De kuglelejer som sidder i fiskehjul er ikke lavet til formålet, fabrikanten indkøber lejer i passende kvalitet fra en producent. Lejernes størrelse er identificeret ved indre diameter x ydre diameter x bredde, eksempelvis 3x10x4 til nyere Ambassadeur, 4x10x4 til ældre og 5x11x4 til nogle Shimano og Daiwa. Du kan altså tage et leje ud og måle det med en skydelære, og derefter købe et nyt leje i korrekt størrelse.
Så er det bare at finde en sælger af lejer i den rette størrelse og kvalitet. ABEC 3 eller 5 plejer at være tilstrækkeligt. Høje ABEC numre betyder finere tolerancer, men ikke nødvendigvis bedre kvalitet. Helst inden for EU for at undgå moms og importgebyr.
Om et leje sælges til ABU og du har et Shimano er ligegyldigt, bare størrelsen passer.
Materialet kan være rustfast stål, hybridkeramisk med keramiske kugler og ramme af stål eller fuldt keramisk. Det sidste er det eneste som er absolut rustfrit, de andre ruster før eller siden ved kontakt med saltvand. Men også det dyreste. Jeg bruger selv fuldt keramiske i nogle hjul, men kun i lette hjul - de kan krakelere ved høj belastning.
Nogle rustfaste lejer har en overfladebehandling som gør dem mere modstandsdygtige mod korresion. Men jeg har set Shimano lejer af typen rustet synder og sammen alligevel.
Mvh. Peter