Hejsa
Jeg vil lige til at start med sige at jeg er stort set absolut nybegynder hvad angår fiskeri.
Jeg har været på 3 fisketure. hhv. 1 i put & take sø, og 2 på havet (Øresund)
Havfiskeri var klart det sjoveste synes jeg. der skete mere og der var ikke så meget ventetid hvor man bare sidder og glor.
Jeg har nogen spørgsmål i relation til havfiskeriet (også kyst)
1: Jeg har købt et ABU Ambassadeur 7000 hjul som jeg er godt tilfreds med. Min havstang (som jeg fik af en kammerat) er jeg dog ikke så tilfreds med, derfor vil jeg gerne have en reel pirke stang som ikke er alt for lang, men heller ikke super kort. Kan man få en god en til 500 kroner cirka?(Gerne med anvisning af mærke og model så sådan en nybegynder som mig kan finde det
)
2: Da vi fiskede fra kutter sidst stod alle og pirkefiskede (tror jeg det hedder). Når der blev ringet med klokken droppede man sin pirk med sildeforfang imod bunden og så afventede man et eventuelt hug. Man trak op igen og tog en eventuel fisk af og så ned igen. Det var IKKE bugle fiskeri men istedet det jeg opfatter som pirkefiskeri. Det var egentlig en meget afslappende fiskeform og ganske underholdende lige indtil "medhjælperen" på kutteren skulle vise sig frem. Han var enormt flink og virkelig hjælpsom overfor mig som nybegynder så ikke et ondt ord om ham. Han skulle som sagt lige være med et øjeblik. Jeg vil tro vi på det tidspunkt havde været afsted 2-3 timer og der var fanget 5 torsk på båden og en masse sild. Med andre ord gik der en rum tid imellem der blev hevet torsk op på båden. I hvert fald lige indtil den rutinerede hjælper på båden prøvede. På 2 kast hev han 3 torsk op. I første forsøg fik han 2 torsk og andet forsøg sad der 1 torsk på. Så satte han sin stang og sagde det var for let og gik op i styrhuset igen.
Han stod lige ved siden af mig da det skete så jeg stod selvfølgelig og gloede på det. Det der er værd at bemærke i historien er at jeg skrev "på 2 KAST"...altså KAST. Han kastede nemlig sin pirk ca. 20 meter ud og hev langsomt ind. Han forklarede mig noget med at affiske ved at hive lidt ind, og lade den synke til bunds igen...og så hive lidt ind igen og så fremdeles. Dermed affiskede han et større område. Det lød logisk og at han hev en del ind kan der jo ikke indvendes noget imod.
Senere deltog han igen med samme effekt. Inden han deltog opfattede jeg ham som en der spillede smart og virkede lettere belastende. Men da han var super hjælpsom og i den grad havde luret metoden til at fange torsk måtte jeg jo ændre min opfattelse af ham. Særligt det at han hjalp uden at blive spurgt og alt i alt var guld værd som nybegynder ændrede mit syn på ham
Det korte af det lange er, at jeg stod tilbage med nogen nye ønsker da jeg kom hjem. Nemlig ønsker om hhv. En stang til havfiskeri (ikke alt for lang, men som der kan kastes med) og et hjul til denne stang. Det Ambassadeur jeg har købt er jo ikke et kastehjul fortalte han mig.
Så spørgsmål nummer 2 er: Kan man få en kortere kastestang til kutter/kystfisker og et hjul der passer til.?? Egentlig ved jeg jo godt at man godt kan men mangler nok lidt anvisninger til hvad der skal kigges efter. Det hjul jeg kigger lidt på er et PENN SLAMMER 360/460, så er det godt nok? eller vil i anbefale et andet?
Det er værd lige at pointere, at den måde ham den rutinerede sø-ulk stod og kastede ud på var ikke et traditionelt kast bag om ryggen og over hovedet. Han satte spidsen af stangen ned imod vandoverfladen og svirpede den opad hvorefter krogen fes et stykke ud i vandet. Om det er en traditionel kastestang eller noget specielt ved jeg ikke. Som sagt er jeg helt nybegynder udi fiskeriet.
Så for at opsummere:
1: Anvisning til en pirkestang til omkring 500 kroner. Som sagt skal den ikke være alt for lang da den havstang jeg har nu er ret lang og ikke virkede optimal til pirkefiskeri.
2: Anvisning af en kastestang samt et hjul til omkring 1000 samlet som kan det der er nævnt i beskrivelsen. Hvis det er en stang der både kan bruges som pirkestang og kastestang vil det selvfølgelig være at foretrække.
Det skal til sidst siges, at jeg ikke regner med at skulle afsted hver weekend eller noget i den dur, mere noget i relation til vennehygge og bare af fiske for afslapningens skyld. Det betyder også at mit krav til udstyret ikke er at det skal være vildt dyrt og noget der kan holde til voldsomt fiskeri. Som sagt, kutterfiskeri og så vil jeg gerne prøve at fiske lidt mere fra kyst. Det er nok nogenlunde i de luftlag mit behov er.
Det er ikke utænkeligt at det er lidt gnidret skrevet og dårligt formuleret...i så fald må i bære over med mig..og stil bare uddybende spørgsmål. Og kan grejet findes brugt i en god stand så er det fint. Jeg går ikke så meget op i hvordan det ser ud eller om mærket er det rette...bare det dur og ikke knækker eller lignende