Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
  FAQ FAQ  Søg i forum   Kalender   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

gydetidspunkt

 Besvar Besvar
Forfatter
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: gydetidspunkt
    Sendt: 11 Feb 2012 kl. 16:10
Er det genetisk bestemt på hvilket tidspunkt af året en laksefisk går på leg?.(altså arveligt)
Jeg ved at dambrugere, der leverer rogn om efteråret, avler sig frem til, at få æggene så tidligt på året som muligt. Det giver en højere pris og færre omkostninger. Man tager hvert år de først modne til videre avl, så tidspunket bliver rykket op til flere måneder. Hvis det forholder sig sådan med havørreder, er der noget rivende galt med avlsarbejdet i Karup Å systemet, hvor man igennem årtier har taget moderfiskene inden for de første 10 dage i december. Og kun dem der har været klar til strygning. Det bliver for smalt et avlsmateriale man arbejder med, og skader bestanden.
mvh
lasse hagebroCry





Redigeret af lasse hagebro - 11 Feb 2012 kl. 16:11
Til top
Tom Bak Hansen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
TBH Avatar

Tilmeldt:: 17 Nov 2006
Status: Offline
Beskeder: 477
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér TBH Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 11 Feb 2012 kl. 16:18
Lasse
Er vi ude i en kombination af de to dejlige faktorer "arv & miljø"?
Dambrugerne har jo alle muligheder for kontrollere æggenes miljø(temperatur, vandforbrug, lys, osv., osv.,) hvor vildfiskene jo er underlagt naturens luner og udsving i samme faktorer. De vilde fisk vil jo altid overleve HVIS forholdene tillader det hvor dambrugerne KAN bestemme en hel masse......

Vil vi have vildfisk eller P&T-fisk?? Wink 
Jeg vil helst have at fiskene er reproducerende ude i vandløbene og det tror jeg da på kan lade sig gøre ved at tage dem når de helt naturligt søger op i de ferske vande for at gyde og det er jo altså et fornuftigt tidspunkt at gøre det på, der først i december........
"Man behøver ikke være landmand for at lukke lort ud hele tiden"
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 11 Feb 2012 kl. 17:00
Hej Tom
Ja vi er ude i to dejlige faktorer"Arv og Miljø"
De vilde fisk der overlever i en gydebæk, er dem der klækker på det tidspunkt, hvor fødeemnerne er til stede på grund af stigende tenperatur.
Derfor har hver bæk fra tidernes morgen haft deres egen stamme med gydetidspunkt afhænning af vandtemperatur og vandføring.
Naturligvis vil vi have vildfisk, da de er bedre til at reproduksere sig. Eller i hvert tilfælde fisk så tæt på vildfisk, som det er muligt.
I år har jeg i min have ved Hagebro, haft rigtig mange fisk på leg fra 1 Juledag og tre uger frem,endda så mange at de ødelægger det for hinanden på grund af manglende gydegrus. De graver oven i hinandens banker.
 Men når vi altid tager vores arvemateriale de første 10 dage af december får vi ikke det brede arvemateriale med. Det burde spredes over et par måneder, mindre portioner, og en større geografisk spredning.
mvh Lasse Hagebro


Redigeret af lasse hagebro - 11 Feb 2012 kl. 17:03
Til top
jørn kristensen Se Drop Down
Knapt så aktiv :)
Knapt så aktiv :)
Brugernavn:
jørn k

Tilmeldt:: 07 Jan 2012
Geografisk: midtjylland
Status: Offline
Beskeder: 34
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér jørn k Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 13 Feb 2012 kl. 21:36
Hej Lasse
Dine betragtninger er spændende, og jeg vil give dig ret. Når vi vil hjælpe ørrederne med at få mest mulig ud af deres rogn, så bør moderfiskene indfanges fra så stort et geografisk område som muligt og tidsmæssigt over en længere periode, for netop ved at sprede gydningen (klækningen) over over tid og steder, sikrer ørrederne i naturen sig de bedste chancer for stammens overlevelse.  
jørn k
Til top
Steffen Toft Jensen Se Drop Down
Aktiv bruger
Aktiv bruger
Brugernavn:
Steffen Toft Avatar

