CitérSvarEmne: Fortæl en god historie Sendt: 26 Feb 2011 kl. 15:13
Sidste forår var fiskeriet lidt træls i starten af sæsonen i Skjernåen. Da vi nåede hen, hvor græsset blev grønt for alvor, kørte jeg ud til åen en aften. Da jeg ankom til målet og kiggede ud over engene, kunne jeg se en i det fjerne; En fluefisker og få hundrede meter fra mig gik en mere, Stefan, med fluestangen. Øv - der hvor jeg havde tænkt mig at fiske! Nå, men jeg traskede afsted nedstrøms, ned over engene og da jeg mente at afstanden var rimlig god til Stefan, ca 400m, begyndte jeg fiskeriet. Vindstille - solen stod lavt i horisonten. Efter langsomt at have bevæget mig 50 m, kiggede jeg bagud og kunne se, at Stefan nu kun var ca 300m bag mig. Det næste kast lagde godt ved modsatte bred. En enorm bølge rejste sig og i et split sekund havde en enorm laks allerede været fra bred til bred flere gange. Nu begyndte folk at røre på sig! På den nærliggende bro var folk "aktive", adskillige råbte, men jeg hørte intet!! I et voldsomt udløb begyndte laksen at "køre" nedstrøms; Flere spring i en meters højde!! Jeg kunne ikke holde den, VÆK var den; Jeg indså den var smuttet! Da jeg vendte mig om, så jeg nu Stefan stod med en alvorlig bøjet stang!! Jeg skyndte mig at rulle ind og afsted til Stefan. "Jo", sagde Stefan, da jeg endelig kom hen til ham, "Jeg var optaget af din fight, da min flue satte sig i et forbidrivende dødt får"! Så det sving blev dømt fåresvinget, da vi fik grinet af, efter to gode fight den dag! Næste formiddag sad jeg og talte med en god ven, Helge, i hans laksestuge. Helge havde spredt 1000 rørfluer ud over bordet - nu skulle de sorteres! - dem der duede og dem der skulle kasseres. Jeg tog en af de kasserede op, helt hvid kanin. "Den ser god ud", sagde jeg. "Jamen så tag den", sagde Helge (han er en meget rar gemyt, gift med Tove, men sandelig også med laksen). "OK" sagde jeg. "Så skal jeg nok tage en stor laks på den i aften." Samme aften kørte jeg ud til stedet igen, men lokale var nu samlet på p-pladsen, hyggesnak, et par øl. Helge var på vej ud vest på med en ven, Allan, så jeg besluttede at køre til "reden". Jeg satte Helges flue på, dejlig lavt sol igen og næsten vindstille. Andet kast kom fisken bagfra fluen! Jeg mærkede det tunge sug, så hele fisken - benene rystede en anelse, men denne gang stak fisken ikke af, så jeg ringede til Helge. "Nej!", sagde han, inden jeg havde sagt noget. "Du vil ikke fortælle du har fisk på?!" "Jo du, på den "kasserede hvide" og fisken mærkes som en russisk atomubåd! Lidt efter var fisken klar! Frem med camera, krogen faldt af, hurtig frem med målebånd, 118cm og billedet! En tysker hilste, løftede på hatten, jeg var optaget! Da cameraet udløste fortsatte fisken, som om den aldrig havde været der. Jo, pyh - billedet var der! Så var det tid at få styr på armene og komme ud til Helge og Allan med drikkevarer. Dette var blot om nogle dage ved Skjernådalens vand - måske du kan fortælle noget fra dit fiskevand eller en anderledes fiskeoplevelse???
Hejsa Jim,jeg må sige det er godt husket.Nej der er løbet meget vand i åen siden samt grej som vist er skiftet adskellige gange,flot fisk du sidder med,super billed.
Rar med en dejlig positiv historie fra det virkelige liv.....dejlig læsning.
Jeg var i sommer med mine 2 drenge på 3 og 6 år en tur på Gudenåen i båd. Det var dansk sommer når det er bedst.......blå himmel, 25 grader varmt og tøserne der sejlede forbi i kano sad i små bikinier.....Drengene og jeg havde haft nogle gode timer med at samle orm og nu skulle vi se om vi kunne fange lidt skaller og aborre. Der gik da heller ikke lang tid, før vi fangede den en fisk efter den anden.......ikke store fisk, men som skaller og aborre nu er flest.
