trist læsning

I øvre Gudenå, hvor jeg fisker meget, er vandkvaliteten blevet bedre år for år. Fantastisk mange sjældne vandinsekter og faunaklasse 7.

Altså er det ikke fordi vandkvaliteten er blevet dårliger, at stallingen her er forsvundet. Det samme kan siges om Konge Å, Holtum Å, Grindsted Å, Ansager Å, Omme Å, Fjederholdt Å......osv. Samtlige vandløb har en super god faunaklasse.

Altså er det ikke vandkvaliteten der er noget problem.

Det der har været væsentlig at bemærke, er at stallingerne er gået tilbage stort set på SAMME tid i HELE landet. Derfor er det nærligende at undersøge hvad der kan være fællesnævner.

Prædatering er med al sansynlighed årsagen til hvor problemmet skal findes. Er det så odder, mink eller skarv ?

Odder, ja de spiser fisk. Men de har et ret stort teritorie. (10 kilomter ved god fiskebestand, meget mere ved tynd fiskebestand. (spiser ca. 1-1,5 kilo fisk om dagen.)

Mink. Hmm, den kender jeg ikke meget til. Så måske har de en indflydelse. (Spiser dog mange andre fødeemner, som fugle, mus, padder, biller og mindre fisk, men har et minimalt fødeindtag sammenlignet med skarv og odder.)

Skarven spiser mange fisk og kommer i meget store flokke. Oftest i dusinvis, men forekommer i flokke  på 3-400 styk på nedre dele af vandløb. (Spiser 400-900 gram fisk om dagen, gerne fisk op til 45 cm).

I vores del af Gudenåen passer nedgangen i stallingebestanden med  skarvens begyndende prædation i åen, nemlig for 10-12 år siden. Det samme mønster har jeg hørt fra andre vandløb.

Altså kan vi konkludere at alene skarvens betydelige antal, deres enorme behov for føde og deres massive indtog i de ferske vande, har været sammenfattende med stallingens tilbagegang, er ikke ubetydelige indicier.

Kan også oplyse at vandtemperatur, klækning af æg, signalkrebs osv er blevet undersøgt, uden at der har været noget mistænkeligt i disse faktorer.

Alt ovenstående sammenholdt med de undersøgelser der iøvrigt er fra udlandet, peger på skarven som den alt afgørrende faktor for nedgangende i fiskebstandene.

På skarvseminaret i Horsens i september, var der biologer som fortalte om undersøgelser i vandløb, saltvand, men også i søer. Og biologerne var ALLE meget overrasket over hvor effektiv skarven var til at fange fisk. 

Især var jeg imponeret over de resultater der var fra søerne omkring Viborg. 20-30 % af mange af de fisk der var blevet pit-mærket, kunne man konstatere var spist af skarv, idet man kunne genfinde disse pitmærker under skarvens redder. (især aborrer var skarven vilde med).

Ligeledes på sydfyn i Syltemade Å, hvor 30 % af SAMTLIGE pitmærkede smolt (2000 af 6000 styk) var blevet spist af skarv (og det er et minimum, da ikke alle pitmærker genfindes). Og der underlige var nemlig, at INGEN havde bemærket at der var skarv i åen hvor forsøget foregik, selvom biologen stort set var ude at tilse sit forsøg dagligt ! Altså havde skarv været ved åen tidligt elle sent og måske i et stort antal ? Men igen, ingen havde bemærket de var der og fiskede efter smolten.

Et forsøg i Horsens Fjorde viste en prædation på ca 85 % af udtrækkende smolt. Det interessante i dette forsøg var, at der INGEN forskel var på om det var vilde smolt, eller om det var opdrættede smolt. Samme resultat havde man også ved Årslev Engsø ved Århus. Igen forskel på vilde og naturlige smolt. Skarven finder dem let.

Jeg er en af dem som tidliger har været særdeles kritisk omkring kritikken af skarv. Men nu har jeg efterhånden fået læst så mange undersøgelser og talt med så mange der har forsket i problemet, at jeg er blevet overbevist. Alle undersøgelser viser kun i en retning. Skarv.

Derfor håber jeg også, at der snarligst kommer tiltag, der kan begrænse skarvens prædatering, ellers er alle de flotte retaureringer, udlægning af grus, fjernelse af spærringer osv ikke til megen nytte, hvis al fisken havner i maven på skarven.

Med venlig hilsen

Niels Åge Skovbo