CitérSvarEmne: sulten skarv Sendt: 11 Feb 2012 kl. 20:36
@ Morten Schultz
Du bliver ved med at argumentere med, at det er de hårde vintre som gør, at skarven er et problem for stallingen, hvorfor vil du så ikke ta' stilling til, at det lyder meget underligt, at 2-3 hårde isvintre alene skulle være årsagen til stallingen tilbagegang, for med den påstand må du nødvendigvis mene, at der ikke ikke har været nogle hårde isvintre i de forgående 15.000 år, hvor stallingen og skarven har levet, og sameksisteret i den danske natur.
PS: Det undrer mig meget, at du kan reklamere for bæredygtigtfiskeri.dk, når du så højlydt plæderer for, at lystfiskeriet efter stallinger skal være så intensivt, at der slet ikke er plads til at nogle fugle også tolder på bestanden.
I øvrigt mener jeg, at alle dine indlæg bærer præg af et utroligt snæversyn, og at du har en meget begrænset forståelse for, at naturen er en meget indviklet mekanisme, hvor tusindvis af faktorer spiller sammen, og som vi mennesker ikke skal tro, at vi kan ændre på.
Der er masser af faktorer, som ikke bare kan ha', men som helt sikkert har et meget stor medansvar for stallingernes tilbagegang, landbrugets overforbrug af kunstgødning, og dets kritikløse brug af sprøjtegifte, har jo altid været et kæmpe stort problem for miljøet, og de jyske lystfiskere tør jo ikke ta' den debat med de landmænd, som de lejer fiskeret af.
En helt anden snak er, at der slet ikke er nogen lystfiskere, som stiller spørgsmålstegn ved deres egne påvirkninger af naturen og vandløbene, mig bekendt så findes der ikke nogle undersøgelser, som har belyst om de massive udsætninger af havørred- og lakseyngel, kan have en negativ indvirkning på den naturlige balance i vandløbene, det er heller ikke undersøgt, om de mange tusinde tons gydegrys, som man har væltet ud i alle de de jyske vandløb, har ændret de fysiske forhold til ugunst for stallingen.
Stallingens tilbagegang har jo været gradvis hen over i hvert fald de sidste 10 år, og det passe desværre kun alt for godt med, at de nu er 10-15 år siden, at man gik i gang med de storstilede projekter med udlægning af gydegrus, og det er jo blevet væltet i åerne med rund hånd, for man kan nemlig ikke få nok gydepladser til havørreden.
Men der er jo noget som kunne tyde på, at stallingen faktisk har nogle helt andre krav og ønsker, da den jo har kvitteret for de store gydegrus-projekter, med en dramatisk tilbagegang.
Fiskeæg og nyklækkede fiskelarver er mindst lige så følsomme overfor rester af sprøjtegifte i vandløbene, og forårssprøjtningerne falder desværre sammen med netop det tidspunkt, hvor stallingens æg udvikler sig og klækker.
Jeg har virkelig også haft samme tanke som dig, nemlig at
der var ting i vores vandløb, som vi ikke ledte efter (pesticider ol.), som
havde katastrofale følger for fiskenes fertilitet.
Kort sagt, kunne der være rester af sprøjtegifte, som kunne
forårsage at æggene ikke blev klækket, eller ynglen døde.
Denne teori har jeg talt med DTU om og iflg. dem, så vil en
sådan ”forurening” først ramme insektlivet. Feks. vil slørvinger og mange
døgnfluearter forsvinde, eller blive reduceret i antal, før det gik ud over
fisk. Og da det i Øvre Gudenå, som jeg kender til, er et helt ekstremt
insektliv, med flere forskellige slørvinger, heptagenia døgnfluer og nogle af
de meget rentvandskrævende vårfluer, så er det intet som taler for, at fisk
ikke kan klækkes.
Noget helt andet er, at i 70érne hvor der var ekstremt mange
stallinger i åen, da blev spildevandet fra to store byer, Tørring og Brædstrup
faktisk ikke renset, før det blev udledt til åen. Mange steder ved åen, var der
sågar mange ”lammehaler”. Åen har det i dag betydeligt bedre end for 20-30 år
siden.