Det var ikke vejret, pigerne eller fiskene, der gjorde lige netop den tur til en mindeværdig tur, men derimod den fangerglæde, som min drenge udstrålte, når de fangede en fisk......smilet, råbene og glimtet i øjet der fortalte at 2 nye fiskere var født, ja det bliver noget, som jeg vil huske til jeg går i graven.
kender godt den følelse, du har mellem dig og drengene, super. Om sommeren sidder min søn og jeg tit et sted i rørskovene, ved Ringkøbing Fjord, dramaet der udspiller sig, flåddet viprerer . . . jeg bliver tit mindet om det her i vinteren, "hvornår skal vi afsted igen", "kan du huske hvem der fangede flest far!!" som om!!!
Enkelte gange i et lystfiskerliv overgår virkeligheden fantasien. Denne historie udspiller sig i et yderområde, et sted i det nordjyske. Der findes heldigvis stadig steder, hvor man kan gå i timevis med en fiskestang, uden at møde et andet menneske
Enkelte gange i et lystfiskerliv overgår virkeligheden fantasien. Denne historie udspiller sig i et yderområde, et sted i det nordjyske. Der findes heldigvis stadig steder, hvor man kan gå i timevis med en fiskestang, uden at møde et andet menneske. Et sådan sted kender jeg en lodsejer, og for mig er det et højt værdsat fristed, og jeg glæder mig hver gang til at komme på besøg.
En sommer for en del år siden var omtalte lodsejer og jeg på en intens havørred jagt. Vi havde brugt det meste af en dag på at finde en hugvillig fisk, men vi havde ikke haft det store held i vores søgen, efter nyslået sølv. Kræfterne var langsomt ebbet ud og intensiteten i fiskeriet var væk, vi sad nedslået på brinken. Som trøst for det noget ringe udbytte, blev der fundet et par flaske øl frem.
Imens vi sad der med en øl i hånden blev orme tacklet forsigtigt listet ud. Skæbnen ville naturligvis, at få minutter efter, var der noget der huggede. Ganske forsigtigt bevægede proppen sig, min makker var ikke sen til at proklamere: ”det der er et typisk havørredhug, jeg giver den lige tid”. En smøg blev tændt, og da han var færdig med sin smøg, rejste han sig op og gav tilslag. Fisken en fin havørred på et par og halvtreds cm, blev forsigtigt fightet og landet. Den blev aflivet med et veltilrettelagt ølflaske slag. Derefter lagt på brinken et par meter fra os, i skyggen af noget bevoksning.
Nu var der endelig noget at fejre, så de 2 sidste øl blev fundet frem fra tasken. Humøret var steget betragteligt. Glæden og latteren fik frit løb, imens vi sad der og nød den sidste rest af en forsommerdag. Pludselig var der noget, der puslede ca.10 meter nedstrøms, fra hvor vi sad. På en sandbanke ved å kanten sad en mink med en fin havørred på et par og halvtreds cm. Fisken var alt for stor til den lille fyr, så den sled og slæbte for at trække den fri af bevoksningen. Min makker udbryder glædesstrålende: ”Fantastisk, sikke en oplevelse, perfekt punktum for dagen. Se den svømmer over åen med den”.
På modsatte bred fandt den ro og gav sig til at tygge i den lidt for store fisk. Så udbrød min makker: ”Satans, den har sku hugget min fisk”. Rigtigt nok havørreden var væk. Min makker rejste sig i vrede, kiggede sig omkring, fandt en tom ølflaske, samlede den op og kylede den af sted med så voldsom kraft at selv tordenguden blev bange. Den ramte klokkerent i hovedet på minken og den lå død på stedet. ”Så kan den sku lærer det”, var hans afskedssalut med vrede i stemmen.
