialer, og jeg har listet de vigtigste op, så kan man prøve og Google tingene, og se om der er noget man kan bruge, til ens eget brug!

Trænings elastikker.

Badehætter.

Balloner.

Latex handsker.

Wave Tale skin.

Micro fiber.

Presennings stof, i helt tynd udgaver.

Flerfarvet bade bolde

Noget af det tilbehør, som skal til for at sætte halerne fast, kan i dag købes i mange varianter, men oftest er hagerne lavet med øjer, og dem bruger jeg ikke, da jeg gerne vil have en meget simpel hage, så jeg bruger en 0,5 mm. rustfri fjeder tråd, som kan købes i 1 m. stænger. Af dem laver jeg et ganske lille åbent øje, med en rund Seeker tang, så har jeg, hvad jeg skal bruge til mine krogfluer. Længden af den enkelt krogede hage tilpasses længden på krog fluens krop.

https://se linket HER


På mine blink / wobler / spinner mm. sider halen på krogen, normalt en enkeltkrog, det gælder også krogmontagen til rørfluerne, så kan man skifte både farve, størrelse og krogtype, uden alt for meget besvær!

Når jeg binder fluer med haler, så bruger jeg af og til fluoriserende materialer, eller om man vil UV Jeg har brugt det så længe det har kunnet købes, og i dag er det jo blevet en hel videnskab, med selvlysende dele.

På billedet er der et sæt selvlysende soft gummikugler montage på en rør flue, og på krog fluer, og jeg hælder meget til bløde (Soft) gummiperler, da de er utrolig fleksible, og kan skæres til, og jeg bruger dem på flg. måde:

Små perler, som ende fikspunkt, på krog fluer.

Som Butt og front lås på rørfluer, det er et afgørende tiltag, hvis man vil udnytte Det Fleksible Rørflue System (DFRS), da soft gummiperle gør, at fluen kan skilles ad, ved af tage gummikugler af, og skifte enkelt delene.

Så bruger jeg selvfølgelig soft gummikugler til mit endegrej generelt, såsom montage af gennemløbs blink, og fladfiskeforfang.

Den omtale hage / snaps, til gummihalen, bruger jeg på en lidt speciel måde, på krog fluer. Jeg binder hagen ovenpå krogen, så hagen rager ca. 2 mm. udenfor krogen, så sætter jeg en given type / farve / længde hale på hagen, men så sætter jeg en lille ø2 mm. soft gummikugle på øjet på hagen, så låses halen, så den ikke ryger af hagen, og samtidig har man et ganske lille fikspunkt på fluen, og skal der ny hale på, så tages gummikuglen blot af, og skiftet af halen kan udføres.

Fluerne, i alle typer, bindes normalt, men har så det tiltag med gummikuglerne indbygget, og kuglen er limet på en 0,40 mm. klar snøre, så er det nemt at binde kuglen fast ovenpå krogen, gerne med fletline i 0,08 mm., så er en klat sekundlim nok til at sikre, at kuglen ikke løber nogen steder.

Dog laver jeg på mine krogfluer, ting som er lidt udenfor normalen, jeg ligger nemlig dekoration på krogen, som normalt bruges på rørfluer, især på DFRS, men også krogfluer kan dekoreres ret så flot. (Se evt. teksten på billedet) eller skim linket her:

http://scan-aqua.dk/index.php?option=com_content&view=category&id=113:pk-fluer-per-karlsen-fluebinding

Nu kan man altid diskutere, hvad Fluo. / Uv dele gør af gode ting, men der er jo mange studier af effekten af de selvlysende dele. Jeg er ikke sikker på, at de selvlysende dele generelt giver flere hug / fangster, men jeg ved, af praktisk erfaring, at der under særlige forhold er gevinst, ved at bruge de selvlysende løsdele, men om jeg fanger mere, ja det er nok et spørgsmål, men jeg har trods det, integreret selvlysende dele / materialer i mit endegrej, og mange ting er i dag kommercielt lavet, så tingene lyser op, oftest meget flotte udgaver, i en endeløs række af ende grejer, men det sælger, og fanger fisk, jo da!

Ovenstående, er igen blot et eksempel på, hvad der kunne laves i de små hjem´s hobbyrum, og som vanlig, gør jeg opmærksom på, at ovenstående kunne laves på mange andre måder. Faktisk kunne jeg se for mig, at der bydes ind med tanker omkring kreativitet omkring hjemmelavet endegrej, det kunne vel bruges på vores Forum, blot en strøtanke, her i en covid 19 tid.

Pas godt på Jer selv, i denne covid 19 tid, og trods restriktioner, kan man vel stadig ønske 123 nus brugere en god jul og et godt nytår.

Knæk og bræk fra
Per Karlsen.




Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard