Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
  FAQ FAQ  Søg i forum   Kalender   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Gydegrus levetid, pris - storålaksen

 Besvar Besvar
Forfatter
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: Gydegrus levetid, pris - storålaksen
    Sendt: 06 Feb 2021 kl. 10:56
Selvom vi i Danmark er væsentligt længere fremme end nordmændene, når det gælder vandløbsrestaurering, er der alligevel noget at hente i denne video (start tid 2.18 og slut 3.16) og specifikt 2.29 ved tal for gydegrusprojekter.


For hvad koster tiltagene og ikke mindst hvad er levetiden - så man også regner en driftsudgift med?

I 2020 har der egentligt været en fin fangst i Storå - første år, hvor der ikke indgår udsatte laks i storåsystemet, når det gælder smålaksen 1,5-3,5 kg. Fangsten harmonerer bare ikke 1:1 i forhold til det antal gydefisk, jeg og ligesindede kunne observere på gydebankerne i gydesæsonen 2020-2021. Der var fine gydelokaliteter, der i højere grad er sprunget over i denne sæson. Det rejser så følgende spørgsmål:

Er bestanden gået ned i 2020, selvom der er fanget flere fisk?

Ja, det er min vurdering - ikke voldsomt, men nok til at det skal tages alvorligt, der er tale om en tendens.

Hvad skyldes nedgangen?

Da der er fanget flere smålaks i år end tidligere kan det ikke hænge sammen med de manglende udsætningsfisk i storåsystemet efter udsætningsstoppet i 2017 snarere tværtimod. Nej, jeg tror især der er 3 vigtige forhold, der skal håndteres. Det ene er at fiskene skal overleve genudsætning og her bliver man altså nødt til at tage effektive midler i brug og ikke holde hånden over fiskemetoder, der notorisk er kendt for at give problemer ved genudsætning - Det er der ikke råd til.
Fiskepresset i Storå øges når kvoten lukker i Skjern Å. Det dur ikke. De store laks der skulle have været på gydebankerne var fraværende. Til gengæld blev der fanget 73 storlaks på premieredagen. Jeg vil hellere undvære dette premiereklondike for at sikre fiskene i december. Spred fiskeriet ud som i Skjern Å og gerne endnu længere ud ved at starte FØR klonidike sætter ind og stop så samtidig med det oktoberfiskeri efter næsten gydemodne fisk, hvor ca. 200 laks skal op og vende..

Det var den ene pointe - tag ordentligt vare på fiskene!

Det andet - og det er her videoen kommer ind - man er ikke i mål selvom man i vandområdeplanen eller i regi af lystfiskere, kommuner eller andre har udlagt gydegrus efter alle forskrifter fra fiskepleje.dk. Som det fremgår af videoen har tiltagene en LEVETID og der er derfor en driftsudgift forbundet med de fleste restaureringstiltag. Når man lægger gydegrus ud i et tæppe som foreskrevet, sker der ofte det at gydegruset, ved laksefiskenes gydegravning og luftning, flyttes nedstrøms med ca. 1 m pr. år. Gruslaget stakkes op og banken bliver kort stejlt og noget dækkes til af sand - resten havner måske i et dybt sving. Med andre ord gyde- og opvækstarealet formindskes gradvist over tid. Efter 10 år er stryget, der ved etablering var 15 m langt måske kun 2 m langt. Det vil selvfølgelig have den konsekvens, at den top i gydebestanden, vi så i 2015-2017 på omkring 6.000 laks, nu er på vej ned fordi det tilgængelige gydeareal formindskes og ikke længere fungerer så ekstremt effektivt som det gjorde, da det i løbet af få år blev etableret sammen med spærringssaneringer ved dambrug i Råsted Lilleå og Gryde Å fra 2007-2012.