De sprøjtegifte landbruget benytter i dag, er bestemt ikke
gode og jeg har godt hørt at rørskoven ikke har det for godt nogle steder (dog
ikke på vores del af fiskevandet hvor der ikke er agerdyrkning), så det er
absolut tænkeligt, at plantesprøjtemidler også gør skade på rørskoven. De
sprøjtemidler der tidligere blev brugt i landbruget var bestemt heller ikke
gode for miljøet. Og langt de fleste af dem der blev benyttet den gang er nu
forbudte.
Så det korte og det lange er vel, at sprøjtegifte ikke på
nogen måde er godt for miljøet, men iflg. DTU så kan det på ingen måde forklare
at stallingen er væk.
Det der også taler KLART for en predation er, at både yngel,
smolt og store fisk forsvandt med et´ . I det ganske land.
Jeg har virkelig talt med mange fagkloge om dette her
problem, og ikke en´ har kunnet pege på noget plausibelt ud over skarven. Mange
teorier har været drøftet, og du skal vide at det først er igennem de sidste
år, at DTU har erkendt at der er et problem med skarven. Det påstod de
hårdnakket ikke havde noget på sig for bare få år siden.
@ Anders: interessant teori, men i forhold til øvre Gudenå, hvor de sidste famøse billeder stammer fra, er der ikke lavet nævneværdig gydeetablering før vinteren 2011 (i tilløbet Mattrup Å især). Tidligere var her en meget sund bestand af stallinger (og andre fisk) Så på denne lokalitet tror jeg teorien kan udelukkes. Om det kan være tilfældet i vande hvor det er muligt at påvirke naturen i højere grad med f.eks gydegrus og andre tiltag er da en interessant vinkel, synes jeg...
citat Anders:
En helt anden snak er, at der slet ikke er nogen lystfiskere, som stiller spørgsmålstegn ved deres egne påvirkninger af naturen og vandløbene, mig bekendt så findes der ikke nogle undersøgelser, som har belyst om de massive udsætninger af havørred- og lakseyngel, kan have en negativ indvirkning på den naturlige balance i vandløbene, det er heller ikke undersøgt, om de mange tusinde tons gydegrys, som man har væltet ud i alle de de jyske vandløb, har ændret de fysiske forhold til ugunst for stallingen.
Fiskeæg og nyklækkede fiskelarver er mindst lige så følsomme overfor rester af sprøjtegifte i vandløbene, og forårssprøjtningerne falder desværre sammen med netop det tidspunkt, hvor stallingens æg udvikler sig og klækker.
Og landbruget er først begyndt at sprøjte de seneste par år, eller hur?
Du bliver ved med at argumentere med, at det er de hårde vintre som gør, at skarven er et problem for stallingen, hvorfor vil du så ikke ta' stilling til, at det lyder meget underligt, at 2-3 hårde isvintre alene skulle være årsagen til stallingen tilbagegang, for med den påstand må du nødvendigvis mene, at der ikke ikke har været nogle hårde isvintre i de forgående 15.000 år, hvor stallingen og skarven har levet, og sameksisteret i den danske natur.
PS: Det undrer mig meget, at du kan reklamere for bæredygtigtfiskeri.dk, når du så højlydt plæderer for, at lystfiskeriet efter stallinger skal være så intensivt, at der slet ikke er plads til at nogle fugle også tolder på bestanden.
I øvrigt mener jeg, at alle dine indlæg bærer præg af et utroligt snæversyn, og at du har en meget begrænset forståelse for, at naturen er en meget indviklet mekanisme, hvor tusindvis af faktorer spiller sammen, og som vi mennesker ikke skal tro, at vi kan ændre på.
Magtede sgu ikke og svare i første omgang men alligevel går det mig sindsygt meget på at jeg i SAMTLIGE af mine indlæg netop lægger vægt på at skarven IKKE bære skylden alene, , det ENESTE jeg påpeger er at denne tråd burde bruges til og diskutere Skarven, at du begynder og angribe mig personligt med min reklame for bæredygtigt fiskeri , gør mig for og sige det mildt , virkelig vred, jeg har INTET sted sagt et eneste ord om hvor hårdt man skal fiske stalling som lystfisker, hvis det stod til mig blev den total fredet! så gider du godt være sød og lade være med og pådutte mig meninger og holdninger jeg ikke har selv har sagt/givet udtryk for , og hvis du mener jeg har givet udtryk for at stallingen skal nedfiskes af lystfiskere, beklager jeg MANGE gange!
Men jeg gider ikke bruge tid på det her, folk læser ikke halvdelen af hvad man skriver, og det føre til en lang række misforståelser/ændring af tråden, og det er virkelig en skam.
Du bliver ved med at argumentere med, at det er de hårde vintre som gør, at skarven er et problem for stallingen, hvorfor vil du så ikke ta' stilling til, at det lyder meget underligt, at 2-3 hårde isvintre alene skulle være årsagen til stallingen tilbagegang, for med den påstand må du nødvendigvis mene, at der ikke ikke har været nogle hårde isvintre i de forgående 15.000 år, hvor stallingen og skarven har levet, og sameksisteret i den danske natur.
PS: Det undrer mig meget, at du kan reklamere for bæredygtigtfiskeri.dk, når du så højlydt plæderer for, at lystfiskeriet efter stallinger skal være så intensivt, at der slet ikke er plads til at nogle fugle også tolder på bestanden.
I øvrigt mener jeg, at alle dine indlæg bærer præg af et utroligt snæversyn, og at du har en meget begrænset forståelse for, at naturen er en meget indviklet mekanisme, hvor tusindvis af faktorer spiller sammen, og som vi mennesker ikke skal tro, at vi kan ændre på.
I øvrigt kan jeg understrege din mening er helt ved siden af quo dit sidste afsnit i dit indlæg.
Nej landbruget er ikke begyndt at sprøjte her inden for de sidste par år, men der er inden for de sidste 10-15 år sket markante ændringer i det som de sprøjter med, hvor det tidligere var regulære giftstoffer, så er der så vidt jeg ved, netop sket en udvikling hen i mod, at man med forskellige hormonstoffer påvirker og forhindrer skadedyrenes reproduktion, og det kan da sagtens være, at det er nogle disse nye typer sprøjtemidler, som lige netop stallingens æg eller yngel ikke kan tåle.
Og netop det forhold, at disse sprøjtemidler ikke fungerer ved en giftvirkning, det kan så være forklaringen på, at de ikke skader de vandlevende insekter, såsom vårfluer og slørvinger.
Det er nyt for mig med disse her "moderne" sprøjtemidler.
Hvis du har ret, er der i sandhed tale om megen ny viden. Den vil jeg gerne kunne læse lidt om, ved du hvor jeg kan finde noget læsbart om det. Eller endnu bedre hvem kan jeg og andre med problemet, kontakte for at få indsigt i disse nye gift-stoffer.
Anders, jeg skal lige have styr på noget. Det fyger med mere eller mindre hjemmestrikkede teorier, som nogle mener, muligvis også kunne være en medvirkende årsag. Måske er det for koldt. For varmt. Så svinder rørskoven. Så er der hældt for meget gydegrus til ørred og laks i åen. Så taber de pludselig konkurrencen om føde til ørred og lakseyngel. Lystfiskerne tager for mange. Kun fantasien sætter grænser. Til gengæld er der åbenbart ingen grænser for fantasien. Så det her kan nærmest fortsætte i det uendelige. Er det din mening, at man skal vente med at handle, til alle skeptikere er løbet tør for idéer, der skal undersøges? For så har det godt nok lange udsigter! Eller skal vi måske bare erkende, at der findes specialister, for hvem det er dagligdag at sortere relevant og irrelevant, inden der drages konklusioner. Hvorfor ikke læne os opad det, de fortæller os?
Jeg er helt på det rene med, at den store undersøgelse ikke er afsluttet endnu. Indtil da er reglerne for regulering lempet i erkendelse af, at der vitterlig er et problem. Desværre haster det med at finde en løsning, og det bliver heller ikke lettere af, at det er meget svært at lave solide undersøgelser på en bestand, der er så lille. Hvordan skal man undersøge prædationstryk på en bestand, der er væk? Det er ikke så ligetil det her, og uret tikker...
Nej landbruget er ikke begyndt at sprøjte her inden for de sidste par år, men der er inden for de sidste 10-15 år sket markante ændringer i det som de sprøjter med, hvor det tidligere var regulære giftstoffer, så er der så vidt jeg ved, netop sket en udvikling hen i mod, at man med forskellige hormonstoffer påvirker og forhindrer skadedyrenes reproduktion, og det kan da sagtens være, at det er nogle disse nye typer sprøjtemidler, som lige netop stallingens æg eller yngel ikke kan tåle.
