Esben Lunde Larsen tillader øget regulering af ska

Jeg kan ikke se, at jeg skulle ha' indrømmet noget som helst. En udmelding om, at en person er tiltrukket af den lokale bodega, er altså ikke det samme som en påstand om, at den pågældende person er alkoholiseret, men der er jo en meget stor forskel på, at være festligt anlagt, og så være seriøs, målrettet og hårdt arbejdende, og derfor må din udlægning stå helt for din egen regning.

Hej Willermann

Det er såmænd dig der hele tiden vil debattere DSf's organisationsprocent, og hvor mange af de 600.000 danske lystfiskere, som er potentielle medlemmer for forbundet.

Jeg reflekterede kun på, at hver gang der her på Lystfiskerforum er indlæg og debatter, som forholder sig kritisk til DSf, så er det lige så sikkert som amen i kirken, at der er nogle af forbundet trofaste partisoldater, som kommer med udmeldinger om, at webmaster burde moderere de brokhoveder og kværulanter, som poster de DSf kritiske indlæg.

I den forbindelse var det min konklusion, at Lystfiskerforums webmaster helt sikkert er opmærksom på, at DSf menigheden kun tæller 17.000 sjæle, og at der er ca. 583.000 lystfiskere som har valgt, at stå uden for forbundet, og som godt kan være potentielle brugere i dette fora. Og at Lystfiskerforum næppe kan overleve på den begrænsede aktivitet, som DSf proselytterne rent faktisk kan præstere.

Hvad angår dine drømme om at bremse medlemsflugten fra DSf, så kan jeg kun sige, at det projekt er dømt til at mislykkedes, og det handler slet og ret om, at folk ikke vil betale 375 kroner om året for at være medlem af et landsforbund for lystfiskere. 

Et medlemsskab af DSf burde koste et sted mellem 75 og 100 kroner om året, for i det prisleje er udgiften ubetydelig og noget som alle har råd til, for juniorer bør det vær helt gratis, og for pensionister bør det være halv pris.

Og så må DSf naturligvis skære ned på de store armbevægelser, og droppe det udgifttunge blad, men det kan fint erstattes af nogle digitale nyhedsbreve.

Men vigtigt af alt, medlemsdemokratiet skal ændres, så næste alle emner bliver lagt ud til medlemsafstemninger, hvor medlemmer stemmer via internettet, og et uafhængigt revisionsfirma modtager og optæller stemmerne.

Ja, det er netop en væsentlig del af problemet, at der er alt for mange lystfiskere ved de jyske åer, der har alt for meget fritid, som de kan bruge til at fiske i. Der er tillige en indgroet tradition for, at fiskeriet efter havørreder og laks er et regulært madfiskeri, hvor alt over mindstemålet bliver hjemtaget.

Og derfor bliver skarverne opfattet som næringskonkurrenter, der spiser de fisk, som lystfiskerne mener de har førsteret til. Og det er jo en tankegang fra meget gamle dage, hvor det ikke var en selvfølge, at der var rigeligt mad til alle.

De jyske lystfiskere skulle prøve at se på, hvordan vi gør det her ovre på Sjælland, der bliver nemlig ikke udsat fisk i de sjællandske søer, og sådan har det været i mange år, men der bliver hvert eneste år fanget flere og større fisk i søerne, og hvordan kan det så lade sig gøre, for de sjællandske lystfiskere får også mere og mere fritid, som de kan bruge ude ved og på vandet. Og vi har også masser af skarver, som henter deres føde i de sjællandske søer.

Svaret findes i de store foreninger og facilitetssammenslutningers fangstrapporter, når man tager et kig i dem, så kan man se, at det skyldes en udbredt praksis med catch and release, hvor helt op til 98% af alle fisk over mindstemålet genudsættes.

Den udbredte praksis med catch and release i de sjællandske søer er hverken fastsat af regler eller love, men skabt af en sund fornuft blandt de sjællandske søfiskere, som til gengæld er blevet belønnet med et stedse bedre fiskeri, hvor chancerne for fangst af rekord store fisk hele tiden bliver større og større. Nu om stunder er det ikke usædvanligt med en fisketur, hvor vi fanger 10-20 gedder og/eller sandart, og det var jo helt utænkeligt for bare 25 år siden. 

Hvis jyderne ikke selv kan finde ud af, at indføre catch and release i deres vandløb, og ikke vil lære af de dumme kjøvenhavnere, så kan de vende blikket vest på mod USA, hvor mange nationalparker har valgt at indføre tvungen catch and release, for at beskytte deres følsomme bestande mod et støt stigende fiskepres.