Lettere rystet over episoden sagde jeg: ”Hvad med fisken” ?? ”Ja den henter jeg sku da” og så gik han. Der var en rask gåtur til nærmeste bro, for at komme over til fisken. Der gik det meste af en time, inden han var tilbage med flaske, mink og fisk. ”Var der langt”?? spurgte jeg lidt dumt. ”Ja for fanden, det er sku sidste gang jeg kaster med en flaske”.
Jeg vil som Christian, også fortælle en lille historie om det at have børn med på fisketur. Da min nu 25 årige datter var ca. 10 år, foreslog hun at vi skulle på morgenfisketur ved kysten(det havde hun oplevet sin far gøre mange gange, med og uden fangst). Det vigtigste ved turen var at madkurven skulle pakkes med the, kaffe,ost, marmelade, og friske rundstykker fra bageren, på vej til kysten. Efter ankomst til stranden, riggede vi til, så skulle der fiskes. Vi fiskede lidt, udredte fuglereder på datterens hjul, det fik vi nok en time til at gå med. Så kom højdepunktet, nemlig den medbragte madkurv. Der blev dækket op på en stor sten, med servietter og alt hvad der hører sig til, i en 10 årig pige's verden. Vi sad så og spiste morgenmad, medens vi nød den dejlige stemning ved stranden. Fisk blev det ikke til, men en dejlig oplevelse. Turene gentog vi nok 4-5 gange senere, og med lige stor succes. Det er nogle af de bedste fisketure jeg har haft. En fisketur kan godt være god, uden at man fanger en fisk, man "fanger" så meget andet.
Ikke mindst, så har det gjort et stort indtryk på datteren, da hun nogle gange bringer det på bane, med et længselsfuldt udtryk i øjnene
Heine jeg vil også takke for din fine historie, det er jo sådan nogle der får os til at komme igen og igen og igen og........... din beretning minder mig om de mange andre gode historier man hører ved åen derovre.
Min historie starter en dejlig varm sommerdag i en lille p&t sø. Min fætter og jeg skulle ud og finpollere tørfluegrejet inden turen skulle gå op nord på til Sveriges land. Da jeg så ud over den lille eng hvor et par heste gik roligt og græssede, kunne jeg se et lille vandhul midt i det hele... "Den er godt nok ikke ret stor" tænkte jeg. Fætter begyndte at fortælle historier om karper og noget om at snige sig rundt. Jeg hørte ikke alt hvad han sagde, for jeg var stille og roligt begyndt at dagdrømme om krystalklart strømvand, stalling og bækørred. Jeg vågnede igen, fordi fætter pegede ned i vandet en 10-15m fremme. En rimelig pæn karpe stod på helt lavt vand og rodede i bunden - det skulle da prøves! Ét kast, én fisk der var pisse ligeglad... Hmm, det må da kunne lade sig gøre! Inden længe kravlede vi rundt om den lille sø og spottede karper som man ville gøre det med sky bækker. Efter et lille stykke tid, så jeg en fisk der stod med halen op og rodede i bunden. Jeg bandt en lille tungstensnymfe str14 på forfanget trak et par meter line af hjulet og lage et lille kast ud. Jeg så fluen lande lige foran min udvalgte fisk. Da vandet var grumset af fiskens roden rundt, holdt jeg skarpt øje med linen på vandet. Et lille, næsten usynlige sug i linen, og jeg gav et kort kontant modhug og så var jeg ellers spændt for et godstog, der for fuld damp mosede ud midt i søen, alt imens min stang knagede i korken og hjulets bremse sendte en høj og skinger hylen ud over den ellers stille og dovne engsø. Efter en rimelig lang fight på min lille #3 og 0,15 forfang lagde jeg alt den vægt i jeg kunne, for ikke at slide fisken helt ihjel. Efter at have set min bagline en hel del gange, kunne min fætter lande en rigtig gris af en skelkarpe på 6,5kg. Der blev taget et hurtigt billede og så ud igen - karpen svømmede sin vej i flot stil. Jeg kom for at afprøve grejet og det fik jeg, vil jeg mene...
Ja det var en dejlig aften og nogle lange minutter hvor vi skulle vente i spænding for at høre om laksen kom på land og hvor stor laksen var som du fightede ved reden.
Flot fisk og en god øl som afslutning på en god aften :-)
Ja fåresvinget er blevet kendt efter Stefans "store" fangst.... hi hi,
Du havde endnu et godt år ved Skjern, så vi / jeg må give dig kamp til stregen i år og der er lagt ny taktik fra min side (fiskene skal sidde fast på krogen i år) :-)
Min historie er vel 20 år gammel, det var min første tur til en Å, og ikke mindre end Karup Å.
Jeg var sammen med mine kammerater Jesper Rosgård (som nogle sikkert kender) og Frederik. Frederik og jeg havde som sagt aldrig fisket ved en Å før, og vi havde absolut ingen ide om hvad og hvordan ville skulle bedrive dette fiskeri, så der lang tid hvor vi bare pjattede med fluestængerne. i vores koncentration om at få linerne til at opføre sig som vi gerne ville havde vi ikke bemærket en flok køer der havde nærmet sig, og Frederiks var/er hunderæd for køer, især dem som kommer for tæt på, vi pakkede grejet og skulle forbi de store dyr, specielt én ko ville ikke flytte sig så den fik en dask i R.... af spidsen på Frederiks fluestang hvor fluen sad og hvilede i topøjet, og Ja fluen satte sig i koen, og fanden tog ved dyret, heldigvis slap fluen sit tag, og Frederik kunne rulle linen tilbage på hjulet. Ved midnat skulle vi hjem til Kroen og det var sort blevet kulsort, vi havde ingen lygter så vi måtte sjusse os til den rigtige retning ind over engene, Frederik gik forrest og pludseligt ramte vi et hegn, Frederik greb gelente en hegnspæl, svingede sig over hegnet i ét spring... og forsvandt med et brøl.. Lettere fortumlet kom han tilbage over hegnet, han var røget i et vandhul, og var dækket af mudret vand fra top til tå, nu har Frederik lidt temperament så Jesper og Jeg turde ikke komme med nogle smarte bemærkninger, så vi travede videre i mørket til lyden af svuppende gummistøvler fra en rasende Frederik, vi havde dog ikke gået mere end et par hundrede meter før Jesper og Jeg brød fuldstændigt sammen af grin, og selv Frederik kunne gdt se det komiske i situationen.. vel tilbage fik Frederik et velfortjent brusebad og det MEGET ildelugtende mosevand blev skyllet i afløbet..
Vi fangede ikke noget på turen, men så adskillige store ørreder trækker under broen ved hagebro, og havde trods alt en uforglemmelig tur...
Min historie starter her med et spørgsmål...Heine..... Grøtte....Orkla..... var det sammen med det hold banditter der o.s.v havde det så fortrinligt sjovt....bla den 9 nier du smed op i min seng....hvis det er tilfældet var det en af de bedste og sjoveste fiskeuger i mit liv.
Ja ok, med til den indledende historie kunne Allan så have fortsat historien. For her mistede han sin livs "monster". En laks der vurderes værdig, at have hængende på væggen (der gik dage før han kom sig,han bævrede i stemmen mange uger efter). Men sådan skulle det ikke gå i denne omgang, selvom du har fortjent det alene i flidspræmie for din indsats, men som bekendt kommer der altid noget godt til dem som venter. Opsparet erfaring ved åen kan ikke købes for penge, så mon ikke trofæet nok skal komme, helt af sig selv. Når tingene ser skidt ud, må du lige ha' et par af Helges fluer (fangstgarenti) - Husk også de fra sorterede.
Ser frem til at mødes ved åen
snakkes ved
Mvh Heine
ps Jack`s historie på tråden beviser hvorfor man skal have et par kolde med, gi' den videre til Helge
Jeg vil så lige bidrage med en kort historie også, for mange år siden var vi en lille gruppe fiskekammerater her på det nordlige Fyn, der havde fået mod på fiskeriet i de forjættede jyske åer, da kørekortene begyndte at tikke ind, kom det hele meget nærmere på, så mange ture blev foretaget til forskellige vandløb.
En af turene gik til Skjern å, nærmere betegnet ved Skarrild, ihvertfald såvidt jeg husker, det er mange år siden, det var første gang vi skulle til stedet, og det var sent, ja meget sent vi kom frem, for buldermørkt var det ihvertfald, men en slags vej blev fundet, og i nærheden af hvad der lignede et lækkert sving, blev teltet slået op på noget meget fint græs.