Og netop det forhold, at disse sprøjtemidler ikke fungerer ved en giftvirkning, det kan så være forklaringen på, at de ikke skader de vandlevende insekter, såsom vårfluer og slørvinger.
der er blevet brugt hormoner / hormonlignende stoffer ganske længe
atrazin er et ca 50 år gammelt stof.
mange midler indeholdende phenoxysyrer har været brugt - mange er op gennem 90 halvfemserne og nullerne udfaset grundet problematiske forhold ved deres påvirkning af miljøet - så at sige det er en ny problemstilling med denne type sprøjtemidler er vist så meget sagt
Nu er tilbagegangen i stalling bestanden jo heller ikke noget nyt fænomen. Som Keld Skytte og flere andre har påpeget, har dette stået på siden midten af 90'erne og på et eller andet tidspunkt nåede bestanden et så kritisk niveau at den kollapsede - fuldstændig ligesom det er sket med f.eks. ålen. Ingen vil vel i fuld alvor også give skarven skylden for at ålebestanden er kollapset?
Nu er tilbagegangen i stalling bestanden jo heller ikke noget nyt fænomen. Som Keld Skytte og flere andre har påpeget, har dette stået på siden midten af 90'erne og på et eller andet tidspunkt nåede bestanden et så kritisk niveau at den kollapsede - fuldstændig ligesom det er sket med f.eks. ålen. Ingen vil vel i fuld alvor også give skarven skylden for at ålebestanden er kollapset?
jan - hvis denne her er henvendt på mig, så er jeg ikke igang med at give skarven skylden for noget som helst - jeg gør bare opmærksom på at hormon og hormonlignende sprøjtemidler er brugt i mange år - for nogles vedkommende rigtig mange år.
det er mere spændene at sprøjtemidler i stor udstrækning de seneste mange år er reguleret ind efter i hovedsagen at være mindre skadespåførende over for pattedyr og ikke fisk.
men der er ikke, hvad jeg ved, underbyggende viden endnu - til på dette punkt eller ej at give dette skylden /fritage dette for skylden for de faktiske forhold
En skam vi andre er en børnehave og du kun mener skarven skal diskuteres her når vi reelt ikke ved en skid andet end at der er en vis sandsynlighed for at den har en relativ stor indflydelse. Jeg ser for ikke skarv - i de samme antal som der bliver lagt billeder ud af - i Gudenåen mellem Tørring og Åstedbro hvor jeg færdes stort set dagligt pga fodringer af vildt og almindelig gåtur og alligevel kan jeg se billeder og høre kommentarer der fortæller mig at det ene og alene er skarvens skyld at stallingerne er væk. Jeg ser så til gengæld fast oddere på strækket(især uden for kanosæsonen) som nogen så ikke mener er et problem.
Det er ikke nemt at gennemskue, især når vi ikke uden at virke som lystmorderer og djævelens advokater vil bekæmpe skarven, egentlig uden en reel gennemarbejdet videnskabelig faglig rapport der får skilt snot fra godt og kommer med en ordentligt entydig konklusion. Det er den rapport vi - nervøst - må afvente, for selvfølgelig HAR skarven indflydelse, men vi kan ikke graduere den uden et godt feltarbejde.
"Man behøver ikke være landmand for at lukke lort ud hele tiden"
Med hensyn til at stangfiskeri af stallinger ikke skulle være et problem pga af at de fleste genudsætter dem, har jeg kun lige en lille kommentar: Overlever de stallinger i genudsætter? Jeg har nok min skyld i tilbagegangen i ihvertfald i Kongeåen, her har jeg fanget ikke bare et par stykker, men rigtig rigtig mange stallinger under bækørredfiskeri med spinner, og de røg ud igen lynhurtigt men mange af dem drev døde nedstrøms. Så når jeg tænker på hvor "nænsomt" (læs langtrukkent på let grej) en fluefisker fighter sin fangst, så kan jeg have min tvivl om de overlever at blive fanget og genudsat...
Det har ikke meget med skarv at gøre, sorry, men ville bare lige indskyde at vi måske også selv har en skyld i tilbagegangen!
