Selvom det så ofte er set før at det virker som om trådstarter ikke længere er med i sin egen tråd har jeg et par kommentarer mere. Måske er der andre der også kan finde nytte i dem.
Fra barns ben er jeg ved Gaulas bredder også vokset op med multihjul, ABU´s røde 7000´er og 9-10 fods stænger. Et sæt jeg stadig kan betragte som suverænt til det bundnære fiskeri med tunge blink og orm. På de tider, selvom jeg ikke vil betragte mig selv som gammel endnu kunne årsagen bl.a findes i at dette fiskeri/grej var ret traditionsbundet samt at det kunne være svært at finde et fastspolehjul der kunne klare mosten i længden.
Der er dog sket meget siden og specielt på fasthjul-siden er det nu til at finde mange hjul der snildt klarer opgaven. Til Countdown fiskeriet, som er lidt specielt på sin vis er mit setup nu et Twinpower 4000 med bagbremse, 0.17-0.20 Fireline og Savagears Parabellum Bombarda 11,4 fod. Nu ville de fleste nok studse lidt da det jeg beskriver for langt de fleste betragtes som dansk kystgrej og intet andet. Reelt betragter jeg dog stangen som lige rigelig tung her hjemme og foretrækker noget lettere stang indenfor dette spekter til her i DK. Metoden har jeg lært fra en meget lille kreds af fiskere i Gaula der udviklede og perfektionerede metoden til deres . Dog har mine egne erfaringer fra anden elv i samme størrelse dog vist noget lidt andet. De brugte stænger i længden 14-16 fod og countdown 9 cm. Teorien der bag skulle være styring af vobler og krogningsevne i forhold til laksens vending når den tager. Mest af alt var jeg observatør på sidelinien da jeg efterhånden udelukkende fiskede med flue. Men spinnegrejet havde jeg altid med for jeg SKAL ikke nødvendigvis fange fiskene på flue og ved laksefiskeri er det uhyre vigtigt at være omstillingsparat. Spinnefiskeriet kan være det helt rette i en del situationer og skulle det vise direkte redde en tur.
På tur til anden elv hvor jeg på tre foregående ture bestemt var lykkedes godt med fluefiskeriet var laksene på denne tur helt anderledes hysteriske. Kun puf til og nap i fluen kunne det blive til. Hvor blev jeg glad for at jeg ikke havde fulgt min indskydelse med ikke at tage spinnegrejet med for en gangs skyld da jeg jo alligevel aldrig brugte det længere. For på dette grej gik det helt anderledes godt slag i slag. På de følgende ture kombinerede jeg nærmest halvt om halvt fluefiskeriet med denne metode og selvom min lyst er større til at fange på flue har jeg siden måttet sande at denne metode viste sig langt overlegen.
Vobleren fisker jeg som regel ubelastet og da jeg mod folkene i Gaula synes 9 cm modellen lige er en tak for stor er det ikke meget vægt at kaste med i længden 7 cm. Derfor er det problematisk at fiske med tykkere line som ville gå alt for meget ud over kastelængden. Omvendt har jeg intet haft at udsætte på at den forholdsvis tynde line har kunnet holde til den hovedvægt af fisk på 4-7 kg jeg har taget på denne metode. Angående længden på stangen ville det heller ikke gøre mig noget med en fod eller to mere men decideret nødvendigt har jeg overhovedet ikke fundet det og de samme længder brugt i Gaula har jeg fundet helt og aldeles unødvendigt. Kortere end det ville jeg dog betænke mig på da længden har vigtighed i forhold til at både styre vobleren under fiskeri samt til at løfte den af bunden når og hvis vobleren går i bunden. At vobleren går i bunden vil man uværgeligt opleve konstant specielt ved egen bred. Men den gør det primært med skeen og ved stop af indspinning er den som regel til at løfte fri og spinne ind igen. Længde er også bare en dejlig ting ved fight af fisk. Selvom jeg godt kunne optimere grejet en smule er det alligevel forblevet uændret og jeg har egentlig været fint tilfreds med dette setup siden jeg begyndte at bruge det.
Jeg må selvfølgelig medgive at til laksefiskeri er dette ganske let grej. Angående stangen kunne jeg godt tænke mig en med lige en anelse mere bundstyrke i men faren er bestemt at grejet bliver for tungt til de fleste aspekter af denne metode.
Skulle jeg igen som så ofte i barndommen igen begå tungt blink- eller orme fiskeri ser jeg det bestemt ikke som et dårligt valg stadig at bruge kraftigere stang, tykkere line og multihjul. Dog ville jeg som det er blevet med de bedre fastspolehjul stadig vælge dette til blinkfiskeriet da jeg i forhold til teknik og fight af fisk ser det som klart overlegent i forhold til multihjulet. Line tykkelsen ville jeg også vælge større da det både betyder mindre i forhold til kastelængde med de generelt tunge blink og pga. de hyppigere bundbid. Dog ville jeg med deres store brudstyrke næppe gå højere end højst nødvendigt - måske 0.30 og således stadig ikke få problemer med linemængden. Tanken der bag er også at man skal passe på med kun at se på linens brudstyrke og se den i forhold til grejernes svageste led såsom knudestyrke og forfangsstyrke mm. Dertil kan komme en betragtning om at ved det tunge blink fiskeri er så meget større risiko for at miste blinket der så ganske ofte alligevel sidder urokkeligt fast. Det bliver altid en opvejning af hvad der er nødvendigt og hvad der er helt overkill.
Kun til orme- reje fiskeri ser jeg multihjulet overlegent da det som det der fiskes med frikoblet spole er ganske suverænt til lige at slippe lidt efter ved hug.
Beklager hvis det blev et lidt langt indlæg igen igen. Men selvom jeg ikke engang tog alt med synes jeg at det var vigtigt at få meget med her. Men uddyber som altid gerne yderligere hvis nogle skulle skulle ønske det