Hvad er status på Tangeværket?

Citat: keodk Hejsa, Jeg har forsøgt at søge i historikken her i forummet, men har ikke været i stand til at finde et entydigt svar - derfor følgende spørgsmål: Hvad er status på Tangeværket? Er der nogen der ved, om der nogensinde er truffet en beslutning om at lade Tangeværket og dermed Tange Sø blive liggende, lave et stryg eller omkring værket der tillod laks og havørreder at passere...? Kom der i det hele taget noget ud af debatten og er der en løsningsmodel på vej?

Status er der ikke er sket noget.

Problemet med Tangeværket er, at ingen miljømister har særlig meget lyst til at sende en regning på 250 millioner kroner videre til skatteborgerne.

Så hellere sylte sagen lidt og give "SortePer" videre til den næste minister.

Det sidste nye er, at en gruppe har forslået at opdele Tange sø i to, adskilt af en vold hvor Gudenåen skal løbe på den ene side mens halvdelen af Tange sø bevares på den anden side.

Ellers er der stadig kampen mellem bevarelsen af søen, et omløbsstryg eller helt at sløjfe søen og værket.

Umiddelbart er der størst tilslutning til omløbsstryget, so nok bliver nemmeste at få igennem. Og så alligevel ikke, for i vores egne rækker der er modstand.

Hvis Gudenåen får frit løb forbi Tange til Silkeborg og videre gennem søerne, så vil laksene forsvinde fra Langå stykket og i særdeleshed Bjerringbro stykket alt imens Silkeborg foreningen vil opleve en mangedobling i kontingentet, og medlemmere. Medlemmere som sansynligvis vil komme fra Langå og Bjerringbro.

Et andet problem er at uanset hvilken løsning der evt. findes, så vil den nedtrækkende smolt møde gedder og sandart på gydevandring op ad åen i samme periode. Dette er tilfældet nu hvor smolten skal gennem søen, men vil også være tilfældet hvis et omløbsstryg kommer da gedder og sandart vil tage den vej også.

Så alt i alt... er alt ved det gamle stadig, og det bliver det sikkert ved med at være de næste mange år.

Spørgsmålet vil også være hvor langt op i systemet laksene vil gå hvis de fik frit løb?

I følge de gamle journaler fra fiskegårdene blev det ikke fisket eller fanget laks ovenfor Silkeborg mens selve laksefiskeriet i laksegården ved Frisenvold næsten døde ud i slutningen af 1800 tallet da pramfarten var på sit højeste og åen udrettet samt store sten og grus fjernet for at prammene kunne komme op til papirfabrikken.

At give Tange værket 100% af skylden for laksen uddøde i Gudenåen, er ikke korrekt. Den var næsten uddød inden men at værket så gav den dødsstødet er nok rigtigt.

Skal laksen tilbage, det vil sige kunne gyde og reproducerer sig selv i Gudenåen igen, så kræver det meget andet end blot at værket nedlægges eller at der laves et omløbsstryg.

Der har været talt om at lave endnu en ny fisketrappe ved værket. Har man set den nuværende ved værket, er det jo tydeligt at se at der ikke er nok vand på trappen til fiskene kan finde strømmen hvor de skal ind i trappen. Og så hjælper det ikke noget at det samtidig er en større turistattraktion med plads til madpakker og picknik tæppe at sidde på kanten af trapperne og se om der er fisk.

Området skal lukkes helt af og indgangshullet til første kammer i trappen skal være mere end 50 cm. bred og 20 cm. høj som det cirka er nu og ikke under vandoverfladen.

Fiskene kan simpelthen ikke finde trappen som de burde.

Det er vel nu Viborg Kommune som er myndighed på søen Så folketinget har faktisk ikke mere at skulle have sagt i den sag..måske EU har. Viborg Kommune er dog nok afhængig af at nogen vil spytte penge i kassen for at en løsning kan gennemføres.

Redigeret af Jakob Larsen - 14 Dec 2014 kl. 08:49

Citat: finnjensen Status er der ikke er sket noget. Problemet med Tangeværket er, at ingen miljømister har særlig meget lyst til at sende en regning på 250 millioner kroner videre til skatteborgerne. Så hellere sylte sagen lidt og give "SortePer" videre til den næste minister.

Citat: Jakob Larsen Det er vel nu Viborg Kommune som er myndighed på søen Så folketinget har faktisk ikke mere at skulle have sagt i den sag..måske EU har. Viborg Kommune er dog nok afhængig af at nogen vil spytte penge i kassen for at en løsning kan gennemføres. Noget andet er så at Storå skal lægge moderfisk til det nuværende put and take-fiskeri efter laks Kunne man starte med at restaurere Gudenå nedstrøms værket dvs. annullere den gamle uddybning ved at hæve bunden ?...Jeg kan godt se det vil have konsekvens for elproduktionen, men denne er i forvejen tilnærmet betydningsløs.

Der er anlagt enkelte gydebanker nedstrøms værket og i tilløbsbække. De virker sådan set ok lige indtil ynglen skal have dybere vand, så ryger de i gabet på rovfisk som har fundet et herligt spisekammer der.

Gedder er blevet et meget helligt dyr i Gudenåen som man med al helligdom har ophøjet til Gudestatus og Gud nåde at trøste en stakkels turist der gokker en gedde på 70 cm for at lave fiskefrikadeller og spise denne herlige spise sammen med lidt remulade og nye kartofler.

Du kan godt kalde laksefiskeriet for Put & Take fiskeri, men der er ikke så meget anderledes end resten af landets åer. I hvert fald indtil for 10 år siden hvor alt næsten blev udsat.

Desværre tror jeg ikke at ret mange af os som lige nu debattere Tange værket, kommer til at opleve en selvproducerende stamme af laks i Gudenåen, ej heller et frit løb enten den ene vej eller anden vej om Tange sø.

Selvfølgelig har de nævnte foreninger glæde af at Tumpe værket, undskyld Tange værket stopper for laksens vandring, det drejer sig jo om penge i kassen, det er også derfor man ikke må gokke store gedder i åen, folk kommer jo fra nær og fjern efter en 10+ gedde.

Henning, du så ikke hvor meget sygt sort bundslam der drønede ned af åen og kvalte alt p.g.a. iltmangel. Her vil det ske i endnu større mængder, med meget større skader på faunaen.....tænk lige på det.
Jeg vil gerne ha, fangeværket helt væk.

Citat: Henning Nej Per, det så jeg ikke, men til gengæld var der hurtig bedring af forholdene, hvis man kan tro følgende artikel http://www.tvmidtvest.dk/indhold/efter-daemningsbrud

Jeg er SÅ enig, Henning. Hellere et forholdsvist kortvarigt onde, til fordel for en langvarig forbedring.

Citat: Taonga Henning, du så ikke hvor meget sygt sort bundslam der drønede ned af åen og kvalte alt p.g.a. iltmangel. Her vil det ske i endnu større mængder, med meget større skader på faunaen.....tænk lige på det. Jeg vil gerne ha, fangeværket helt væk.

Jeg forstår ikke hvorfor folk vil have tømt søen, ville et stort omløbs stryg ikke tilgodese alle parter.

Problemet med rapporter og undersøgelser er, at de altid falder ud til fordel til dem der har bestilt dem. Og det gælder begge veje, om man er for eller imod det ene eller andet.

Hej Michael
Jeg syntes i bund og grund det er befriende at der er kommet en organisation som antager stik modsatte synspunkt end sø-vennerne. Det er ikke nødvendigvis en fordel altid at være strengt disciplinerede og kæmpe for en bestemt koncensus løsning. Personligt foretrækker jeg en tømning men kan acceptere det lange omløb. Jeg har fuld respekt for folk der som Steen ikke tror omløbet er en farbar vej - jeg er bare uenig i det synspunkt.
Jeg tror løsningen kommer i vores tid - hvornår det så lige bliver tør jeg ikke spå om

Finn. 