Tilmeldt:: 20 Jan 2007
Geografisk: Gudenåen og Tange Sø.
Status: Offline
Beskeder: 63
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Steffen Toft Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 08:39
Hej Lasse.
Ja, genetik har en betydning for gydetidspunktet. Det ses tydeligt i fx. Gudenåen, hvor den svenske stamme gyder ca. 1 måned før den vestjyske stamme.
 
Man kan sagten forestille sig, at havørrederne i hvert tilløb i fx. Karup Å, som du nævner, er tilpasset netop den bæk gennem evolutionen.
Det betyder faktisk, at vi overhoved ikke kan gennemskue konsekvenserne af at indfange moderfisk og derefter blande rogn og æg på kryds og tværs.
Vi opnår godtnok en større overlevelse til smoltstadiet, men det er ingen garanti for fiskenes tilbagevending som voksne og efterfølgende succes med naturlig reproduktion.
 
Der er ingen tvivl om, at vi bør holde os til at optimere forholdene for gydning og yngeloverlevelse, gennem fjernelse af spærringer og vandløbsrestaurering. 
 
Det er netop regeringens ønske om en massiv miljøindsats i vandløbene, der ligger bag, at Fisketegnet nu bliver sat op. Nu skal der bruges 132 mill. kr. ved vandløbene over bare to år og det vil rykke noget. Hurra for det.
Til top
jørn kristensen Se Drop Down
Knapt så aktiv :)
Knapt så aktiv :)
Brugernavn:
jørn k

Tilmeldt:: 07 Jan 2012
Geografisk: midtjylland
Status: Offline
Beskeder: 34
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér jørn k Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 08:53
Hej Steffen
Jeg kan kun give dig fuldstændig ret, vi aner stadig ikke, hvilke konsekvenser vores indgreb har på længere sigt.
Men uanset, det vi gennem årene har foretaget os, er blevet gjort i den bedste mening udfra de forudsætninger og den viden, vi har haft til rådighed fra "eksperterne", som jo heldigvis med tiden også er blevet klogere Wink
 
 
jørn k
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 10:17
Hej Jørn og Steffen
Det glæder mig at i forstår det, og gider sætte jer ind i fiskeplejen. Det er der alt for få der gør.
Et af problemerne er, at hvis vi vil ændre på noget, bliver det taget som en kritik af det arbejde der tidkigere er blevet gjort, og så kommer paraderne op.
Selvfølgelig er vi enige om at det bedste vil være at vores vandløb blev bragt tilbage til forholdene under stenalderen, men det er der lange udsigter til. Det går dog i den rigtige retning..
Indtil da, tror jeg vi skal ændre på de massive udsætninger af" Erik Den Røde" fisk, der ikke er gode til at reproduksere sig. I stedet for skal vi lave mindre projekter ved de enkelte tilløb, så vi holder stammerne adskilt. Der vil jo altid være de ca. 5% der trækker andre steder hen, for at der ikke skal ske indavl, men det er jo naturens gang.
mvh Lasse Hagebro


Redigeret af lasse hagebro - 14 Feb 2012 kl. 19:35
Til top
Leif Jensen Se Drop Down
Aktiv bruger
Aktiv bruger
Brugernavn:
Leif Jensen 52

Tilmeldt:: 26 Jul 2009
Geografisk: Struer
Status: Offline
Beskeder: 44
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Leif Jensen 52 Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 12:47

Hej Lasse

 

Som du ved, er jeg helt enig med dig i dine holdninger og synspunkter omkring fiskepleje /-opdræt. Når vi hjælper til, skal vi så tæt på naturen som muligt. Fortsat held og lykke med arbejdet i Logen for Havørredens Ve og Vel.

 

Men det er fortsat meget op af bakke i Karup Å. Hvilket jeg vil forsøge at forklare / beskrive med nedenstående.

 

Nedenstående er sakset fra LFSO`s medlemsblad Cardinalen oktober 2011 og skrevet af LFSO`s tidligere formand Tonny Johansen og er et uddrag af en større artikel. Hele artiklen kan læses via LFSO`s hjemmeside. 

Rugekassen er siden da blevet gennemtestet, forbedret og forenklet og resultaterne har været fantastisk gode. Man skulle så tro, at alle ville tage imod den nye opfindelse med kyshånd, men af en eller anden mærkelig grund, så er institutioner, som man synes skulle være meget interesseret, DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund, nærmest afvisende overfor den nye metode, selv vor egen Karup Å Sammenslutning hænger i bremsen. Jeg fatter det ikke, nu har vi gennem masser af år søgt efter metoder til at komme så tæt på det naturlige som mulig, - Lasses rugekasser er det bedste der er set til dato, billig og enkelt at fremstille, kræver et minimum at tilsyn og pasning og så kan de producere masser af ”naturlig” yngel. Først i firserne var vi og KÅS foregangsmænd da vi startede med opdræt af åens egen stamme, det blev en kæmpesucces,

trods en del modstand i starten. Nu har KÅS igen muligheden for at gå forrest og få succes, det ligger lige til

højrebenet. Få gang i fremstillingen af rugekasser, få dem placeret i samtlige tilløb til Karup å, der er masser af frivillige til at sørge for tilsyn og pasning. Jeg er overbevist om at rugekasserne om få år vil være den mest brugte metode til at hjælpe ørredbestande i danske vandløb. Selv personfnidder og særinteresser vil ikke kunne bremse en rigtig god idé.

 

Personlig har jeg stor respekt for det arbejde som disse KÅS foregangsmænd indledte. Uden disse foregangsmænd, havde der ikke været meget havørred fiskeri i Karup Å. Men nu må vi videre.

 

Det som bremser rugekasserne i Karup Å er lige nøjagtig personfnidder og særinteresser. Disse foregangsmænd er kørt fast i egen navlepilleri og kan / vil ikke se nye muligheder og lære af ny viden.

 

Bliver der fremført ny viden og stillet spørgsmål til hvorfor den ikke anvendes og hvorfor man gør som man gør i KÅS, bliver det betragtet som et personligt angreb på disse foregangsmænd og et tegn på, at man vil ødelægge alt det som disse foregangsmænd har udrettet og står for. Det er det ingen lunde. Det er kun et ønske om, at vi skal lære af og anvende ny viden. Det er ikke nemt, at overbevise disse foregangsmænd. De arbejder efter devisen: Vi gør som vi plejere, for det har vi engang bestemt. Tænk vis en virksomhed blev drevet efter denne holdning, så ville den ikke leve længe.

 

Det som KÅS gør, har ikke ret meget med fiskepleje at gøre. Det er fiskeopdræt og en avanceret form for put and take i Karup Å.

 

Leif

Til top
Kjeld Willerslev Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Kjeld Willerslev Avatar

Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Kjeld Willerslev Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 14:49
Netop i en sådan situation, så vil det jo logisk være en opgave for Danmarks Sportsfiskerforbund at gå ind i spørgsmålet om rugekasserne.
 
For at tjene vores interesser, så kan forbundet jo stille krav om, at rugekassen bliver videnskabeligt dokumenteret gennem en række forsøg gennemført flere steder, og hvor Lasse Mikaelsen er den udførende part og forbundet og DTU Aqua så er den kontrollerende og sammen med Lasse også den dokumenterende part.
 
Så vil det forhåbenltig ende ud i en bekræftelse på metodens positive værdi for fiskeplejen, og så handler det ganske enkelt om at lave kurser i metoden, og samtidig også opsætte et sæt regler for rugekassen brug. F.eks. at den bruges til at starte vandløb op, en kickstarter, når et vandløb er renoveret som opvækst og gydevand. Den kan også gå ind, hvis et vandløb har fået en pludselig forurening.
 
Passende kunne man så sætte et forsøg igang med stalling, så den også kom med i spillet.
 
Viser øvelsen sig så som forventet, at det hele er fornuftbetonet, så ros til hele banden for fremsynethed. Metoden kan så samtidig - lur mig om den ikke kan - skaffe bækørreden tilbage. Det tror jeg nemlig, at den kan.
 
Så enkelt kan det gøres - Vi skriver 2012 Smile
mvh
kjeld
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
Til top
Lars Skov Se Drop Down
Aktiv bruger
Aktiv bruger
Brugernavn:
Lars Skov Avatar

Tilmeldt:: 07 Jun 2005
Status: Offline
Beskeder: 75
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Lars Skov Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 16:00
  Hej Lasse
Jeg tror såmænd at du meget vel kan have ret i at rugekasser er bedre end den nuværende metode.
Et spørgsmål man dog måske bør stille først er: Hvad ville der ske i Karup å uden udsætninger - altså hvor stor en del af opgangen stammer rent faktisk fra udsatte fisk.Og endnu vigtigere: Hvor stor en del af de fisk, der faktisk ender med at gyde i åen på naturlig vis, stammer fra udsætninger? Hvis ikke de udsatte fisk gyder i videre omfang er den genetiske skade vel til at overse?
Behøver man virkeligt udsætte fisk i karup å systemet med alle de fine åbne tilløb der efterhånden erSmile? Rugekasser sikrer jo ikke bedre fysiske forhold i vandløbene men øger blot klækningssuccessen. Vandløbene kan kun rumme de fisk der nu engang kan finde skjul og mad i vandløbet. Hvis man løser vandløbets problemer kommer fiskene helt af sig selv og hvis der alligevel er behov for en kortvarig kickstart betyder det måske mindre om det sker ved udsætninger eller brug af rugekasser. 
Til top
Rikard Jensen Se Drop Down
Knapt så aktiv :)
Knapt så aktiv :)
Brugernavn:
Rik_J

Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Status: Offline
Beskeder: 35
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Rik_J Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 16:41
Hvordan kommer havørrederne ud af rugekassen, efter de har lagt æggene?
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 16:59
Hej Rikard
Så forstår du bedre.
mvh Lasse Hagebro
Til top
Lars Andersen. Køge Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
KøgeLars Avatar

Tilmeldt:: 02 Dec 2003
Status: Offline
Beskeder: 448
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér KøgeLars Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 17:13
Angående gydetidspunkter så er det nok unikt for hver å hvornår fiskene de gyder. Nogle åer, feks. Kobbe å på Bornholm er gydningen meget afhængig af vandstand. Der har de "programmeret" sig selv til at gå op i åen hurtigt, gyde, for derefter hurtigt at svømme tilbage i havet.
Køge å, er lidt på samme måde, men ikke i samme grad, Åen har en meget lav vandføring det meste af året, det har fiskene lært med tiden og de står klar til det store ryk ind når de rigtige betingelser er opfyldt. Det er en klassiker for mange åer at når efterårs regnen kommer så starter fiskene deres vandring.
 
Spørgsmål: Mener du så Lasse, at de fisk der kommer før eller efter el-fiskeri skal eller bør indgå i det samlede avls materiale? Hvis ja, så kan jeg godt se din pointe, ganske tydelig endda. Sådan som "systemet" er bygget op i dag har man oftest kun elfiskeri over få dage indtil man har indsamlet det antal fisk som  man formoder er nok til at opfylde rogn kvoten.
 
De fisk der indfanges til strygning kan jo være tæt eller lang fra hinanden i deres cyklus, der er jo nogle gange at man må slippe fisk fri ved strygning da de ikke er modne endnu! Disse skulle måske "gemmes" til var modne, eller hvorledes?
Det vil jo uden lige være ressource krævende af ekstrem karakter da der så skal passes på disse fisk i længere tid. Men, kunne man forestille sig at disse fisk blev opbevaret i åen i en form for bur/kasse til de var modne? Det har jeg netop hørt om fra Island, ved ikke om det rigtigt.
 
De rugekasser jeg "kender" til er startet op på blandet æg og sæd fra mange forskellige fisk. Nogle æg var mindre end andre, måske endda på forskellige stadier i deres udvikling.
 
Skulle man gøre det på naturens præmisser så ville det betyde el-fiskeri over to måneder, og jagte enkelte fisk istedet for at vente til der var maks. antal fisk i åen. Kan godt se pointen, men er der ressourcer nok til det i de små dejlige foreninger.
 
Ved ikke hvad jeg skal mene, forsøger at blive klogere hver dag.
 
Svar  på spørgsmål:
 
Hvordan kommer havørrederne ud af rugekassen, efter de har lagt æggene?
 
Der bliver lukket op for kassen når alle er klækket og så svømmer de små økologiske havørreder / laks selv ud om natten. (Hvor hejren er gået i seng"
 
VH
 
Lars
 
 
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 17:14
Hej Lars Skov
Problemet er, at vi mætter de nyrestaurerede og genåbnede tilløb med dambrugsyngel, der er 4 gange så store som de selvprodukserede yngel vi gerne vil have til at etablere sig. De æder de nyklækkede yngel, tager deres standpladser og fødeemner. Årsagen til at de er 4 gange større end de naturlige er at man kører med højere temperatur i dambrugsklækkehuse, samt at man forfodrer.
Vi holder altså de naturlige bestande nede ved vores udsætninger. Det kan undgås hvis vi bruger rugekasser,( der følger vandløbets temperatur) som opstart af bestande i restaurerede og nyåbnede vandløb.
Når vi  får lavet en bestandanalyse hvert 8 år, og ser at en naturlig bestand ikke er oprettet, fortsætter vi 8 år mere på samme måde. Det er en skrue uden ende.
mvh Lasse HagebroWink
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 17:30
Hej Køge Lars
Efter min mening, skal skal vi el-fiske over en meget længere periode, og kun tage de fisk der er modne. Vi skal stryge dem med det samme, bringe æg og mælk seperat op til de i forvejen anbragte rugekasser, blande det der, lade det stå 7-8 min og hæld direkte i rugekassen. Moderfiskene kan sættes ud igen efter strygning, det er skånsommere end at opbevare dem igennem længere tid.
Det behøves ikke være en folkefest at el-fiske, mindre hold kan gøre det, når man tager de enkelte tilløb over en længere periode. Man kan udskifte mandskabet efterhånden, så flere lærer det. Der vil altid være lokale lodsejere, der kan holde øje med gydetidspunkterne. Hellere større kvalitet, end kvantitet i vores fiskepleje.
mvh Lasse HagebroWink
Til top
Kjeld Willerslev Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Kjeld Willerslev Avatar

Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Kjeld Willerslev Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Feb 2012 kl. 17:51
Lasse,
du glemmer at rugekasserne også producerer fisk, som er bedre til at reproducere sig, lige så gode som de ægte vildfisk, nå nej, det glemmer du jo aldrig, men der er jo så mange fordele ved rugekassen, at man nemt kan overse at nævne en af dem.
 
Det vigtige er, som du også selv tidligere har været inde på, at rugekassen IKKE skal forhindre at vi renoverer vandløbene og skaber gode gyde- og vækstbetingelser. Det arbejde skal selvfølglig fortsætte for fuld skrue.
mvh
kjeld - som ikke skal belære Lasse i noget, han er ekspert i Wink
 
 
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
Til top
 Besvar Besvar

Skift forum Forum Tilladelser Se Drop Down

Sport Dres