Hej Robert.
Jeg hører til den skare af fluefiskere, der gennem mange år, lavede vores egne skydehoveder, af DT liner, både til å og kyst.
Sagt med det samme, det er noget af et projekt, at få de ting til at passe rigtig, til ens eget setup, men når det lykkedes, er det bare et kanont redskab, til praktisk fiskeri.
Vores eksperimenter, foregik til natfiskeri efter havørred, længe før man kunne købe de færdige skydehoveder.
I dag ville jeg aldrig rode med DT liner til skydehoveder, mest fordi man kan købe alt, hvad der skal bruges, i alle afskygninger, og de data, som findes på moderne skydehoveder, er meget nøjagtige, men det kræver stadig, at man får tingene afprøvet.
En ting man i dag skal huske, er at selve vægten på skydehovedet, er rigtig nøjagtig, og passer til de stænger / vægte / klasser, man vil bruge, men hvad sker der, når man sætter en våd, meget stor vægtbelastet rørflue, på sit setup? Ja, der mange, som er blevet overrasket over, hvor store problemer man står med, når man skal igang i å og elv. Det er ikke så voldsomt på kysten, da fluerne ikke er så store / tunge.
Kig på det indlæg her og se, om der evt. er noget, som kan bruges til dit projekt:
http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=35065
Jeg har på mine kaste kurser, op gennem tiden, set mange mærkelige tiltag omkring skydehoveder, men også set, at noget af det som man har hekset sammen, virkelig har virket, så helt udelade hjemmelavet skydehoveder, skal man nok ikke.
Personlig har jeg blandt andet haft stor glæde af at splejse en skydeline til en original WF flydeline, det har givet rigtig lange kast på kysten, uden skramlen i topøjet, da splejsningen er lavet på en professonel maskine, så man ikke kan se / mærke overgangen, fra skydeline til fluelinen.
De sidste skydehoveder, jeg har fået fremstillet, er lavet af Peter Falkenberg fra Nexø!
God fornøjelse med projektet
Mvh
Per Karlsen.
Redigeret af PK - 07 Okt 2021 kl. 23:56