Ålegræs

Udenlandske tyve og mad fiskere er sikkert årsagen 

N

Tak for buddene, d'herrer. 

N. Berthelsen, jeg tror du er på vildspor.  HVIS problemet overhovedet er menneskeskabt, så mener jeg snarere at synderne er Uffe Elbæks alternativer, som er i færd med at træne til den ugentlige kødløse dag.

Jesper, du har ret i, at årets gennemsnitlige vandtemperatur er lavere end i fjor, så der er en mulig sammenhæng her.  Problemet er bare, at der endnu ikke er så meget som en antydning af fremvækst af ålegræs heromkring - jo, forresten: de meget tyndbladede arter har været i gang nogle måneder, men ikke den alm. art med 4 - 7 mm brede blade.

Jeg har sendt min klage over naturen til Kåre Ebert, DSF og til DTU Aqua, og jeg synes også det kunne være interessant at få at vide, hvordan det ser ud andre steder i landet. Jeg vil minde om, at der i 1930'erne var en plantesygdom hos ålegræs, som reducerede arten voldsomt. 

mvh jr

Sikkert udmærket metode, Steen.  Blot et enkelt problem: Et billede af, hvordan det så ud på det tilsvarende tidspunkt på året flere år tilbage er vist ikke muligt?

SVK's forslag er udemærket. Brug grundkortfyn's kort. Der kan man finde luftfotos mange år tilbage.

Redigeret af dannevang1 - 15 Jun 2015 kl. 09:56

http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

De nyeste foto er fra 2012 og du finder dem under arealinfo i højre hjørne.

Den logiske forklaring er ganske enkelt det kolde forår og den kolde forsommer.

Det ser nu ud til at være en kendsgerning, at der ikke mere er ålegræs i de kystnære områder ved Tåsinge. Absolut intet.  De senere år har der været nærmest hvad man kan kalde græsmarker rundt om øen - men altså ikke mere.

Men jeg har svært ved at tro, det kun er her den er gal.  Hvordan ser det ud andre steder?  Måske skulle jeg sige, det kun er den almindelige bredbladede art (6 - 10mm brede blade), der er bukket under - den "lille" slags med ca. 1 mm vokser her stadigvæk. Umiddelbart vil jeg tro, det får katastrofale følger for fiskeriet, ikke bare efter ål, for ålegræsset er som bekendt skjul for mange arter af fødedyr.

Jeg har skrevet til Kaare Ebert, DSF, men han har ferie den næste måneds tid.  Derudover har jeg for en uges tid siden skrevet til DTUaqua, men de har ikke svaret.  Har nogen en ide om, hvor man ellers kan henvende sig? For jeg ville da tro, at det ville være af interesse for div. miljøfolk at komme igang med noget forskning, hvis det viser sig at være en ny ålegræs-pest, der som bekendt dræbte stort set det hele i 30'erne. Og også hvis der er en anden grund til misvæksten i dette meget vigtige undervandsmiljø. 

mvh jr

Var i dag en tur på Svelmø.  Vadeturen går gennem vand på op til en meters dybde, og her plejer at være små og større pletter med ålegræs.  I dag var der intet overhovedet (undtagen den smalbladede art Zostera Noltii).  Så der er virkelig tale om et stort problem.  Om der er tale om en miljøkatastrofe for vore farvande ved jeg ikke.  Vi bruger forskellige ord om de samme ting, men ordvalget afhænger af, hvor vigtigt det er for den enkelte.
 Men Naturstyrelsen er ved at kigge på problemet.  Naturstyrelsen kan naturligvis ikke overvåge alt, og jeg havde indtryk af, de var glade for en melding ude fra "marken".
Men stadigvæk: Hvis hovedparten af os lystfiskere er uopmærksomme/ligeglade, sker der nok det samme som der plejer: En hel masse vrede mennesker skælder ud på miljømyndighederne, fordi de "ikke passer deres arbejde" (er en typisk bemærkning). Og lige så typisk: som regel for sent og når ulykken er sket.

mvh jr

Jonas, tak for et kvalificeret indlæg.  

Hej Niels Åge.

Endnu en kandidat:

http://ing.dk/artikel/danske-forskere-derfor-doer-det-vigtige-aalegraes-af-naturligt-forekommende-gift-177513#comment-680237

Mvh. Peter

Hej Jonas.
Mange tak for meget fyldigt svar 😊

Jeg er fra 63 og kan forstå at det var der at udbredelsen af ålegræsset gik tilbage anden gang i
Limfjorden.

Vi må håber at vandkvaliteten bliver bedrer så ålegræsset kan komme på fode og være med til
at rense yderlig på vandkvaliteten.

Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo