Brunkål og Gas

Forsøg med underjordisk udvinding af gas fra brunkul

    Da mine kammerater og jeg legede i brunkulslejerne i Søby i slutningen af halvtresserne, var der stadig gang i brunkulsarbejdet. Vi var naturligvis imponeret, af det store projekt der var i gang.

Som 14-15 års drenge fejlede fantasien selvfølgelig heller ikke noget.

Blandt andet talte vi om det ikke kunne lade sig gøre at brænde kullene af under jorden og udvinde gassen. Så slap man for det store arbejde med at flytte overjorden, transportere kullene bort og meget andet. Gassen kunne man bruge i el-værk og lede strømmen bort i ledninger.

Det blev ved snakken, vi havde jo heller ikke mulighed for at afprøve vores ideer.

    Da jeg senere blev elektriker og arbejde på oliefelt i Nordsøen, dukkede ideen op igen.

Jeg havde læst i Illustreret Videnskab om nogle positive forsøg man havde gjort i Belgien med afbrænding af kul under jorden. Det blev naturligvis diskuteret med mine kollegaer. Og så blev det ved det.

    I foråret 2007 efter at jeg 15 år tidligere var flyttet til området ved Sdr. Resen Brunkulslejer kom jeg på ideen igen. Nu hvor jeg havde kullene liggende lige under min græsplæne, kunne det jo ikke være lettere at gøre forsøget.

    Jeg fandt nogle 1 tommer vandrør hos en af mine venner og begyndte at banke er af dem ned i græsplænen. Da jeg kom ca. 3 meter ned begyndte der at komme brunkul med op.  

Derefter tog jeg et andet rør og bankede skråt ned i en vinkel på ca.45 grader. Det skulle så gerne komme tæt på spidsen af det andet rør. Da det første rør jeg havde banket ned begyndte at ryste, når jeg bankede på det skrå rør, vidste jeg at de ikke var lange fra hinanden.

På det skrå rør havde jeg monteret to tilslutninger og en aftagelig prop. Tilslutningerne var til komprimeret luft og ren ilt. Proppen, for at jeg kunne starte tændingen op med fidibusser.

En iltflaske lånte jeg hos en tidlige dambrugsejer. Kompressor havde jeg.

Det første lodrette rør monterede jeg med en bunsenbrænder for enden.

    Jeg startede med at lade kompressoren blæse tør luft ned i nogle timer for eventuel at udtørre

kullene. Derefter åbnede jeg for ilten og tændte op med fidibusser. Vi kunne høre hvordan det buldrede nede i røret. Efter et stykke tid tog vi proppen af igen og det buldrede stadig. Der var altså gang i noget. Så lukkede vi for ilten, og tilførte så kun komprimeret luft.

Det lugtede af gas ved bunsenbrænderen og vi tændte. Det kunne brænde.

Vi startede forsøget op flere gange, blandt andet om aftenen. Det så jo flot ud med flammen brændende i min have.

    Da jeg kom til køjs om aftenen blev jeg nervøs for om mit hus ville være sunket en halv meter næste morgen. Jeg gik derfor ud og skar rørene af over græsplænen, fyldte vand og sand i rørene, så kunne jeg sove rolig.

   Jeg var så heldig, jeg fik filmet og taget billeder af forsøgene.

mvh Lasse Hagebro

Hej Alle

Her er lidt korrespondance, først fra miljøministeriet.

Kære Lasse Mikaelsen

Tak for deres henvendelse. Dette anliggende er imidlertid en del af Klima - ogEnergiministeriets ressortområde. Jeg har derfor dd. videresendt deres henvendelse dertil

Med venlig hilsen 

Brian Andersen

Miljøpolitisk sekretariat

Miljøministeriets departement

Højbro plads 4, 1200 København K

Svar fra miljøministeriet

Kære Lasse Mikaelsen

Tak for din henvendelse.

Du har i to mails fra den 4. februar stillet nogle spørgsmål om udvinding af gas frabrunkul. Søren Enevoldsen fra Energistyrelsen har svaret dig delvist den 11. februar, og henviste dig vedrørende svar om råstofafgift til os.

Indvinding af brunkul kræver tilladelse efter råstofloven (Bekendtgørelse af lov om råstoffer nr 1025 af 20. oktober 2008) (§ 7), der skal søges hos kommunen.

Erhvervsmæssig indvinding af brunkul (over 200 m3 pr. år) pålægges en såkaldt "råstofafgift" på 5 kr. pr. m³. De helt præcise regler finder du i "Bekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006 af lov om afgift af affald og råstoffer", der administreres af Skatteministeriet.

Svar fra energiministeriet

Kære Lasse Mikaelsen.

I to mails fra den 4 februar har du stillet nogle spørgsmål om udvinding af gas fra brunkul. Dem vil jeg gerne søge at svare på, selv om indvinding af brunkul (det er faktisk det, der er tale om) ikke er omfattet af Undergrundsloven, som er den lov på området, vi administrerer her i Energistyrelsen.

Brunkul, der ligger få meter under jordoverfladen, indeholder ikke brændbar gas af betydning, så det er ikke en slags naturgas, du har produceret. Det er formentlig kulilte. Normalt når man brænder kul, vil forbrændingsluften primært bestå af kuldioksid (co2). Men hvis man brænder kul i et lukket rum, hvor der er meget mere kul end ilt, dannes der en blanding af kulilte og kuldioksid. Kulilte er en brændbar gasart, der iøvrigt også udmærker sig ved at være giftig.

Indvinding af brunkul (også på den måde du beskriver) reguleres af Råstofloven, der administreres af Miljøministeriet. Der må du spørge om der er nogen råstofafgift. En evt indvinding eller rettere anlægog instalationer vil også skulle godkendes af komunen.

Med venlig hilsen.

Søren Enevoldsen
Kontorchef

Det endte så altså lykkeligt for ministerierne, de kunne give aben videre til Viborg Kommune. De har så nok bagefter bestilt blikkenslagere til opsætning af håndvaske, så der ikke skulle være kø.Det er jo altid et problem, når der kommer noget nyt, der skal tages stilling til. Især hvis der ikke er noget at sammenligne med.

Der er det pussige ved det, at jeg skal betale 5,00 kr. pr ton kul, jeg tager op. Men da jeg ikke tager kul op men kun gas, som er lettere end luft, må jeg skulle have penge af staten.

Jeg ved ikke, hvor meget i har fulgt med i Tangeløsningen? Men denne lille sag minder mig om noget lignende.

mvh Lasse Hagebro

en ballademager