steenlarsen.net skrev: Hej Niels Åge, Fjeldstrækningen af Lainio elven er deroppe hvor kun de ekstremt langtvandrende laks finder op - det er næsten 600 km fra havet og næsten 600 meter over havet. Men har nu selv haft ganske godt laksefiskeri deroppe alligevel og kender andre som har haft endnu bedre. En ganske stor elv skriver du? Var der flom da du var der? Og hvad finder du er en mere normal størrelse elv?? Jeg har fanget mine laks deroppe på enhånds og finder det ikke svært at dække pladserne.
Lainio elven er meget mere end fjeldfiskeriet - den er 266 km lang det det og faktisk en ret god lakseelv og ganske billig at fiske og laksene ganske store.
Efter min opfattelse så er Nordsverige ganske overset - men tror også at det som Norge ´´udvikler´´ sig yderligere, bliver en ganske interessant laksedestination.
Hvis jeg skulle fiske laks billigt og med god plads i venlige omgivelser efter større laks så bliver det Nordsverige - jeg kunne ikke drømme om at tage til Norge længere!!! Gider ikke blive tørret og blive betale for æren af fiske i vand som engang var godt - gider ikke være ´´lukket inde´´ på en kort strækning´´ og gider ikke møde masser af laksefiskere hele tiden!
MVh.
Steen
|
Hej Steen,
Du har helt ret, Norge er altså ikke særligt attraktivt længere, ikke på grund af at der skal sættes fisk ud igen og andre begrænsninger, men antallet af laks pr. tur/uge er blevet meget lavt.
Men jeg mener altså, som jeg tidliger skrev, heller ikke at Lainio er et godt alternativt. Der hvor jeg fiskede, var ganke rigtit et godt stykke oppe i systemmet, men der var ingen steder hvor man kunne krydse elven i waders, så stor er elven altså, selv på det som du kalder fjelvand, for jeg fiske ca. det samme stykke elv, som du også fiskede i din film (dvd#3) Der hvor vi fik at vide at laksefiskeriet startede (vi havde lokale guides på) var elven ok stor og kunne sammenlignes med Staburselvens midte styk. Efterhånden som vi driftede nedstrøms blev elven bred, meget bred og sine steder et sykke over 100 meter bred. Dem jeg fiskede med, fiskede også i Norge, og mente at de hvis de havde een uge til rådighed, så ville de bestemt ikke vælge Lainio elven, og det var altså svensker jeg her talte med. De var fluefiskere og kunne fortælle, at der kom fisk op i elven, og de ofte kom i flokke. Var man på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, kunne der blive taget fint med fisk, men herefter var det tomt og fiskene havde fordelt sig på et meget stort stykke vand. De kunne også fortælle, at virkelig mange fisk blev taget på den nederste 1/3 del af elven og fanget fra båd med harling.
Men naturen er vidunderlig og det er absolut en stor oplevelse, som jeg kunne unde de fleste, men noget super laksefiskeri, det kunne hverken de lokale eller de tilrejsende berette om :-)
Et andet lille indspark i debatten, så synes jeg at laksefiskerne burde interessere sig for Grønland. Gankse vist ikke laks, men fjeldørreder. De er heller ikke store som laks, men stærke og smukke og så er der mange af dem og de kan fanges på let grej og i overfladen. Det giver god lir og så bliver naturoplevelsen langt størrer.
Gode fiskehilsner fra
Niels Åge Skovbo
Århus