Stripper blinket er et rigtig spændende
blink, hvis man ellers kan lide blink, som snurre rundt, men det er jo ikke det
første blink, som er livligt, kig på Smelt typerne, de er også meget livlige og
meget velfangne.
Jeg har brugt Stripper siden de kom frem, i alle størrelser
/ vægte i mange typer/ farver, og jeg var nok en af de første, som gjorde Kent
Andersen opmærksom på, at ved at vende Stripperen om, så havde man reelt en
stripper Spinner, altså 2 blink i samme emne.
I starten var K.A. Stripperne helt hvide, og ja, der blev
fanget rigtig mange fisk på den farve, men der var også mange, som fiskede med
den farve, så der skulle jo falde noget af, fiskene var i hvert fald med på
legen, men det vat ikke kun ørreder der blev fanget, det var faktisk alle typer
rovfisk, så Stripperen er i min verden et al round blink.
Jeg fandt ud af, at den 14 grams, var god til
multihjul også, men der kunne godt være nogle overløb i modvind, så vi klemte
buen lidt ned, men blinket fiskede stadig rigtig godt, men havde ikke så
voldsomme udsving, og kunne spinnes lidt langsommere ind.
Jeg fisker vel ligeligt med den brede side op, som den
smalle, for nogle dage vil især havørrederne på kysten ikke have den originale
monteret Stripper, men hellere den smalle ende opad.
Nu er det sådan at Stripperne kan bruges som gennemløber,
blot ved at tage springringene af, og føre linen direkte igennem de udlokkede
huller. Det giver en lidt anderledes fri gang, både på original Stripperen og
som spinner.
Jeg laver en del Stripper i alle vægtene i en støbte udgave,
så blød at jeg kan ændre buen, og samtidig er der i springringens huller indsat
et rørfluerør, så jeg kan lave en falsk gennemløber. De modeller er støbt i en
hvidmetals legering, og de typer har jeg fanget en del forskellige rovfisk på,
og jeg synes personlig at en falsk gennemløber i Stripperne, fanger lidt mere,
fiskene "piller" ikke så meget ved den type , men hugger mere
kontant.
Jeg bruger også falske gennemløbere i Stripperen med pålimet
tyller, så jeg har faktisk 3 valgmuligheder med gennemløb, springringe pillet
af originalen – rørfluerør med montage, med hul igennem, på blinkets bagside +
pålimet tyller på blinkets bagside, alle 3 montager, som virker fint, både på
multihjul og fastspolehjul.!
Jeg fisker udelukkende med enkeltkrog, men det har ikke
betydet, at mine Strippere giver færre krogninger, for normalt sidder krogen
fint i fiskens gab.
Jeg ved faktisk ikke, om der er forskel på gangen i de nævnte
fabrikater, jeg har i princippet mest erfaringer med originalerne.
Mvh
Per Karlsen
Redigeret af PK - 22 Jan 2022 kl. 14:25