48 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Læsestof
Artikler i alt: 1432
i dag: 0
25610 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Send nedenstående artikel til en fiskekammerat

Kammeratens e-mail:

Dit navn:  

- Isfiskeri
  Læst 962 gange.
Lav din egen isfiskestang og lidt tips og tricks til fiskeriet 
Indsendt Søndag d. 17 december 2017 - af  Poul Erik Jørgensen
Forleden havde jeg en snak med en om isfiskestænger. Det bevirkede også at jeg beskrev den jeg selv engang lavede. Det er blevet til en lidt længere sag hvor jeg forsøger at godtgøre hvorfor jeg lavede den som jeg gjorde og nogle tanker og erfaringer jeg har med isfiskeri. Desværre lader det ikke her til at være muligt med flere billeder. Men denne artikel kan evt. også findes på Facebook i tre grupper hvor der er flere billeder der bedre viser detaljerne på stangen. Følgende er mest rettet til hvis man har lyst til selv at bygge en isfiskestang og er ikke som sådan en fyldestgørende guide til isfiskeri. Men jeg har tilføjet det aller mest nødvendige der hører med og lidt tips tillige. Mine erfaringer og viden stammer primært fra isfiskeri efter ørred og fjeldørred på flere meters dyb i Midt-Norge. En del vil givetvis kunne overføres til DK. Men selvom muligheden ikke skulle vise sig herhjemme vil jeg meget gerne anbefale det til hvis du kommer udenlands. Fiskene er sjældent store medmindre man direkte rejser efter det de steder hvor man typisk med guides kan finde dem. Men opvejes af en spænding hvad der befinder sig under en. Det kan også sagtens være en meget social fiskeform hvor man kan fiske tæt på hinanden. Det kan være den aller mest effektive måde at fiske fjeldørred på. I mange vande er de ikke store men der er masser af dem og de smager absolut herligt. Ofte er der ikke mindstemål på dem og ganske ofte tages absolut alt. I mange ofte ganske næringsfattige vande findes nærmest tusindbrødre tilstande og man gør blot bestanden en tjeneste ved at tage alt. Det kan godt først virke lidt specielt og forkert. Men fisk på blot 20-25 cm kan man sagtens spise, der går blot lidt flere fisk per person. Den størrelse har der været flest af hvor jeg har fisket og i ganske rå mængder. Det betyder nu ikke nødvendigvis at fiskeriet er nemt og de kan være lige så hysteriske at fange som så meget andet fisk. Ofte skal forskellige pladser og dyb afsøges måske også forskellige metoder bruges. Uanset kan bidevilligheden også variere noget så voldsomt. Men lykkedes det og fangsten er stor hav ikke dårlig samvittighed. Det kan meget hurtigt skifte. Dog er det ganske ofte ret enkelt fiskeri med en ophænger-enkeltkrog 30 cm over et isfiskeblink med en 10 cm tavs efter ligeledes med enkeltkrog. Begge agnes med maddiker typisk 2-3 stykker. Kombinationen af farven kan nogle gange være vigtig og andre gange ikke. De fås i rød og hvid. Der findes mange forskellige holdninger og teorier til hvordan det bør gøres. Men det bedste råd er nok på selve dagen prøve lidt forskelligt og finde dagens melodi der altså kan spille lidt forskelligt alt efter fiskenes humør. Agn kan ganske ofte købes i næsten enhver sportsbutik. Blæksprutte er også populært men kan være svært at skaffe. Det er primært maddiker der bruges og findes i køb de fleste steder. Fiskeri med rene kunstagn er i forhold til mine oplevelser sjældent og langt fra så effektivt som kombinationen med agn.
Man firer sit tackle ned og langt det meste af mit fiskeri foregik blot lidt over bunden. Men især fjeldørred kan finde på at gå i alle vandlag og nogle gange endda lige under isen. Fisk med en kombination af længere lokke bevægelser og små nyk. Det er vigtig også med mindre pauser ind imellem og/eller føre tacklet roligt op og ned. Det er forskelligt hvad fiskene er til men der er sjældent grund til at være voldsom i nogle af sine bevægelser. De mindste bevægelser forplanter sig ned til agnen og nogle gange er de mest til finlir og andre gange hugger de mere ved at agnen tilsyneladende flygter væk fra dem. Nogle bruger gerne havregryn i forbindelse med sit fiskeri. Lidt af gangen hældes det i hullet. Formålet er en ekstra attraktor som det daler ned igennem vandet. Knuste æggeskaller kan have samme effekt men sværere og mere omstændeligt at bruge. Sådanne bruges iøvrigt også mest til sigt fiskeri på lavt vand og på mørk bund hvor de hvide skaller skaber kontrast til primært at kunne se de fisk der kommer ind på pladsen. Der bruges altid monofil line og o.20-0.25 er rigeligt fint. Fletline er uegnet da vandet gerne fryser til i kager på det.
Selvom folk gerne fisker efter og til mad har jeg altid fundet at det egentlig er pga. lige dele kærlighed til fiskeriet og den kulinariske nydelse. Fiskeriet er utroligt populært i Norden. Har du muligheden vil jeg bestemt anbefale det. Det kan gøres i utrolig mange vande og hytter kan lejes ligeså mange steder. Der kan være noget ganske særligt over stemningen og den særlige ro i den vinternatur man kan finde nord for os. Det kunne sagtens være en ganske værdig kombination med skiferien også.
