Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25610 skribenter.
|
|
|
|
For at skrive kommentar skal du oprette dig som Aktiv Bruger på Lystfisker Forum.
Du kan tilmelde dig HER
- Fluebinding
|
|
| | Læst 747 gange. | ´´Endelarven´´ - dens historie, udvikling, brug og bindevejledning 
Indsendt Tirsdag d. 27 november 2018 - af Poul Erik Jørgensen |
Af en junior fik jeg for mange år siden foræret en håndfuld fjer. Han vidste ikke, hvad fugl de kom fra. Men måske noget jagtbart, for manden var vistnok også jæger. Men sikker var han ikke. Trods flittige spørgsmål fra min side lod det til at være nyttesløst, at finde ud af det på nogen som helst måde. Ganske ærgerligt, for jeg kunne straks se ideen med dem. Selvom det jeg ville, bestemt ikke var hvad fjerene bød op til. For der var tale om kropsfjer med ganske bløde dunede sidestråler. Lidt som man forestiller sig marabou fjer, bare i meget mindre udgave. Fjerene var brunlige over i det grå og havde små tværstriber. Som palmerhackel kunne de uddmærket gøre det ud for segmentering af ben og meget livlige af slagsen. Men det sagde næsten sig selv, at for at de ikke skulle klappe helt sammen og kunne arbejde bedre, at der blev bundet et kraftigere fronthackel ind aller forrest. Måske derfor fungerede fluen fint uanset om jeg brugte den på alm. fluegrej eller som ophænger ved spinnefiskeri.
Fluen har vist sig velfangende det meste af året. Dog er det sjældent, jeg er på kysten i december og januar. Men der udover har den givet fisk, fra når jeg rigtigt har startet i foråret, når det igen er ved at komme mange smådyr frem. Til om efteråret når kulden begynder at melde sig. Jeg har så sent som her midt i november taget fisk på den. Den primære faktor for brugen er for mig, når temperaturen og antallet af mindre fødeemner er høje nok. Jeg vil dog fremhæve den til om efteråret også til de lidt sværere fisk. Det er der hvor jeg virkelig synes, den har vist sin force. Jeg fisker den akkurat som mit andet mønster Prejen. Som jeg ville en fiskeimmitation. Både er det baseret på at fiske hurtigt og i forhold til at både en rejes og fisks flugtmønster ofte er lige ud rettet (i sæt og ryk). Om det er på alm. fluegrej eller som ophængerflue bindes den på med en dobbelt turle knude. Fluen sidder dermed i direkte forlængelse af linen med denne stikkende direkte ind i krogøjet. Det styrer fluen sublimt og muliggør ganske hurtigt fiskeri, også på hurtigere spin. En kæmpe fordel for at afsøge vand på en naturlig måde. Men det skader nu heller ikke fisken får lidt længere tid til at kigge på den. Specielt må jeg vurdere, at den originale fjer gav bedre egnethed for langsomt fiskeri. For her skulle ikke meget bevægelse til før de levende fibre arbejder ganske meget. Selvom det på måske selvmodsigende vis jo også fungerede fint med hurtigt fiskeri.
Fluen blev til for 20 + år siden og har været fast i æsken siden. På kysten i Norge har den også vist som et stærkt mønster og har givet fine fisk.
På fluegrej fisker jeg generelt hurtigt ind med 30 cm tag, kun afbrudt af de pauser det tager mig at få fat i line til det næste tag. Montagen fungerer dog uanset til øvrige lirerier, også som ophænger. Jeg har også haft lige så stor succes på bombarda.
Fjerene havde jeg til at ligge et stykke tid. Men før en weekendtur til Endelave lavede jeg en håndfuld med de originale fjer. Mønstret kastede flere fisk af sig. Den første og en rigtig fin på halvanden kilo tog allerede efter måske blot 10 kast. Det var tydeligt, jeg havde ramt noget rigtigt. Ergo måtte den have et navn. I forhold til hvor jeg var og fluens suggestive udseende. virkede det som et godt ordspil at sammenføre ordet larve og Endelave. Jeg synes det klingede godt og har hængt ved siden.
