Små rensningsanlæg

Jeg tror for en gangs skyld, er der noget, vi måske kan blive enige om.

I de biologiske rensnings anlæggene ved byerne bruger man i dag grus . Der er for at forøge overfladen, hvorpå mikroorganismerne  trives og renser vandet. Der sker samtidig en iltning af vandet.

Når vi laver en gyde banke i et vandløb, forøger vi den overflade, vandet er i berøring mange gange.

Blot et lag grus giver 6 gange større overflade. Lægger vi for eksempel  40 cm grus bliver 120 gange større overflade og 120 gange større renseeffekt, samtidig med at vi får en iltning.

Vi får naturligvis også gyde muligheder for fisken og skjul for insekterne.

Det må være forholdsvis enkelt, at lave en videnskabelig undersøgelse, der beviser dette. Mål nærings stofferne i et 1 m bredt vandløb med bare sandbund. Lav så 3 gyde banker a 10 m  med 100 m afstand. Mål resultaterne fortløbende over en periode.

Vi har det problem i dag, at man vil lave eng søer og oversvømme de nederste dele af området ved udløb af åer. Man gør det for at formindske kvælstofudledning fra landbruget, men får samtidig et stort smolt tab.

Kan vi nu påvise, den gavnlige virkning vores gyde banker har på vandkvaliteten, får vi et lettere samarbejde med bred ejerne.

Der sker i hver tilfælde ikke noget ve at prøve, ud over at vi får 3 gyde banker.

Vi skal nok vende os af med at kalde det gyde banker og i stedet kande det supplerende gyde grus. Så går det lettere igennem.

Bare en ide fra en bondeknold.

mvh Lasse Hagebro

Forskningscenter Hagebro