Isens ofre

Det ville ikke være fair overfor lodsejeren, der er så venlig at lade mig komme på stedet, men næppe ville juble over eventuelle ubudne gæster tiltrukket af netskriverier.

Tanken med indlægget var nu også mere at få en informationsudveksling om niveauet af isdøden rundt omkring i landet.

Med undgangspunkt i søen som jeg har min gang ved, så formoder jeg, at karperne er voldsomt hårdt ramt, mens gedderne måske er sluppet lidt billigere. Især gør det mig optimistisk omkring gedderne, at ikke engang de største fisk (som jeg har læst mig til skulle lide mest under isen) er gået til.

- se linket HER

/Michael

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det er et generelt billede af de lavvandede søers tilstand.

Gentofte Sø (20+ ha) er f.eks. hårdt ramt bl.a. med adskillige døde karper, gulål og karusser (karpefisk) - sidstnævnte som ellers kan klare perioder helt uden ilt. Mig bekendt kan karussen så at sige fermentere (forgære) - dvs. nedbryde/oxidere organiske forbindelser (fra føden) og oplagre energien derfra helt uden tilstedeværelsen af ilt. Biproduktet er ethanol og kuldioxid. Princippet er det samme som hos bagerigær og fremstilling af brød og alkoholiske drikke.;-)

Mvh.

Martin

Martin N ;

Nej det er altså overhovedet ikke et besynderligt argument, det ER simpelthen Darwin i praksis - derimod er din sammenligning med udefrakommende menneskeskabt direkte forurening liiidt langt ude i hampen;-)

Jeg tror desuden at du vil finde mere end en håndfuld biologer der vil mene at vi skal gribe ind, og stoppe de ulovlige udsætninger af karper i småsøer og mosehuller - som muligvis er årsagen til selvsamme fisks død - udsætning uden undersøgelse af vandmiljøets ´´bæreevne´´, og øvrige miljø!!!

Du vil vel ikke påstå at karper ligefrem er gavnlige for vandmiljøet generelt???
Da slet ikke i de mængder og størrelser der forventes at nogle lystfiskere.. Det svarer sgu da til at putfiskere påstår at putsøer efter 5-10 års brug nærmest fremstår som en forbedret udgave af den oprindelige natur;-)

Ingen regel uden undtagelse, det er klart, men jeg tror altså at karpens død under isen er selvforskyldt.. Dels passer den ikke perfekt til de ekstremer der kan være i den danske natur - dels forstærker og i nogle tilfælde direkte skaber den, selvsamme forurening og iltfattighed - som den nu selv bukker under for.

Det er fint at nogle elsker karpe/specimenfiskeri - ligesom jeg godt kan lide fedtfinner,, man skal bare huske at det skal være på naturens vilkår - præcis som vi fedtfinnefiskere efter mange års fejlslagne monsterudsætninger nu har valgt at satse på naturens egen produktion af fisk,, også selvom det kan koste nogle fangster de første 10-15 år..

I tilfældet med ørred, har vi simpelthen fundet ud af at opfodring og udsætning ikke virker - de naturgivne forhold skal være til stede.. Det må specimenfiskerne sgu da lære lidt af, istedet for at forsøge at fodre sig til en bestand, eller fylde endnu flere ikke-gydeegnede fisk i ethvert vandhul de kan luske sig i nærheden af.. Jeg undrer mig da over hvordan der kan dø karper i alle de småvande jeg har hørt om den sidste måned, de burde jo ikke være der fra starten,, de har ikke gydeevne - men er ploppet i med menneskehånd.. Altså forurening med fremmede arter, som ovenikøbet ofte belaster deres nye miljø ret uheldigt.

hjk rfdujhjgfk skrev: hvis man har et problem med udsatte karper skal man bare fodre dem med ukogte tigernødder

Vanlig høj 123nu standard! ;-) På med hatten og træk i snoren!

Hvad med at lade ham Darwin skære grøden i vore åer, jeg er sikker på at kommunerne vil være glade for den hjælp, når de nu skal spare så meget ;)

/Rikard

Carsten N;

Vedr. Darwin, så er det jo en grundregel, at den bedst egnede, og bedst tilpassede formår at overleve - særligt når naturen viser tænder. Derfor anvender jeg sammenligningen, med de udsatte karper af ukendt oprindelse.
Vedr. trusler mod fedtfinner, så er det jo netop pga. at vi anerkender at kun lokalt tilpassede fisk har den genetik der skal til for at klare sig i et givent vandløb - at kun afkom af lokale fisk udsættes.
Deri er netop forståelsen af, at det kun kan betale sig at avle på fisk, som eksempelvis har bevist at de kan klare sig i høj vandtemperatur og lav vandstand.

Jeg var ude og kikke på en lille lokal sø, der var 12 døde græskarper på omkring 6-7 kilo. og omkring 80-100 ål..
Nogen der har en ide om hvornår søen, igen vil ha normalt ilt indhold,? mvh Anders

Hej Anders,

Hvor dybt er der i den lille sø hvor karperne og ålene var døde?

Da jeg var ved den lokale sø med de døde spejlkarper havde jeg geddestangen med og fik et par stykker - der er normalt altid minimum 3-4 gange så mange i båden på en dag, så det virkede som om gedderne stadig havde ´´granatchok´´ efter isen. Det var som sagt i slutningen af sidste måned. Når fredningen er overstået, må man gå ud fra normale tilstande er genoprettet for geddernes vedkommende.

Har lige hørt om gode fangster af gedder i Maribo Sø - også en enkelt rigtig stor - i slutningen af marts, så helt umuligt kan det ikke være gået. Men ved fortsat ikke om der har været en vis fiskedød.

Kim

Vi kunne også lade Darwin styre ørred og laksebestanden. Og dermed stoppe alle udsætninger af fedtfinner med det samme, for den stærkeste overlever jo, og hvis fedtfinnerne ikke kan overleve på det grundlag.... ja så fik Darwin ret igen.

undermåler skrev: Mht. Gentofte sø, ja så forholder det sig jo også sådan at søen pga den ekstreme fodring af ænder i søen, tidligere tiders udledning og en (sikkert ikke ubetydelig) forurening fra karpefiskerne er ekstremt hårdt næringsbelastet. Det er jo tilnærmelsesvis muligt at gå tørskoet over søen om sommeren (ok overdrivelse fremmer...). At søen så samtidig er temmeligt lavvandet i kombination med ovenstående vil naturligvis resultere i fiskedød.

Ja, søen er næringsstofbelastet, men ikke i sådan grad, at den er en algesuppe.;-) Gentofte Sø er blandt de ti reneste søer over 20 hektar i Danmark og har skam tidligere fungeret som drikkevandsreservoir. I Københavns Amts basisanalyse fra 2005 kan man læse, at søen opfylder den skærpede målsætning om bl.a sigtdybde, fosforindhold og undervandsvegetation.

Men lavt vand og iltkrævende, mikrobiel omsætning samt isdække er en dårlig cocktail.

Mvh.

Martin

Har ikke læst hele skidtet igennem men kan se der bla er et link til studentersøen. Jeg har fulgt lidt med under isens opbrydning. De gedder man ser der ligger derude er gedder under 500 g de ser større ud men er i virkeligheden små når man ser dem. En ting der undre mig er nu da isen er helt væk er der dukket en 10 stykker af store karper op.. Vil skyde på de er omkring de 5-7 kg.. De flyder oven på.. men hvorfor er det kun de store karper der er bukket under? Gedderne synker til syneladende hurtigere end karperne og jeg så ingen større gedder ligge nogen steder derude selvom jeg ved der går nogen over 10 kg + .. Det er kun de helt små der ser ud til at være bukket under.. Så en enkelt død suder på vel omkring 3 kg.. Der er ellers mange men så kun den ene af dem der var døde. Er store karper mere udsatte for ilt mangel eller er det ren logik at de skal ha mere ilt pga størrelsen? Men hvordan kan det så være det åbenbart kun er små gedder der er bukket under? Hvorfor synker de? Iøvrigt har jeg ikke fundet nogen døde fisk i de andre mindre vande der ligger lokalt pånær et lille plørehul hvor der lå endnu en stor død suder på vel 3 kg og en masse små karrudser.

Jeg mener at man er stoppet med organiseret fuglefodring, og det der resterer, er jeg ikke sikker på er et problem ligesom at karperne (dem der var) og karpefiskeriet nok heller ikke er det (der er for lidt).

Søen er en gammel dyb sø. Den er stort set fyldt op (naturligt) og er på vej til at blive mose. Østdelen har hård bund mens vestdelen (med mosen) har op til 17 meter sedimenter og dynd ned til den oprindelige søbund. På trods af det, og at den ligger i et kulturlandskab der har brugt den flittigt, er den alligevel i stand til at opretholde en god tilstand i nyere tid. Der har altid været mange fredfisk (og i lange perioder karper) uden at søen har skiftet tilstand. Så den er et godt eksempel på, at man sagtens kan have en fin sø, selv under næringsbelastede forhold. Jeg har selv fisket på den siden 1979, og har derfor kunnet følge den i ret lang tid. Mine barnesko blev såmen også trådt flade ved dens bred.

Mht. belastninger så er den største externe kilde til forurening nok den store fuglebestand. Fuglene æder både i og omkring søen. Disse fugle skal jo aflevere ders guano ét eller andet sted, og det er søen. Så her er der det paradoks, at fuglene (og der er rigtig mange!) muligvis modvirker den gode tilstand på sigt.

Vinterdød har altid ramt Gentofte Sø. Det er nærmest uundgåeligt med den forkerte kombination af sne og isdække. Det kan man ikke lave om på.

Thomas

At karper dør under hårde vintre, er slet ikke ualmindeligt. I isvintren 95/96 oplevede jeg at karperne døde i de søer omkring mit nærområde, mens suderne og karusserne klarede sig fint. Jeg ved ikke hvorfor, men det ser ud til at de to arter, som har levet i Danmark stort set altid, har naturlige mekanismer, der gør at de overlever. Hvorimod langt de fleste karper der er udsat i Danmark, stammer fra grene, som er fremavlet til konsumfisk, der er tilpasset livet i et dambrug, er ikke så hårdføre, som man skulle tro.
Min teori er at det er kulden der dræber karperne og ikke iltmangel, der dræber karperne. Det sætter deres organisme i stå.

Mvh. Henrik

Thomas V ;

Som du selv skriver har den været UDSAT i 500 år, og har kun meget begrænset gydesucces.. Det taler jo lidt for sig selv;-)
Vedr. gydning i DK, er det mig bekendt nødvendigt med en varm sommer, og helst ikke i vande med for mange skaller - desuden mener jeg da, at de slotte der har haft reel produktion, faktisk har haft specielle gydedamme, med særlige forhold.

Jeg under sgu da selvfølgelig specimen/karpefiskerne deres fiskeri.. Men lad nu være med at påstå at karpen er en naturlig og tilpasset fisk i DK,, de er her fordi nogle vil fiske på dem - ofte uden ret meget respekt for det vi andre betragter som natur.
I allerbedste tilfælde er udsætningerne uskadelige, men desværre ofte på naturens bekostning..

Thomas V;
En natur i balance, med naturligt reproducerende bestande, som er så tilpassede at de magter at overleve de ekstremer den danske natur byder.
Har vi som mennesker ødelagt noget, kan det besluttes at genskabe naturen - først og fremmest for naturens skyld.

Jeg ønsker ikke at besvare flere af dine spørgsmål, du virker lidt for fanatisk udi karpernes verden - og det bliver liiidt for skingert i mine ´´ører´´..

Karpen kunne i nogle søer ikke klare denne vinter, men overlevede de steder hvor den er i nogenlunde harmoni med levestedet - andre steder slog udsætningen altså fejl, og det må i så lære af - eller bare som det har været tilfældet før ; dumpe nogle flere, og helst større fisk i;-)

Simon A: Efterhånden er dit eneste tilbageværende argument, at fisk kun bør eksistere et pågældende sted hvis de kan reproducere sig selv.

Dine argumenter om hvordan karper 'skader naturen' er på saglig vis afvist, så spørgsmålet står tilbage, om du har grund til at være imod eksistensen af karper i DK mere??

Argumentet om, at de skal kunne reproducere sig selv virker ret tomt. Hvorfor skal de det? Hvad/hvem går det ud over hvis de ikke er reproducerende?


Endvidere er det blevet argumenteret at 'naturen' er en konstrueret størrelse. Jeg synes ikke det giver nogen mening, at henvise til 'naturen' som et fænomen uden menneskets tilstedeværelse. Eller, jo det gør det. For den som lykkes med at få overbevist andre om, at sådan er 'naturen rigtigt' har magten. Det er måske det, du mere eller mindre bevidst er ude på.

Hehe!

Der var gærdet vist ikke særligt højt ;-)