gydetidspunkt

Hej Lasse

Som du ved, er jeg helt enig med dig i dine holdninger og synspunkter omkring fiskepleje /-opdræt. Når vi hjælper til, skal vi så tæt på naturen som muligt. Fortsat held og lykke med arbejdet i Logen for Havørredens Ve og Vel.

Men det er fortsat meget op af bakke i Karup Å. Hvilket jeg vil forsøge at forklare / beskrive med nedenstående.

Nedenstående er sakset fra LFSO`s medlemsblad Cardinalen oktober 2011 og skrevet af LFSO`s tidligere formand Tonny Johansen og er et uddrag af en større artikel. Hele artiklen kan læses via LFSO`s hjemmeside. 

Rugekassen er siden da blevet gennemtestet, forbedret og forenklet og resultaterne har været fantastisk gode. Man skulle så tro, at alle ville tage imod den nye opfindelse med kyshånd, men af en eller anden mærkelig grund, så er institutioner, som man synes skulle være meget interesseret, DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund, nærmest afvisende overfor den nye metode, selv vor egen Karup Å Sammenslutning hænger i bremsen. Jeg fatter det ikke, nu har vi gennem masser af år søgt efter metoder til at komme så tæt på det naturlige som mulig, - Lasses rugekasser er det bedste der er set til dato, billig og enkelt at fremstille, kræver et minimum at tilsyn og pasning og så kan de producere masser af ”naturlig” yngel. Først i firserne var vi og KÅS foregangsmænd da vi startede med opdræt af åens egen stamme, det blev en kæmpesucces,

trods en del modstand i starten. Nu har KÅS igen muligheden for at gå forrest og få succes, det ligger lige til

højrebenet. Få gang i fremstillingen af rugekasser, få dem placeret i samtlige tilløb til Karup å, der er masser af frivillige til at sørge for tilsyn og pasning. Jeg er overbevist om at rugekasserne om få år vil være den mest brugte metode til at hjælpe ørredbestande i danske vandløb. Selv personfnidder og særinteresser vil ikke kunne bremse en rigtig god idé.

Personlig har jeg stor respekt for det arbejde som disse KÅS foregangsmænd indledte. Uden disse foregangsmænd, havde der ikke været meget havørred fiskeri i Karup Å. Men nu må vi videre.

Det som bremser rugekasserne i Karup Å er lige nøjagtig personfnidder og særinteresser. Disse foregangsmænd er kørt fast i egen navlepilleri og kan / vil ikke se nye muligheder og lære af ny viden.

Bliver der fremført ny viden og stillet spørgsmål til hvorfor den ikke anvendes og hvorfor man gør som man gør i KÅS, bliver det betragtet som et personligt angreb på disse foregangsmænd og et tegn på, at man vil ødelægge alt det som disse foregangsmænd har udrettet og står for. Det er det ingen lunde. Det er kun et ønske om, at vi skal lære af og anvende ny viden. Det er ikke nemt, at overbevise disse foregangsmænd. De arbejder efter devisen: Vi gør som vi plejere, for det har vi engang bestemt. Tænk vis en virksomhed blev drevet efter denne holdning, så ville den ikke leve længe.

Det som KÅS gør, har ikke ret meget med fiskepleje at gøre. Det er fiskeopdræt og en avanceret form for put and take i Karup Å.

Leif