Græsset viste sig næste morgen at være den lokale fodboldbane, hvor et mindre lokalopgør var under opsejling, hvilket tvang os til en flytning ud over sidelinien, jeg har tit tænkt på hvad de fodboldspillere har tænkt, da de så bil og telt på banen, dengang var folk ikke så hidsige, så de grinede vist bare.
Som sidehistorie gik vi dengang nede ved åen, og snakkede om forne tider derovre de mange Laks, der havde svømmet gennem de selvsamme sving, hvor vi nu gik og fiskede Stalling, tider der var slut med udretningen, hvem havde dengang troet det endte som det ser ud i dag.
Når man har fisket, og fisket meget i mange år, så har man også lavet mange dumme ting ;-) Første gang jeg skulle til Ribe Vesterå, sammen med gode fiskemakkere, skulle det (lig Keld's historie), ske om natten.
Det var mørk, ja sort da vi ankom, men havørrderne ude i åen sprang lystigt, og tidevandet / åbningen af slusen var helt perfekt, med træk på vandet, så fiskes det skulle der, også selvom der var mørk og det var første gang vi var der.
Lidt nede af åen, var der særligt aktvitet, så jeg skyndte mig i pandelygtens skær at rigge en spinnestang til, en stor meps 4, blev kort tid efter kylet ud i åen, nu kunne fiskeriet begynde.
Lidt efter mærker jeg et "hug" ude i mørket, men den bliver ikke siddende, jeg når dog lige at sige til makkerne, at der er fisk, da jeg i næste kast, ude i mørket får "fast fisk".
I dag kan man grine af det, men vi alle fire var overbevist om at jeg havde giga fisk på ude i mørket.
"fisken stod bum stille, og når jeg pressede den voldsom fulget den med ind, hvor efter den tog et udløb tilbage til hvor den stod, vi var alle enige om at det må være en af åens kæmper.
Mine makkere havde forskellige råd, prøv dit, prøv dat, og en af dem prøvede fighte "fisken", med samme forløb, nemlig at fisken stod stille ude i mørket, men når man pressede den, fulgte den lidt med, og tog udløb tilbage til udgangspunktet når presset løsnede lidt.
Sådan stod vi ca. 30 min., indtil det lysende lidt, og det korte og det lange er, da det blev lyst, kunne vi se at jeg fightede et pigtrådshegn, som løb 5 - 10 meter ude i åen, et hegn man kunne trække et par meter men som jo naturligvis, tog udløb tilbage!
Det er jo som sagt en del år siden, og måske man idag ville ha' været klogere, men ja sådan gik den første "havørred fight" for os unge gutter i Ribe Vesterå.
Fin historie Jim, skrevet af en som selv har fightet med en balje i Gaula, man kan sige at glæden ved fighten mens den står på, opvejer den lette skuffelse der kommer bagefter ;)
Der må være flere som gemmer på gode historier, korte eller lange, fra ind og udlandet. Venter spændt på at høre din historie . . . . . . er det ikke det, det handler om, gode historier . . . . .
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare beskeder i dette forum Du kan ikke slette dine beskeder i dette forum Du kan ikke redigere dine beskeder i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Printervenlig udgave
Google
Delicious
Digg
StumbleUpon
Windows Live
Yahoo Bookmarks
reddit
Facebook
MySpace
Newsvine
Furl
Emne Funktioner
Indlæg Funktioner
, du har mellem dig og drengene, super. Om sommeren sidder min søn og jeg tit et sted i rørskovene, ved Ringkøbing Fjord, dramaet der udspiller sig, flåddet viprerer . . . jeg bliver tit mindet om det her i vinteren, "hvornår skal vi afsted igen", "kan du huske hvem der fangede flest far!!" som om!!!
var det sammen med det hold banditter der o.s.v havde det så fortrinligt sjovt....bla den 9 nier du smed op i min seng....hvis det er tilfældet var det en af de bedste og sjoveste fiskeuger i mit liv.
