Skal sportsfiskernes fangster begrænses i fjordene

Prøv at se her: http://issuu.com/lystfiskeriforeningen9/docs/lf_april-maj_2016_web/13?e=18800653/34473282 - det er Lystfiskeriforeningens samlede fangststatestik for hele 2015, og den viser hvor mange fisk LF's over 800 medlemmer har fanget. Og bemærk så, at de 155 stk. betyder hjemtagne gedder, og at de 7.496 under uds. betyder, at de er genudsat.

Det vil sige, at LF'erne i 2015 fangede 7.651 gedder, og af dem blev kun 155 gedder slagtet. Og i runde tal giver det, at ca, 98% af de fangne gedder er genudsat, og kun lige omkring 2% er endt på stegpanden.

Jeg har også underretninger fra nogle bekendte, der er medlemmer af foreninger som er tilknyttet de to store sjællandske facilitetsfælleskaber, Fiskeringen og SU, at deres fangststatistikker tegner et billede, som stort set er identisk med LF's fangststatestik.

Derfor giver det ikke nogen mening, at du bruger begreber som madfisker og frysekummefisker, når du omtaler de sjællandske lystfiskere, og jeg er faktisk ret sikker på, at de jyske å-fiskere er langt mere tilbøjelige til, at hjemtage deres fangster.

Og derfor giver det heller ikke nogen mening, når DSF gang på gang foreslår og støtter op omkring, at der indføres regler om fangstbegrænsninger for de sjællandske lystfiskere, og det kan kun skyldes, at ovre i Vejle Ådal, der kan kan man kun overskue, at føre en fiskeripolitik efter princippet one size fits all.

Det senest eksempel er fredningen af brakvandsgedderne, som DSF og Fishing Zealand varmt anbefalede, og der har LF's fangststatestik for Præstø Fjord og Stege Nor i mange år vist, at det er mindre end et par procent af gedderne som hjemtages.

Jeg vil også gentage, at hvis vi ser bort tunen, og å-fiskeriet efter havørreder, stalling laks, så vil lystfiskerne aldrig nogensinde kunne befiske nogle bestande så hårdt, at lystfiskeriet kan udgøre en trussel mod den/de pågældende bestande. 

I en sø vil lystfiskerne naturligvis godt kunne fange så mange gedder, at der kun vil være en mindre bestand, men de vil aldrig kunne udrydde gedderne, og med færre store gedder til at æde de mindre gedder, så vil bestanden opleve en hurtig tilvækst.

Og langs kysterne og ude på havet er det dybt godnat, at snakke om fangstbegrænsninger for lystfiskere, da deres beskedne fangster er helt ubetydeligt, når den holdes op mod de enorme mængder som fritids- og erhvervsfiskerne fanger og lander.

Jeg har gennem årene hørt og læst meget vås på dette fora, men det er tæt på at være rekorden for vås, når du påstår, at man kan afhjælpe problemerne med eutrofiering af vores søer med catch an release.

Jeg kan sætte dit vås i perspektiv ved at fortælle dig, at jeg er født i starten af 50'erne og opvokset ved Farum Sø, og dengang jeg da var dreng, der kunne vi ligge på bådebroen og mede efter de aborrer, som stod i skyggen under broen, det foregik på den måde, at vi kunne se når aborrerne bed på vore krog med orm, og under broen var der omkring 3 meter dybt.

Dengang var der en erhvervsfisker på Farum Sø, som landede alle de fisk der gik i hans ruser, gedder, aborrer, suder og ål blev solgt som spisefisk, skalle, brasen og karusser blev afsat til en lokal minkavler.

Datidens lystfiskeri var også madfiskeri, og det var helt utænkeligt, at en lystfisker genudsatte en fisk der var over mindstemålet. Og som dreng har jeg flere gange spist paneret og smørstegt brasen, og de smager faktisk udemærket, det er blot et stort arbejde at skrabe alle skællene af dem, inden de kan tilberedes.

Og det intensive fiskeri med en maksimal udnyttelse af Farum Sø's ressoucer, var noget der var forgået siden middelalderen, uden at søen var blevet grøn af alger.

Men op gennem 50'erne blev det moderne, at alle husstande skulle ha' udskiftet deres gamle das med et selvskyllende WC, og spildevandet fra de nye WC'er blev via et rør ført hen til den nærmeste grøft, på den måde endte spildevandet fra Farum by i Farum Sø, og efterhånden som de små grøfter og vandløb blev for ulækre, så sørgede kommunen for, at de blev rørlagt, men de endte stadig nede i Farum Sø. 

I starten af 60'erne da jeg var omkring 10 år, der var vandet i Farum Sø blevet så grønt, at jeg ikke kunne se snuderne på mine gummistøvler, når jeg stod i vand til midt på skafterne.

Forureningen af Farum Sø med urenset og meget dårligt renset spildevand forsatte i hvert fald frem til 70'erne, hvor Farum Kommune byggede et rensningsanlæg i Stavnsholdt, som så så sendte det rensede spildevand ud i Furesøen, og det var vel at mærke kun biologisk renset.

Alle de næringstoffer som der hen over 25 år er blevet udledt Farum Sø, de ligger stadig på bunden af søen, og de kan kun fjernes ved, at der hvert år blev opfisket X-antal tons fisk fra søen, for når man fjerner biomasse fra en sø, så fjerner man også den mængde næringstoffer, som er medgået til at opbygge den givne mængde biomasse.

Det er biologi for eleverne i folkeskolen, at grønalger lever af de næringstoffer som er i en sø, zooplankton spiser grønalger, skaller spiser zooplankton, og gedder spiser skaller, så hvis lystfiskerne hjemtager en gedde, så fjerner de næringstoffer, og hvis dyrker C&R, så lader de næringstofferne blive i søen…

Jeg har ikke nogle kvababbelser i forhold til catch and release, jeg har kun oplyst, at Dyreetisk Råd har udtalt sig kritisk omkring C&R, og at rådet har anbefalet et forbud mod C&R.

Men jeg kan da tilføje, at jeg faktisk har overvejet, hvordan jeg kunne forsætte med C&R, hvis der skulle komme et forbud, og det vil jeg kunne, hvis jeg undlader at ta' fisken op af vandet når jeg afkroger den. Ved at afkroge fisken i vandet, hvor kun jeg kan se dens størrelse, så vil jeg altid kunne sige, at det var åbentlyst, at den var under mindstemålet.

Det er hvad jeg vil kalde en praktisk løsning på et ligegyldigt problem.