Omkring det at behandle sine skind og fjer, er det vigtigt, at tænke sig godt om, når man har fået skindet tørret.
Jeg har, rodet med egen præperering af skind og fugl i mere end 50 år, dels som jæger, og ikke mindst, som underviser i fluebinding.
Tamhøns, har reelt lige så mange lus og lopper, som vildt, så man skal sørge for, at passe på sin samling, når der skal efterbehandles.
Sørg fo,r at fjer og pels er tørt, og få taget " huden" af, og skrab alt overskydende fedt af.
Vildfugle, behandler jeg helst på denne måde:
Tar de dele af, som ikke skal bruges til fluebinding.
Flår fuglen, og skraber fedtet af, men så gør jeg det, at jeg laver en avis om til en lille rund bold, og sætter avisen ind i fuglen, imod kødsiden.
Herefter ligges fuglen i en dobbelt gennemsigtig plastpose, hvor luften suges ud, og posen lukkes.
Fuglen fryses i ca. 1 uge, hvorefter man kan efterbehandle skindsiden med salt eller alun + savsmuld.
Når fuglen er rigtig tør, så ligger jeg den i håndlunken vand, med skyllemiddel i, lader den tørrer op, efter skylning i rent vand, og når fuglen er tør, så fryses den igen i ca. 3 dage, så er den klar til brug, dejlig blød i fjerdragten.
Når man skal opbevarer sine præparerede skind, så skal der efterbehandles i form af noget tilsæt, det er aldrig nok, at fryse skadedyrene, der skal altid ligges noget ved, eller risikere man, at hele ens samling, får besøg af møl, og andet godt.
I dag bruger jeg spåner fra cedertræet, det holder i årevis. Jeg har materialer, som har ligget i mere end 35 år, kun beskyttet af vedlagte midler, lavet af cedertræ:
Tamfugle kan selvfølgelig behandles, som ægte vildt.
Har man mulighed for at få fat i noget proffesonelt "loppemiddel" hos minkavlere og andre, der har pels og fugl, som erhverv, så er det klart det bedste middel til at holde skadedyr væk, men pas på, det plejer at være noget hidsigt giftigt stads, der bruges!
Knæk og bræk fra
P.K.
Redigeret af PK - 09 Aug 2012 kl. 20:07