Her er så mester- eller makværket om man vil. For det hjemmelavede præg er bestemt påfaldende. Men det virkede lige efter mit hovede. Klingen er måske taget fra en af de billige sæt man kunne få med kapselhjul fra ABU. Men jeg husker det ikke rigtigt og ret vigtigt behøver det ikke at være for meget kan bruges istedet. Et passende stykke klinge blev savet af, ført igennem gennemborede vinpropper og limet urokkeligt fast med to-komponent lim i en pistolgreb hjulholder. Hjulet blev ombygget ved at tage hjulfoden af og svejse den fast på bagsiden af hjulet så det lå i samme vinkel som på alm. standard isfiskehjul. Sådant standard grej kunne jeg jo have valgt at fiske med helt fra start. Men der var flere årsager til at lave selv. Dels var det skægt at bygge selv og forholdsvis nemt. Vigtigheden var for mig også ganske stor at den blev akkurat som jeg ville have den. Med nogle andre synes jeg ganske vigtige features som de almindelige plaststænger der fås i køb ikke har. Hjulet var vigtigt for mig. For på alm. hjul til isfiskeri eksisterer en bremse som ikke. De er blot forsynet med en pal som kan slås fra og som giver totalt friløb. Det er på sin vis ikke så ringe da det meste af isfiskeri foretages ved at fire en ønsket linelængde ud og hjulet aller mest har funktion som opbevaring for linen. Hjulet bruges altså ikke som vi ved så mange andre typer fiskeri til at fighte fisken på. Ved bid/krogning tager man istedet fat i linen og hiver fisken op i denne. Reelt fight bliver det sjældent til for det meste isfiskeri er efter mindre fisk man blot hiver op. Ved lidt større fisk kan man give line ud igen med hænderne og tage ind igen. Fordelen og den primære årsag er også at man således hele tiden bibeholder den samme længde line og den dybde hvori man har fundet fiskene. Det kan bestemt også være vigtigt hurtigt at komme ned igen og det tager simpelthen for unødigt lang tid at bruge hjulet. Hjulene har generelt også en størrelse og lineindvinding der gør fight på hjulet meget ueffektivt. Men drømmen er selvfølgelig også at noget stort stiger på og jeg ville have en reel og bedre mulighed for en decideret fight på hjulet også. En enkelt gang skete det også og en stor fisk tog mere line end jeg allerede havde ude. Kampen foregik hurtigt på stangen og hjulet og var den eneste rigtige måde at nedkæmpe dyret i den længere fight der fulgte.
Nu har jeg i kraft af unormal stor højde også ret store hænder. Så det hele ligger ret godt i min hånd med pegefinger på pistolgrebet og tommel ovenpå hjulet. Normale hjul til isfiskeri er ikke så høje som dette og giver bedre plads til alm. størrelse hænder. Hjulet her har ikke bremse men en knarre der kan slås til og fra. Den er ikke helt nok og i lighed med alm. isfiskehjul foregår fight på hjulet med at bremse med finger på spolen. Det viste det sig faktisk ikke være helt godt til og svært at bremse præcist med meget lidt plads pga. de roterende håndtag. Idag ville jeg nok vælge ikke at ombygge det og lade det stå på højkant og bremse det på linen indvendigt. Dog er der stadig ikke meget plads til specielt med handsker på at kunne komme til og det var ret vigtigt da fiskeriet jo som regel foregik ved temperaturer hvor man ønskede at beholde sine handsker på så meget som muligt. Nu har jeg også set hjemmelavede stænger i brug med alm. multihjul. Men med mindre man køber specielt ind til det vil selv de mindste multihjul man plejer at have være en meget dårlig løsning. De bliver simpelthen for store og tunge at arbejde med. For det er i håndleddet man mest arbejder og fører agnen. Følsomheden bliver simpelthen for nedsat. Vægten på hjulet er dermed meget vigtig og bør holdes så let som muligt. Grejet lavede jeg da jeg var 18 og blev til blandt de bedste alternativer jeg dengang havde. Idag ville jeg nok finde et multihjul i meget lille størrelse og frem for alt så let som muligt. Det tillader den alm. hjulholder jo heldigvis og det er ikke altid tilfældet på alm. købe isfiskestænger.
Foran hjulet monterede jeg et øje til linefører og bedre styring af linen. Det kunne jeg måske have undladt men omvendt fandt jeg aldrig grund til at fjerne det heller. Foran monterede jeg også et stykke fjederstål. Fordelen og formålet var at den ekstra spids var mere følsomhed end den egentlig ganske ufølsomme hovedspids. Øjet blev lavet lige rigeligt stort men med forbehold for at der sagtens kunne ske at opbygge sig is i øjet. Brugte også ganske kraftigt farvet bindetråd så der var en så stor visuel hjælp tillige. Men faktisk var det ikke altid så tydeligt visuelt som det at fjederstålet hjalp ekstra til med at mærke bid igennem selve stangen ind i hånden. Opfangning af biddene husker jeg tydeligt altid som en kombination af både at se og mærke dem. Hvad der ikke ses så godt på billede er at bindetråden er ført ind imellem fjerstålet og så langt frem at linen kører på selve bindetråden og ikke gnubber/flosser mod stålet. Af samme årsag er det limet/lakeret særdeles grundigt. Stangen fungerede for mig umanerligt godt og jeg ville bruge den den dag idag. Men en begrænsning har den bestemt. For den egner sig bestemt ikke til mormyshka og specifik og specialiseret stangspids er til det nødvendig. Bygger man selv ville jeg bruge spidsen fra en let men stadig spændstig fluestang -klinge. Spændstig og ikke slaskeblød da alt for blød blot ville absorbere små pillerier og ikke blive opfanget. Valg af den helt rette klinge vil være uhyre vigtig til de ofte til sammenligning ganske små agn der nærmest er umærkelige at fiske med.



Klik på billedet, for større udgave.
<< Tilbage  Send til en fiskekammerat  Skriv kommentar



Kommentarer:

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard