Når foråret "banker på" gør laksen traditionelt det også. De første laks viser sig gerne i Gudenåen fra medio marts - store flotte, velkonditionerede blanke laks! Det fejres igen i år med en forårskonkurrence! I samarbejde med Gudenåsammenslutningen, åbnes der op for fiskeri efter de fantastiske laks. Du har mulighed for spisning efter konkurrencen, ved tilkøb af spisebillet til 100,- Præmieoverrækkelse forgår på Langaa Camping, Skovallé 16, 8870 Langå fra kl. 16.30 (Indvejning foretages løbende af Langaa Camping)
Dato: Lørdag 6/4-2019
Masser af fede præmier!
• 1. præmien er et gavekort til lystfisk.dk på 1000,- pr. kilo laks - Fanger du f.eks. en laks på 18,3kg vinder du et gavekort på 18.300,- DKR
Derudover er der følgende præmier:
• 2. præmie: Lakse/havørredfiskeri i Mörrum, med ophold i ABU Stugan lige ved elven. Fra mandag 3. juni til fredag 7. juni - Kørsel/transport for egen regning
• 3. præmie: Shimano Stella 4000FJ - Værdi 4589,-
• 4. præmie: Scierra Surge, 2-hånds fluestang med hjul og line - Værdi 4500,-
• 5. præmie: Geoff Anderson Tsuba 2 vadejakke - Værdi 3999,-
• 6. præmie: Daiwa Ballistic X 10' spinnestang og Ballistic LT 4000 fastspolehjul - Værdi 3648,-
• 7. præmie: Westin W6 Spinnestang 10' - Værdi 2499,-
• Lodtrækningspræmie: Sportex Carat Special XT Seatrout 10' spinnestang - Værdi 2199,-
...præmier kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer
Er der ikke fanget laks til alle præmierne, bliver der afholdt auktion over disse umiddelbart efter indvejningen
Fiskeriet foregår i Gudenåen fra Tangeværket til Randers - fra kl. 06.00 til 16.30 (Gælder kun foreningsvand)
Øvrige love og regler er gældende (Husk statstegn)
Husk: Nedfaldsfisk skal genudsættes (HUSK havørreden er totalfredet fra Tangeværket og til Lilleåens udløb)
Max. 2 laks pr. deltager
Deltagerbevis koster 300,-
Overskuddet går til lakseudsætninger i Gudenåen! (i 2018 blev det til ca. 40.000 ekstra lakse kroner!)
Læs mere her:
https://www.lystfisk.dk/nyheder/laksekonkurrence-i-gudenen.html
Redigeret af laah - 26 Mar 2019 kl. 11:31