Mange af vore jagtbare fugle har lignende fjer som den originale. Men trods hamstring og pelsning af fasanhane og -høne, skovsneppe og agerhøne fandt jeg aldrig den helt rette art. Ganske vist har jeg kunnet finde visse fjer på disse fugle, som jeg har bundet med. Men i det store hele ret utilfredsstillende alt i alt. Både var det på disse fugle vanskeligt, at finde fjer med den rette længde og bredde og frem for alt netop samme udseende og præcise egenskaber. Selv brugbare fjer viste sig alligevel at knække for nemt - hvilket dog heller ikke var anderledes ved de originale. Fjerstammerne tillige ofte en tak for grove. Det blev svært at lave et ordentligt pænt resultat. Fjerstrålerne var også for brede i forhold til de originale. Selvom fluerne fangede fisk, var jeg ikke tilfreds. Selv når palmerhacklet gik i stykker, oplevede jeg at fange fisk på den. Så omvendt var tanken nærliggende, at simpelthen erstatte palmerhacklet med noget andet. Det blev jeg glad for. For dels blev fluen nu både nemmere, billigere at binde og at give videre med kendte materialer alle kan skaffe. Som nævnt kan en version helt uden palmerhackel også fange fisk. Blot har jeg mere tro på den oprindelige form, til med vilje lave den uden.
Palmerhacklet blev ganske enkelt erstattet af det samme som fronthackelt - et helt alm. badgerhackel. Fluen fangede stadig problemløst fisk. Så sådan er den nu blevet. Ingen grund til så mange videre dikkedarer. Jeg synes, jeg er havnet der hvor jeg vil. Med en fiske flue der er nem, hurtig og billig at binde. Med billig mener jeg, at den ikke stiller krav til dyre materialer på nogen måde. Materialer og nakker i ganske billig kvalitet kan bruges. Fluen fisker, fungerer og fanger uanset. Det er mig en glæde. For jeg er ikke tilhænger af den tilsyneladende gældende naturlov, at materialer kun kan bruges, hvis de har et fint navn og koster rigtigt mange penge. Det mener jeg mange gange er helt unødvendigt.
Originalen blev bundet med en krop af egerndubbing i en brunlig nærmest Hare´s Ear nuance. Hvilket dog også slap op og udgik af handlen lige af det mærke og type. Men der har variationer også vist sig, at meget forskelligt kan bruges. Dels har jeg både prøvet haredubbing, syntetisk dubbing (antron) og senest opossum. Det er blot dem, jeg selv har brugt. Jeg er sikker på, at meget andet kan benyttes. For det er tydeligvis ikke så vigtigt.
Jeg kan også sagtens finde på at bruge den bindetråd, jeg lige har klar. Den er som regel i bleg nuance uanset. Det lader nemlig heller ikke til at udgøre den store forskel. Jeg føler mig ikke sikker på, at fisken overhovedet når at se det. Forskellige farver på det lille hovede har jeg ihvertfald ikke mærket nogen forskel på.
Fluen er så nem at binde at en større bindevejledning ikke er nødvendig. Fluen består af følgende:
Krog: Helt almindelig vådfluekrog med nedadbøjet øje i str. 4-6-8
Hale: Fibre fra bunden af et badgerhackel. Ofte er de helt brune og tages gerne der, for så kan jeg bruge samme hackel til enten palmer- eller fronthackel.
Rib: Oval guldtinsel i str. medium
Palmerhackel: Et badgerhackel.
Krop: Brunlig dubbing. For tiden bruger jeg opossum. Men forskelligt syntetisk, egern, muskrat, hare, kanin med garanteret flere, kan også være lige så gode bud.
Fronthackel: Et badgerhackel. Personligt kan jeg godt lide det lidt langt i fibrene.
Bindetråd: Brun for purister. Sort, oliven eller svage nuancer lader ikke til at gøre stor forskel.
Klik på billedet, for større udgave. | << Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar
|
Kommentarer:
RETak for en fin historie: pm detaljer i fluebinding´´Endelarven´´ - dens historie, udvikling, brug og bindevejledning af: Jesper Fohrmann
|
|
|
|
flere tilbud
