Jeg er pt. ved at sumere min bestand af personlige tørfluer op, og det sker vel hver 10 år, men så plejer der også at blive bundet en ordentlig dynefuld.
Jeg har i ret så mange år twistet en del af mine tørfluers hackler, og mestre i dag teknikken, men jeg kunne godt ønske mig, at høre om andres erfaringer.
Jeg bruger selvfølgelig CDC + alverdens forskellige hjorte hår, men er der andre ting, som er brugbart, at blande i hacklet?
Jeg erindrer en meget dygtig svensk fluefisker, jeg mødte på camping pladsen ved Ertebølle. Han var tørfluefisker om en hals, og vi fiskede med tørfluer efter Steelheads, i det himmerlandske åer, men det, som jeg lige måtte tage til mig, var at hans hackler, var lavet af menneske hår, hans kone havde en stor damefrisør salon, så han havde adgang til masser, af hackel materiale.
Hans fluer var ualmindelig velbundet, og flød, som en prop, men han ville ikke ud med, hvad han imprægnerede fluerne med. Jeg havde dog en mistanke om, at det var det samme stof, som en bæver holder pelsen vandtæt med
Er der nogle, der vil dele erfaringer med materialer til moderne twistede hackler, på tørfluer.
Jeg skal bare have lidt inspiration, især omkring maj fluer.
På forhånd tak.
Mvh
P.K.