Hej Finn

Du nævner, at laksen vil svømme til Silkeborg for at gyde dér, eller lade være...

Spørgsmålet er dog, om laksen vil standse i Silkeborg eller fortsætte videre op i åsystemet. I Steen Ulnits lille debatbog fra 1993, Laks i Gudenåen, nævner han (s. 86), at laksen tidligere har haft gydepladser langt oppe i systemet, og at langsøerne har været ideelle opvækststeder for ungfiskene. Før opstemningen ved Silkeborg stod vandet lidt lavere opstrøms byen, og der var flere åstrækninger mellem søerne og langsøer. Han nævner også, at selv med 99 % dødelighed i søerne, og 80 % i havet kunne Gudenåen producere 100.000 voksne laks! Det lyder jo helt vildt, men Gudenåen har jo været kendt som et fantastisk laksevandløb, og det har næppe været uden grund.

Nu er der jo igen passage ved Silkeborg og Ry, og opstrøms Mossø er der også fri passage nu. Nogen vil måske tro, at alle smolt vil blive ædt øjeblikkeligt ved passage af søerne, som nogle undersøgelser har vist. Men vandet er i de senere år blevet mere klart pga. vandremuslingen og den effektive jæger sandarten er gået tilbage. Samtidig kan man læse, at søørrederne nu trives meget bedre i Silkeborgsøerne, hvilket må betyde, at ikke alle smolt ædes øjeblikkeligt, når de trækker ud i søerne, men har en rimelig chance for at vokse sig store. Gennemtrækkende smolt vil nok også have en god chance for at slippe igennem, hvis de kommer i store stimer. I Irland fisker man laks i Lough Corrib, hvor der også er mange store gedder, men laks trives åbenbart alligevel i tilløbene

I virkeligheden har man måske nu en Gudenå, der er bedre end den har været i mange hundrede år - lige på nær én ting, nemlig Tangeværket! Skabes der fri passage, vil laks og havørreder have mulighed for at svømme til Tørring eller Tinnet Krat, hvor de ikke har kunnet komme siden i hvert fald 1560, hvor Ry Mølle blev etableret. Så hvorfor i alverden lade et forældet, underskudsgivende og på mange måder miljøskadeligt kraftværk spærre landets største å i mange år endnu?
Får laks og havørred først etableret sig i hele åsystemet, har vi måske landets bedste fiskevand. Se bare, hvor hurtigt fiskene indfinder sig, når forholdene bedres, som det er sket i f.eks. Storåen og Skjern Å. I Kolding Å svømmede havørrederne straks videre op i systemet og gydede i massevis, da men fjernede en opstemning ved Ferup, så de er lynhurtige til at udnytte mulighederne. Gjern Å og Mattrup Å kunne måske også blive fyldt med havørreder en dag...

Så er spørgsmålet selvfølgelig bare, hvordan der skabes passage ved Tange. Det behøver ikke være et enten-eller, og det er jo ikke raketvidenskab at få lavet et eller andet der fungerer. Et kompromis kunne være en kombiløsning med opdeling af Tange Sø i mindre søer og Gudenåen tilbagelagt i størstedelen af sit gamle løb og tilslutning af Tange Å (se http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=47496&OB=DESC) Den store fordel vil være, at man slipper for at udgrave det enorme omløbsstryg og får den oprindelige, hurtigtstrømmende Gudenå tilbage ved Tange-området.

Når man læser Steen Ulnits' lille bog kunne man bare ønske sig, at man ikke havde spildt 20 år med snak, og at vi havde haft mere handlekraftige politikere...

Mvh Henrik









Redigeret af Henrik L. - 15 Dec 2014 kl. 19:26

Citat: finnjensen Henning, Ja, det kan jo umuligt være de 40 tons ål om året erhvervsfiskerne fangede i Tange sø da søen blev forpagtet og udlejet af DSF