Er der andre forklaringer? Ja, jeg har jo tidligere gjort en del ud af at beskrive bæverens indvirkning på de bedste vandløb. - Og også i regi af borgergruppe og sammen med en lodsejer klaget over situationen med en bæverforvaltningsplan, der smider vores fornemmeste vandløb under bussen, her vil man hellere have sumpnatur. Bæverens dæmninger tilsander gydeområder og forhindrer laks, havørreder og lampretter i at komme op i de mindre, men produktive vandløbssystemer. I Gryde Å var det til den produktive del fra Nr. Felding og opstrøms til Skjernvej og I Idom Å fra 1,5 km syd for Ringkøbingvej og opstrøms. Det er alvorligt, da det netop er her vi har naturlige grusforekomster og hvor der IKKE er en driftsudgift vedr. grusudlægning. Den udsatte bæver og især Miljøstyrelsens administration af samme har i 20/21 gydesæsonen skylden for, at der ikke produceres lakseyngel på lange strækninger, hvilket kan betyde at udvandringen af smolt i 2023 vil være markant lavere (mit bud 33% lavere) end den ellers ville have været uden bæverdæmninger.

I videoen er det vurderingen at driftsudgiften ved etablering af et gydeområde er 10-15 norske kroner pr. kvadratmeter pr. år ved en levetid på 8-13 år. Hvis vi regner med en udgift på udlagt gydegrus på 500 kr pr. kubikmeter i Danmark og en levetid på 10 år samt en lagtykkelse grus på 30 cm bliver den årlige driftsudgift ca. 15 kr pr kvadratmeter og det tror jeg ikke er helt forkert.

I videoen understreges også betydningen af luftning af bunden. Her tænkes ikke på gennemblæsning med en spulepumpe, men at man med en grubetand/gravemaskine løsner den sammenkittede oprindelige grusbund. Der er mange steder i Storå, hvor tiden uden laksen som økosystemingeniør har medført en hård lukket sammenkittet vandløbsbund uden selvrensende effekt, der måske igen kan gøres åben for få midler og det vil være en udgift uden medfølgende driftsudgift, da laksen klarer ærterne fremover og laksen er gratis når forholdene er gode.

På falderebet kan det tilføjes at odder og fiskehejre ser ud til at være i vækst. Et af de steder hvor laksen svigtede i år er i Gryde Å ved Mølbak Dambrug, netop her har en odderfamilie slået sig ned, Det er naturlige biologiske svingninger rovdyr/byttedyr interaktioner og det skal der være plads til. Bæveren kørte man herop i lastbil, men glemte at den ikke havde nogen fjender, som den havde for 2.500 år siden, hvor den sidst var her..

Jakob Larsen


Redigeret af Jakob Larsen - 06 Feb 2021 kl. 10:58
Til top
Kaspar Wendelin Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Kaspar Wendelin

Tilmeldt:: 06 Aug 2008
Geografisk: gladsaxe
Status: Offline
Beskeder: 150
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Kaspar Wendelin Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 06 Feb 2021 kl. 19:10
Det special studie der blev lavet på storeå laks vist at stort set alle de tidliget opgående laks ikke overlevede sommervarmen.

Så det er nok nærmere vigtig at få fisket så mange af fiskene på før varmen kommer og de får svamp og smitter hinanden. Så burde man lukke for alt genudsætning og så stoppe sæsonen 1 sep.

Det sjove er at det kan vendes og drejes hvad man vil have de forskellige undersøgelser til at vise.

Faktummet er at man de sidste snart 20 år har hælde tonsvis af gyde grus ud, med en effekt. Man burde stoppe med det grus, det virker ikke særligt godt, man skal i stedet fylde åerne op med store sten så at yngel bliver til smolt. Gydegrus er værdiløst uden at der er masser af sten lagt i klynger.

En god gydebanke kan give småfisk til flere kilometer å..... hvis der altså var nogen sten
Til top
frank jensen Se Drop Down
Aktiv bruger
Aktiv bruger
Brugernavn:
frankjensen

Tilmeldt:: 12 Jul 2005
Status: Offline
Beskeder: 91
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér frankjensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 08:15
Hold da op en lang tekst :-)
En nedgang i fangster skyldes ofte stop for udsætninger, som i Karup Å.
Og det er en gammel nyhed, at gydebanker har en levetid, idet de, som du skriver, bliver flyttet nedstrøms.
Når tidligere brugte banker ikke i et år er genbrugt, kan det skyldes anderledes nedbørsmængder, som gør, at vandstanden over banken ikke passer fiskene.
Vh.
Til top
frank jensen Se Drop Down
Aktiv bruger
Aktiv bruger
Brugernavn:
frankjensen

Tilmeldt:: 12 Jul 2005
Status: Offline
Beskeder: 91
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér frankjensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 08:18
Sten har det med at forsvinde ned i vandløbsbunden over tid, og hvis stenene ligger for tæt, kan yngelen se hinanden. Da vil de slås i stedet for at æde.
Vh
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 09:51
Frank - Ja, det blev en lang tekst der kom rundt om det jeg synes er væsentligt at have med og handle ud fra - lystfiskerfangsten i 2020 i Storå har en coronaeffekt og en forøget fiskerieffektivitet er nok ikke forkert. Det er muligt du synes det er en gammel nyhed at gydestryg reduceres i effekt - det er det da også, men så er det bare mærkeligt at vandområdeplanerne arbejder ud fra en forestilling om, at fiskebestandenes målsætninger kan opnås en gang for alle, for man skal nok ikke forvente vandområdeplaner i al evighed.
Det er nu heller ikke det der var mit fokus. Det var at det kan prissættes som en driftsudgift, som nordmændene har gjort og at der er andre...billigere og brugbare alternative supplerende løsninger fx. at løsne sammenkittet bundmateriale og i øvrigt være glade for de områder, hvor der er naturligt grus i jorden, så gydegrus kan glemmes - nyt grus vaskes frem når åen slynger sig.

Jeg har netop også redegjort for at udsætninger ikke er et tema. Når du henviser til Karup Å, var der vel det bedste fiskeri tilbage i 90-erne...siden har man haft en nedgang selvom der har været udsætninger. Det kan have mange årsager, hvor nogle ligger i fjorden. I Storå er der i en årrække kun udsat 20.000 1-års laks frem til de sidste blev sat ud i 2017. 
20.000 udsatte 1-årslaks giver måske godt 5.000 smolt som igen giver få hundrede opgangslaks retur. Samtidig har de udsatte været en konkurrent til de naturligt klækkede.

vh Jakob
Til top
Willy Dannevang Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
dannevang1 Avatar

Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Fyn
Status: Offline
Beskeder: 265
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér dannevang1 Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 12:29
Vandkraftsøens tilstedeværelse er med holde vandtemperaturen oppe om sommeren.

Skal dette ændres, må søen væk.
Til top
Kaspar Wendelin Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Kaspar Wendelin

Tilmeldt:: 06 Aug 2008
Geografisk: gladsaxe
Status: Offline
Beskeder: 150
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Kaspar Wendelin Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 12:59
Citat: frankjensen

Sten har det med at forsvinde ned i vandløbsbunden over tid, og hvis stenene ligger for tæt, kan ynglen se hinanden. Da vil de slås i stedet for at æde.
Vh


og når man køre elektroden over en klynge sten i februar/marts så vælter det ud med smolt.

Ved de frit stående sten står der ind i mellem en smolt.

Ved klyngeliggende sten dannes der huler og fiskene kan IKKE se hinanden og DERFOR vil de ikke slås.

At stenene forsvinder ned i åbunden er hvad? et argument for ikke at lave opvækst steder.

Uden opvækst steder kommer der INGEN smolt!!!!

Jeg har deltaget nok i vandløbsarbejdet til at kunne se man har gjort det samme i årevis og fiskeriet er ikke blevet bedre og bedre. Ok der er blevet flere laks men ørrederne er der færre af. Så man burde klart gentænke hele indsatsten og ligge an på skjulesteder skjulesteder skjulesteder, og uden huler intet effektivt skjul.

Huler beskytter også bedre mod hejre og odder, uden huler så er de små fisk super nemt bytte
Til top
Anders Larsen Se Drop Down
Aktiv bruger
Aktiv bruger
Brugernavn:
anderslarsen

Tilmeldt:: 24 Aug 2006
Geografisk: Fyn
Status: Offline
Beskeder: 46
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér anderslarsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 13:18
Ja, det ser ud som om de bestemmelser der er for sæsonlængde nu, ikke er til at ændre. ærgerligt med den konservatisme. Jeg forstår dine argumenter for at ændre premiere tidspunktet og så afkorte i sidste ende. Det ville være fornuftigt. Tænk også over, at vi i DK har en meget lang fiskesæson.
Venlig hilsen
Anders
Til top
Ulrich Frølich Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
ufl

Tilmeldt:: 23 Aug 2008
Geografisk: Lemvig
Status: Offline
Beskeder: 125
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér ufl Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 13:33
Hej
Kan man forsvarer en tidligere start på sæsonen i Storåen hvis de andre åer ikke følger med? Så forlænger og forstærker kaos med lystfiskerne der normalt indleder præmieren i andre åer🤷‍♀️🤷‍♀️
Kan man forsvare fiskeriet på svækket og afkræftet laks så tidlig på sæson der endnu ikke er nået at trække ud i havet?
Man må forvente mange genudsætninger af nedgænger...
Vandkraftssøen er en skamplet for Storåen og Holstebro, oversvømmelser som forstærkes af menneskabte indgriben i naturen, dele fungere søen som radiator om sommeren med ekspontielt øget dødelighed når vandtemperaturen kommer over 18C.
Ja hvorfor har man ikke for længe siden fået minimum lavet et omløbsstryg med 90% vandføring der slipper Storåen fri hvor man får 2/3 mere af storåen der kunne blive produktiv og fiskene kunne blive spredt mere ud.
Der er kostet 280mio ved Skjern å, her er omløbsstryg kun estimeret til 60mio...
Ja hvad fiskeri mener man er skadelig? Ja læser man fangstrapporter for 2020, så er der hjemtaget rigtig mange fluefanget havørreder pga dybe krogninger, da man ellers anbefaler genudsætning🤔🤔
Ja lad os få bæver væk for gryde å og lad dem hygge sig i klosterheden, som de var tiltænkt🤨🤨
Ja man har allerede masser af viden med undersøgelser med bifangster af laksefisk i Ringkøbing fjord ved brug af garn i fjorden, men denne viden har DTU syltet og startet lignende i Nissum fjord i 7-8 år når man allerede ved fra Ringkøbing fjord, at der kan forekommer bifangster af laksefisk op til 21%🤨🤨🤨samtidig anbefaler man lystfiskere genudsætter havørrder🤷‍♀️🤷‍♀️🤷‍♀️Når de skadelige garn fortsat bruges i fjorden plus alle de ulovlige garn.
Ja laksefiskeriet er blevet populært, fantastisk vi har de muligheder i DK hvor alle har mulighed for verdensklasse fiskeri for billige penge, så forståeligt at forventningens glæde er stor på præmiere dagen, gider man ikke det kaos og jagten på de store forårslaks, så kan man jo bare vente til sommer grilserne kommer🤷‍♀️🤷‍♀️🤷‍♀️

Redigeret af ufl - 07 Feb 2021 kl. 18:16
Til top
frank jensen Se Drop Down
Aktiv bruger
Aktiv bruger
Brugernavn:
frankjensen

Tilmeldt:: 12 Jul 2005
Status: Offline
Beskeder: 91
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér frankjensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 17:54
Come on, smolt står da ikke i huler, de står, så de kan se, hvad, evt. spiseligt, strømmen fører med.

Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 19:21
Hej Ulrich

Det oplagte er selvfølgelig at starte tidligt i alle vandløb (1-15 marts) og så også slutte tidligt (30 sep). Nedfaldsfiskene ( de få overlevende) har når de passerer åudløbet ca 5 % chance for at overleve frem til året efter hvor de så kan vende tilbage i åen. Det er samme overlevelse som en smolt har og dermed er der en meget lille betydning for bestanden når nedfaldsfiskene er så få. En lidt forøget dødelighed ved fangst af nedfaldsfisk opvejes af effekten ved at sprede kvoten i 2 portioner som ved Skjern Å, starte tidligt - og slutte tidligt.

Dybe krogninger er noget skidt og vi må gøre hvad man kan for at minimere det. Som du skriver har mange ved havørreder skrevet at fisken blev hjemtaget pga. dyb krogning og det er jo fint. De dybe laksekrogninger skrives der ikke meget om, laksene skal jo også genudsættes uanset. En passageløsning ved vandkraftsøen skal betales af staten ligesom passage ved Tangeværket og alle andre spærringer.

vh Jakob
Til top
Ulrich Frølich Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
ufl

Tilmeldt:: 23 Aug 2008
Geografisk: Lemvig
Status: Offline
Beskeder: 125
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér ufl Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 19:55
Hej Jakob
Om kvotelaksen bliver fanget på een dag eller over en måned bliver de samme fisk alligevel hjemtaget? da tallet alligevel er under halvdelen af en evt delt kvote🤔🤔
Hvor har du dokumentation for kun 5% overlevelse til året efter?
Ja man har tal for Ringkøbing fjord, hvor overlevelsen fra Skjern å udløbet er 82% og tallet falder til 55% ved Vesterhavet🧐🧐🧐dette tal er da ødelagt med alle de garn i fjorden med bifangster og ulovlige garn, så tallet ville være højere hvis vi kunne få nogle garnfrie vestvendte fjorder, det ville være et kæmpe løft for havørred og lakse bestandene.


Redigeret af ufl - 07 Feb 2021 kl. 19:57
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 20:29
Når kvoten ikke er delt bliver en for stor del storlaks. I 2020 8,3 kg i snit. Deles kvoten vil flere mellemlaks på 5-6,5 kg indgå i juni. Og imens kvoten er lukket kommer der så heller ikke en masse fiskere fra Skjern Å.. Den store lakseundersøgelse gav dokumentationen for genfangst af nedgængere - ligesom der i de gange fælden har været i drift ved vandkraftstryget, er der aldrig registreret en genganger. Om der bliver mere garnfrie fjorde afhænger nok lidt af EU og regler om fiskeri i Natura 2000 områder.
Til top
Ulrich Frølich Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
ufl

Tilmeldt:: 23 Aug 2008
Geografisk: Lemvig
Status: Offline
Beskeder: 125
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér ufl Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 20:49
Hej Jakob
Kan du vise det i undersøgelsen?
Det er vel ikke valide tal med Chips i laks når der er så stor bifangst med garn i fjorden?
Er det skelprøver der viser 5% overlevelse?
Det er vel skelprøver der giver et retvisende billede af hvormange af laksene der tidligere har været oppe og gyde...
Viser skelprøverne fra Skjern å kun 5% genganger af gydelaks?
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 21:27
Du kan se videoen fra laksekonferencen og Kim Årestrups indlæg (1:11), der viser fiskenes passage forbi forskellige lyttebøjer ved Skjern Å, sluse, og ved Storå. Det er klart at resultater afspejler de forhold, der er til stede i fjorden. Når det gælder fældefangsterne har man scannet fiskene for tidligere mærker (CWT). Jeg har ikke hørt om offentliggjorte resultater forbundet med skælanalyser med gengangere...nok fordi der ikke er noget særligt at berette..



Redigeret af Jakob Larsen - 07 Feb 2021 kl. 21:33
Til top
Ulrich Frølich Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
ufl

Tilmeldt:: 23 Aug 2008
Geografisk: Lemvig
Status: Offline
Beskeder: 125
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér ufl Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07 Feb 2021 kl. 21:40
ja Videoen giver mere svar, hvor den primære dødelighed sker i havet trods alt med nedgængerne.
Dog kan man sige, at skaden med garnene er med de sølvblanke laks og havørrederne der ikke når at trække op i åen og gyde🤨🤨
Jeg rettede lige mit svar
Ulrich

Redigeret af ufl - 07 Feb 2021 kl. 22:43
Til top
Kaspar Wendelin Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Kaspar Wendelin

Tilmeldt:: 06 Aug 2008
Geografisk: gladsaxe
Status: Offline
Beskeder: 150
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Kaspar Wendelin Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 08 Feb 2021 kl. 09:32
Citat: frankjensen

Come on, smolt står da ikke i huler, de står, så de kan se, hvad, evt. spiseligt, strømmen fører med.


Ja det gør de i hvert fald når man laver smoltundersøgelser, strømmen driver jo stadig deres føde forbi deres hule og så kan de lige smutte ud æde det og tilbage i sikkerhed, de kan lige som de store fisk også godt lide tag over hovedet.

Med den holdning man ser i denne tråd så er det SOLE KLART at vi aldrig for noget for pengene. Hvis man kiggede på at optimere smolt produktionen ville der være rigeligt med store fisk til fiskespisende dyr og fugle og rekreative lovlige fiskere, både med stang og garn(de ulovlige "erhvervsfiskere"(ja mange af dem er forhenværende erhvervsfiskere) ja de burde stoppes, og til det er fødevarekontrollen bedst).

Det virker dog til at de fleste lystfiskere mener at man har fundet den sande vej, at tisse i bukserne for at holde varmen. Ja det virker så længe man tisser nok hele tiden.

Løsningen er at optimere produktionen af smolt, på Sjælland ligger der en lille pisrende som laver 6000 ørredsmolt om året, der er måske 1% af bunden er der gydesubstrat, resten er sten sten sten. Der er huller og huler over alt og der er latterligt mange flere smolt end de andre vandløb.

Men nå nej DTU måler på halvårs yngel og ikke på smolt.

Hele indsatsen på laksefisk burde vendes på hovedet og gentænkes. Vi skal ikke redde de få der er, dem vi skal have vores vandløb til at producere flere end vi skal bruge. For at de kan lade sig gøre er man nød til at indse at uden skjulesteder er gydegrus 100% VÆRDILØST, omen der er meget flot PR og rigtig meget prestige i at hælde end 100 kubikmeter grus i en å.
Til top
Ulrich Frølich Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
ufl

Tilmeldt:: 23 Aug 2008
Geografisk: Lemvig
Status: Offline
Beskeder: 125
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér ufl Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 08 Feb 2021 kl. 09:50
Nu har jeg deltaget i elfiskeri i to sæsoner på gydebanke på nok DK tætteste bestand af laksesmolt og havørredsmolt, vil bare sige at gydestenene er indesluttet i vandplanter, så beplantning med træ/stammer i vandet er unikt i beskyllesen og opvæksten af smolt, der kan store sten ikke alene gøre det.
Ulrich
Til top
Kaspar Wendelin Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Kaspar Wendelin

Tilmeldt:: 06 Aug 2008
Geografisk: gladsaxe
Status: Offline
Beskeder: 150
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Kaspar Wendelin Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 08 Feb 2021 kl. 14:28
Jeg har set elektroden kørt gennem masser af træstammer og rødder, bevars nogen steder kommer der smolt ud, der hvor det vælter op er ved de sten som ligger i klynger. Det første halve år er det vandplanter de vil stå i, derefter steder med dække på så mange sider som muligt. Sten de forsvinder ikke de bliver liggende år efter år, de rådner ikke væk. Ja de kan blive dækket af åbunden, med det er indtil åen igen selv graver dem fri, måske først 20 år senere.

Men det er lige meget hvor fisken gemmer sig bare den bliver til smolt og ikke dør som halvårs fisk fordi den ikke har et skjulested. Som det er nu og med den alt for store fokus det stadig er på grus, ja der kunne man få langt mere for pengene ved at fokusere på at skabe opvækst pladser.
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 08 Feb 2021 kl. 18:08
Der er et potentiale i at blive klogere på hvordan sammensætningen af gydegrus skal være. Det kan sagtens ske at man skal gøre det vanskeligere for fiskene at flytte på det ved at indbygge større sten. Samtidig være meget selektiv omkring hvor gruset lægges ud og kun reparere på de stryg der har vist sig langtidsholdbare.
Til top
Willy Dannevang Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
dannevang1 Avatar

Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Fyn
Status: Offline
Beskeder: 265
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér dannevang1 Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 08 Feb 2021 kl. 20:44
http://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/naturforening-hold-p%C3%A5-vandet-og-fjern-vandkrafts%C3%B8en-s%C3%A5-slipper-i-for-oversv%C3%B8mmelser

Man kan ønske sig, at de grønne partier kan trække det i denne retning, hvor man få fjernet Vandkraftsøen.

Så kan opgangsfiskene komme højere op i systemet og udnytte vandløbet fuldt ud.


Redigeret af dannevang1 - 08 Feb 2021 kl. 20:46
Til top
 Besvar Besvar

Skift forum