Hej Gutter

Uden at gå ind i en længere debat, har jeg lige en kommentar til jeres diskussion:

Mine kammerater og jeg har pt haft 509 kystørredkontakter på L-rigs (og release-takler) til fluer med en helt konkret landingsprocent på 92 %. Begrebet ”skrivebordskonstruktion”, som Henrik Dons nævner i tråden – er derfor ikke det første, der falder mig på læben.  

Som det gælder for de fleste metoder, så er der altid en række faktorer, der gør, at specielle varianter af diverse metoder er mere velegnede and andre i bestemte situationer og med specielle fluer/kunstagn.

Her får i et hurtigt rids over vores erfaringer med, hvilke småkrogstakler, der egner sig til hvilke fluer, samt hvordan man undgår ophægtninger:

L-rigs til kystrørfluer, der udelukkende består af en lille trekrog str. 14-18 i en ophængerløkke, egner sig især til mindre-mellemstore kystfluer på 1-4 cm bundet på rør - fx Grå Frede, Cutthroat Kutling, Flammen, Polar Magnus, Bloody Butcher, Karl Marx, diverse små zonkers samt de lidt mere spartanske rejeimitationer

Nogle materialer indbyder mere til ophægtninger end andre. Helt generelt er det bedst at lade fx 6-8 mm rør stå bag det punkt, hvor kroppens bindematerialer stopper. Herved minimeres risikoen for, at den løsthængslede krog hægter op på bunden af kroppen, fordi afstanden fra krogøjet til krogspidsen typisk er 5-7 mm på str. 18-14 trekrog. En anden måde at undgå ophægtningsproblemer er at montere en stopknude af powergum på L-løkken – se den oprindelige artikel om L-rigs på http://www.bursell.dk/ - – eller en fleksibel L-tube, som du kan læse mere om i bogen ”Refleksioner på kysten”, der udkommer til efteråret. Alternativt kan man altid trimme materialerne en anelse på undersiden tæt på krogen. 

Hej Henrik og Claus

Held og lykke med taklerne – som sagt drop mig gerne en mail eller ring, hvis du har brug for nogle tips mm. Et af de anti-kludder tips jeg glemte at nævne er at semi-fixere fluen, hvilket kan gøres på mange måder. Den letteste er nok følgende: Som sagt – lad 5-8 mm af bagenden af røret stå og montér et krogstyr. Lav en fem tørns stopknude af Gardner 7 lbs Powergum (elastiktråd) på forfanget mellem L-rigget (ophængerknuden/krogen) og rørets bagende. Stopknuden kan nu trækkes ind i krogstyret, så løkken er semi-fixeret på fluens underside. Det siger sig selv at jo mere røret og krogen kan rotere i forhold til hinanden – desto større er risici for ophægtninger – især på fluer med mange lange fibre. Efterlad en lille stump af knuden uden for krogstyret, så du lettere kan få den ud igen. I stedet for en powergum stopknude kan man også bruge nogle af Savage Gears farvede cylindriske flådstops – de passer ind i en del krogstyr (men ikke alle). Det er let, elegant og kan oven i købet fungere som et strikepoint, da man kan få dem i rød, gul og skrigende grøn. De er 1 mm tykke og ca. 4-5 mm lange, så man kan lade 1-2 mm stikke ud af krogstyret, så den er let at hive ud med neglen.

Uanset hvad – så vil løsthængslede kroge til enhver tid give flere ophægtninger end kroge monteret i styrende knuder – så simpelt er det: Vi får således også en gang imellem ophægtninger med fx L-rigs. Men - her er det så, at man skal opveje. hvorvidt fordelene er større end ulemperne – eller omvendt. Vores erfaring er, at ulempen ved den større risici for ophægtning er minimal, i forhold den markant forøgede landingsfrekvens disse takler giver. Den foromtalte landingsfrekvens på 92 % på L-rigs (og release-takler) har vi opnået på trods af de ophægtninger vi har fået undervejs. Eller sagt på en anden måde - hellere risikere at bomme fx 5-10 % af huggene på ophægtninger end at bomme/ikke kroge/miste 50 % af huggene på dårlig penetration og suboptimale proportioner på krogen (se Fisk & Fri 2/2013).

Snakeflies er jo nogle meget lange og fleksible fluer – typisk med en lille trekrog i enden. Der er et utal af varianter – hvor dem med en lang mylar krop er den mest almindelige. Der er også nogle der bruger et langt stykke blød og farvet silicone tube som ”snake”. Grundprincippet er dog, at der sidder en lille trekrog helt ude i den allerbagerste spids af fluen. Eftersom havørrederne ofte kommer bagfra/skråt nedefra, er det meget logisk, hvis dine snakeflies (eller andre fluer med en stingerkrog, der er forskudt langt bagud) giver en højere frekvens af dybe krogninger end andre fluer. Den lille krog sidder jo bagerst på en flue, der (ofte) vil blive forsøgt indhaleret helt op til fronten af fluen. Eller sagt på en anden måde – jo længere bagud krogen forskydes – desto større er risici for dybe krogninger, når man har en meget lang flue.

Det jeg prøver at sige her er, at det ikke nødvendigvis er den lille krog i sig selv, der er årsagen til den dybe krogning, men snarere kombinationen af fluens udseende, dimensioner og krogens placering. De fluer vi bruger til L-rigs er som antydet typisk korte fluer på 1-3 cm samt enkelte på fx 4-5 cm, hvilket nok er årsagen til at vi ikke oplever flere dybe krogninger end med alle mulige andre fluer. Faktisk er det snarere omvendt – af den simple årsag, at små kroge lettere for fat i de forreste hårde dele af kæben, hvor større kroge ofte slet ikke kan få fat. Det samme gør sig gældende for release-fluerne, hvor krogen typisk fisker endnu længere fremme på fluen – typisk løst dinglende midt under fluen.

Men der er også andre ting end krogens proportioner og placering, der kan spille ind. Claus - du nævner at du fisker snakeflies i strømvand: På nær, når der fiskes ”on the dangle” på strakt line under egne bred, så har en havørred (eller laks) i strømvand ofte markant bedre mulighed for at inhalere fluen dybt, fordi der tit er større linebue og mere slæk i systemet. Dette er også årsagen til, at fisken i strømvand tit har større chance for at nå at vende med fluen, hvilket afspejles ved, at man ofte har højere landingsfrekvenser på især større kroge i strømvand ved fx op- og tværstrømsfiskeri end fx decideret nedstrømsfiskeri med fx flydende wobler.  Ved traditionelt blindfiskeri på kysten med fluer på fluestang og bombarda, fiskes der typisk på en meget mere strakt line end ved strømvandsfiskeri, hvilket jeg tror er en del af årsagen til færre dybe krogninger på kysten.

Små trekrekroge giver mindre krogsår end fx større enkeltkroge (se artiklen ”How much damge does your hooks make” på http://www.bursell.dk/ - under artikler, freshwater og salmonids), men når man fisker med små trekroge, er det et must at have en god pean til at frigøre den, for uden en sådan er det umuligt at løsne krogen ordentligt. L-rigs (ikke semi-fixerede) og releasefluer giver desuden en mulighed for at bruge en krogløser af den type, der kaldes en disgorger, hvor man uden problemer kan afkroge dybt krogede fisk – selv uden at tage fisken op af vandet overhovedet: Fordi fluen kan glide op ad linen, kan man placere discorgeren på linen under fluen, køre den ned til den lille trekrog, og skubbe den forsigtigt baglæns. Hold kontra i forfanget, når du hiver krogen ud, for så er alle tre krogspidser afskærmet for at få fat andre steder i munden, på vejen ud. Læs mere om alt dette i artiklen ”Trekrog vs enkeltkrog” på   http://www.bursell.dk/news/ - .