Who's the more foolish? The fool, or the fool who follows him?
40 % af hvor mange sendere? Fangst/genfangstmetoden er god men taler vi om 10 sendere eller 100?
Hvilke fisk taler vi om?
Er det 2008/09 undersøgelsen der er afsluttet?
Den undersøgelse Johan henviser til, drejer sig om mærkning af flere tusinde fisk af stort set alle arter skalle, brasen, aborre, gedde, sandart, ål og 500 ørred En lign. undersøgelse af ørred i tilløbene til Hald sø viser næsten det samme, men her spiller fiskehejre og mink også en rolle som prædatorer i de små vandløb.
Undersøgelsen har foreløbig kørt i ca. 5 år og fortsætter
Nu er tilbagegangen i stalling bestanden jo heller ikke noget nyt fænomen. Som Keld Skytte og flere andre har påpeget, har dette stået på siden midten af 90'erne og på et eller andet tidspunkt nåede bestanden et så kritisk niveau at den kollapsede - fuldstændig ligesom det er sket med f.eks. ålen. Ingen vil vel i fuld alvor også give skarven skylden for at ålebestanden er kollapset?
Lyder det som en sandsynlig teori med en fisk, der er så fertil som stallingen? Og hvor finder du belæg for at påstå, at stallingen har været i tilbagegang siden 90'erne? F.eks. i sønderjyske vandløb. Jeg var inviteret på fiskeri for 6-7 år siden. Det gik nærmest på, at jeg skulle ned og hjælpe med at tynde ud i bestanden.
Jeg leder stadig efter noget, der kan forklare et pludseligt kollaps i samtlige vandløb. Jeg har endnu ikke set noget, der bare ligner. Bortset fra skarven.
Og hvor finder du belæg for at påstå, at stallingen har været i tilbagegang siden 90'erne? F.eks. i sønderjyske vandløb. Jeg var inviteret på fiskeri for 6-7 år siden. Det gik nærmest på, at jeg skulle ned og hjælpe med at tynde ud i bestanden.
Jeg leder stadig efter noget, der kan forklare et pludseligt kollaps i samtlige vandløb. Jeg har endnu ikke set noget, der bare ligner. Bortset fra skarven.
Johan
Johan, F.eks. skriver Ulnits følgende i 1998:
Landets største stallinger
stammer fra Gudenåen, selv om bestanden her idag kun er
en skygge af sig selv.
Det var før man talte om skarver og hårde vintre, så nogen tilbagegang har der da været. Mht. sønderjyske vandløb, så ser det vist ikke helt så sort ud som nogen gerne vil have det til at lyde
Stadig store stallinger i Grindsted Å - Vi var på
forhånd spændte på at se, hvordan det stod til med stallingbestanden, da
der i 2010 kun blev set 16 stallinger i alt. I år var situationen
heldigvis noget anderledes. Der blev set i alt 114 stallinger, hvoraf 42
var over 40 cm, og den største var mere end 50 cm. 68 stallinger var
mellem 25 og 40 cm. Der blev kun set 4 stk. yngel, men det skyldes
utvivlsomt det grumsede vand.
Efter hvad jeg har hørt, så forsøger producenterne af sprøjtegifte, at være et par skridt foran miljømyndighederne. Det gør de ved hele tiden at sende nye midler på markedet, på den måde kan de nemlig undgå, at et givent produkt rammes af et forbud, for hver gang miljømyndighederne finder et stof i grundvandet, så kan gift-industrien blot sige, at det er flere år siden, at de stoppede med at producere og sælge dette stof.
Det arsenal af nye typer sprøjtegifte, som er blevet sendt på markedet inden for de sidste 10-20 år, det er så stort, at der næppe er nogen enkeltperson, som har et samlet overblik over alle de stoffer som de indeholder, og de mulige indvirkninger de kan have på miljøet i vandløb, åer og søer.
En ting er dog 100% sikkert, og det er, at man i alle nyere sprøjtemidler er gået væk fra stoffer med en direkte gift-virkning, man bruger i stedet hormon-lignende stoffer, som manipulerer skadedyrernes livscyklus og evne til at formere sig. Men prøv selv at læse lidt i "Hø & Halm Tidende" (Landsbladet), deri finder man løbende artikler som nøje forklarer, hvor smart et nyt sprøjtemiddel virker.
Jeg ved godt det blot er en teori, at en af årsagerne til stallingens tilbagegang skyldes landbrugets forårssprøjtning, som lige netop falder sammen med stallings gydning og klækningen af fiskeynglen, men den teori kan vel være lige så god, som alle de andre teorier.
Det råber i hvert fald til himlen af dumhed, at udråbe skarven som den ansvarlige for stallingens tilbagegang, men den er jo en ganske bekvem og synlig syndebuk, og ethvert 5 års barn kan da forstå, at når skarven spiser fisk, så må det jo være den som har spist alle stallingerne.
Hvis lystfiskerne hopper på den limpind, så kan landbruget endnu en gang glæde sig over, at de ikke blev kigget i kortene, og at man fandt en anden syndebuk, erhvervsfiskerne kan også sidde og grine smøret over, at lystfiskerne er hoppet med på deres vogn, og støtter deres ønske om, at skarven bare skal udryddes.
Det råber i hvert fald til himlen af dumhed, at udråbe skarven som den ansvarlige for stallingens tilbagegang, men den er jo en ganske bekvem og synlig syndebuk, og ethvert 5 års barn kan da forstå, at når skarven spiser fisk, så må det jo være den som har spist alle stallingerne.
Jeg synes, at det er fuldstændig hjernedødt, hvis man ikke kan se, hvad det er et foto af en enorm mængde skarv på rov i åen betyder og man må sgu være formand i skarvens venner eller æresmedlem i en eller anden fanatisk fuglekigger fjolle forening, hvis man lukker sådan en gang ævl ud.
Hej Steen Kehler, hvordan vil du forklare, at stallingen og skarven har kunnet sameksisterer i op mod 15.000 år, som der er gået siden sidste istid, og at skarven så lige pludselig inden for et årti er blevet et problem for bestanden af stallinger.
Ved du hvor mange stallinger der er blevet mærket og mærkerne genfundet i skarvens efterladenskaber? Ikke en eller anden procentsats, jeg vil gerne have det samlede antal mærkede stallinger og de samlede antal genfundne stallingmærker i skarv efterladenskaberne.
Redigeret af TBH - 12 Feb 2012 kl. 19:10
"Man behøver ikke være landmand for at lukke lort ud hele tiden"
Landets største stallinger
stammer fra Gudenåen, selv om bestanden her idag kun er
en skygge af sig selv.
Ja tak, en 14 år gammel henvisning fra Gudenåen. Det er sandelig noget andet end det, du skrev:
Nu er tilbagegangen i stalling bestanden jo heller ikke noget nyt
fænomen. Som Keld Skytte og flere andre har påpeget, har dette stået på
siden midten af 90'erne og på et eller andet tidspunkt nåede bestanden
et så kritisk niveau at den kollapsede
Lokale udsving er helt normalt. Råsted Lilleå har før haft meget store udsving i bestanden. Men det er ikke normalt, at det hele kollapser samtidig i alle vandløb!
Det var før man talte om skarver og hårde vintre, så nogen tilbagegang har der da været. Mht. sønderjyske vandløb, så ser det vist ikke helt så sort ud som nogen gerne vil have det til at lyde
Ja, den har jeg læst. Og det passer meget godt med DTU's undersøgelser, der viser, at vinteren 2009/2010 var værst. Det var sandelig også slemt nok, og det er ikke specielt rart at forestille sig, at det samme sker igen, blot denne gang på en bestand, der slet ikke har rejst sig.
Da der ikke findes stalling i hverken Viborg søerne eller Hald sø indgår de ikke i undersøgelsen, som for Viborg søernes vedkommende ikke primært handler om skarvens prædation, men om fiskenes vandringer - de oplysninger der er kommet frem vedr. skarven er en "sidegevindst," som bl.a. har afsløret, at gedder på 40 cm, brasen på 30 cm og ål på 60 cm indgår i skarvens fødevalg.
Ift. Hald sø undersøgelsen er skarvens prædation på bestanden af ørred derimod en direkte del af undrersøgelsen.
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare beskeder i dette forum Du kan ikke slette dine beskeder i dette forum Du kan ikke redigere dine beskeder i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum