Hej TC
Kender ikke ret meget til Vancouver Island, og de forskellige muligheder der er på øen, men har fisket en del i Alaska og noget i det nordvestlige USA (Pacific North West) og en enkelt (men ikke sidste ) gang på fastlandet i BC.
Til gengæld har jeg nogle råd, som jeg selv har haft stor glæde af.
1) Pas på med ikke at "gabe over" for meget. Det kan hurtigt blive ret forjaget og noget af den store oplevelse/fornøjelse kan let forsvinde. Både i USA og Canada (kender dem ikke, men de må kunne findes på nettet) findes der en lang række statistikker om opgangens størrelse, hvilke fisk hvornår osv. osv. Vælg en række floder/destinationer i nærheden af hinanden, evt. i nærheden af muligt kystfiskeri, hvor den/de art(er) som I ønsker at fiske efter er gået op i floderne på det tidspunkt, hvor I ønsker at rejse. Læg jeres tur 8-14 dage efter opgangen normalt er begyndt. På den måde burde I undgå at få problemer med manglende fisk hvis opgangen skulle være forsinket.
2) Når det er på plads, kan I begynde at lede efter indkvartering osv.
3) Bestil i god tid, og sørg for konfirmationer af alt. Gerne lige med en reminder til vedkommende 3-4 uger inden I ankommer.
4) Overvej nøje at afsætte penge til at hyre en renommeret guide i det område, hvor I vælger at fiske, og gør det i god tid. Han kan garanteret også være behjælpelig med indkvartering osv. Gode guider er ikke billige, men er en hurtig genvej til at erhverve en masse viden om fiskeriet i det pågældende område. Hvis I booker ham hjemmefra kan han spare jer for at slæbe en masse unødvendigt grej med.
5) Prøv via nettet at knytte kontakter med lokale fiskere. Mange er yderst hjælpsomme med råd og vejledning. Kender folk som er blevet slæbt med til "hemmelige" hotspots, og alt det har kostet var en god middag i byen bagefter.
Et forum, som jeg selv har benyttet flittigt er http://speypages.com/speyclave/ - http://speypages.com/speyclave/
der er rigtigt mange hjælpsomme mennesker og tonen er yderst behagelig.
6) Det er måske en selvfølge, men jeg nævner det alligevel. HUSK en ordentlig rejseforsikring fra Europæiske eller Gouda (som eks.). Gud forbyde at der går noget galt, men den kan hurtigt bliver jeres livs bedste investering.
I øvrigt mener jeg der på et tidspunkt indenfor de sidste 3-4 år har et medlem herinde, der enten arrangerede rejser på VI eller som kendte øen rigtigt godt. Kan desværre ikke huske hvad han hed, men mon ikke han kan findes ved at søge i arkivet?
God fornøjelse med planlægningen og afviklingen af jeres tur. Tro mig tiden kan kun gå for langsomt inden I skal afsted.
Knæk & Bræk
Lars
PS. Og så lige en sidste ting. Når man skal flyve så langt og det ikke skal koste en milojard, er man ofte nødt til at mellemlande en eller flere gange. Sørg for at have ordentligt tid mellem ankomst og afgang i de forskellige lufthavne, så en mindre forsinkelse ikke betyder at I kommer for sent til jeres næste fly. Personligt regner jeg med minimum 3 gerne 4 timer i USA/Canada, men jeg går også både med livrem og seler.
|