Bæveren i gang i Gryde Å i militærområdet her den 6. november 2016.

[TUBE]fRZ8Zr5d5T0[/TUBE]

Der melder sig det spørgsmål om Gryde Å skal omdannes til en perlerække af vandhuller eller om det skal besluttes, at her må den ikke etablere dæmninger, da vandløbet er et værdifuldt lakse- og ørredvandløb?

Naturstyrelsen er i gang med en forvaltningsplan for bæver og det bliver spændende at se hvad det giver af muligheder for at prioritere hvor bæverens sumpskovsnatur skal etablere sig og hvor vandrefiskene får plads.

Video del 2 13. november 2016

http://www.youtube.com/watch?v=g_aZu_Xy1jw - http://www.youtube.com/watch?v=g_aZu_Xy1jw

Bæveren har dæmning og bo.

Skal vi nu ikke lige være enige om at odderen er en naturlig del af faunaen - et dyr der med vekslende held er lagt for had gennem de sidste 100 år. Så mon ikke det er mennesket, der historisk set er - og altid har været den største trussel mod vor natur?

Mvh

Heinz

Jeg er meget enig, og jeg vil blot tilføje, at odderen og bæveren er med til at gi' diversitet til vores natur, og når vi mener, at jægerne skal acceptere tilstedeværelsen af de store rovfugle, så skal vi også være parate til, at sameksistere med vilde dyr som kan påvirke vores fangstmuligheder.

Jeg må også acceptere at der ikke er så mange muligheder for lakse- og havørredfiskeri i mit lokal område (midtsjælland) på grund af vandløbenes beskaffenhed og spærringer. Men så kan jeg jo glæde mig over at de samme vandløb holder en pæn bestand af standfisk i form af pænt store bækørreder. Jeg vælger så ikke at fiske efter dem, men kun glæde mig over at snige mig ind på dem og betragte dem i deres naturlige omgivelser.

Det kunne jo være et plus med de der bæverspærringer, at de ikke vandrende ørreder fik lidt bedre betingelser (og opmærksomhed)

Der er en verden uden for Verona, og andre fisk end dem der vandrer i havet...

Der skal også være plads til bæveren, men nok ikke med mulig dæmning i Gryde å´s hovedløb. Opstrøms hvor bæveren er registreret i går, er der i 2014-2016 genslynget ca. 3 km lange strækninger af Gryde Å og Kærgård Bæk. Denne indsats og investering for bl.a. vandrefiskene vil være i risiko for delvist at være tabt. Det er derfor jeg finder behov for at der snart ligger en forvaltningsplan for bæver, der forhåbentlig anviser løsninger og proriteringer.

Et kraftigt regnskyl med store vandmængder kan også nemt vælte en bæverdæmning, og det er netop den dynamik som naturen har behov for.

Det er ikke dæmninger der lige blæser omkuld. Det er dynamik som er god nogen steder, men ikke alle steder.

Husk nu proportionerne. 

Det kaldes natur.

Tja… handler det ikke bare om, at i de jyske åer er der kun plads til fisk med en fedtfinne, og på brinkerne langs åerne er der kun plads til de såkaldte sportsfiskere med en fluestang.

ahem....men mallen skal vi have tilbage - den er fin og den vil jeg have. Det ønsker jeg mig til jul.

Tja… handler det ikke bare om, at i de jyske åer er der kun plads til fisk med en fedtfinne, og på brinkerne langs åerne er der kun plads til de såkaldte sportsfiskere med en fluestang.

Nej det handler om at bæveren ikke har naturlige fjender i Danmark. Den laver sumpskov og spærringer, der bidrager positivt nogen steder, men ikke alle steder. Hvordan det skal kombineres med vandrammedirektivets miljømål om kontinuitet og god økologisk kvalitet er jeg spændt på at se. Jeg er også spændt på at se om man i hver kommune skal have ansat 1-2 bæverforvaltere, der fjerner grendæmninger, etablerer rørføringer forbi dæmninger, opsætter bæverhegn i stil med omfanget i Klosterheden.

Rækker den holdning også til laks i Gudenåen og Skjern Å?

Er der ikke noget med, at der indvandret ulve til nordjylland, og de burde nok kunne gøre kål på en bæver.

Nej, løsningen er at udpege vandløb/vandløbsstrækninger hvor bæveren kan etablere sig frit og så også udpege vandløb/vandløbsstrækninger hvor man ikke accepterer dæmninger, men gerne bæverbo udenfor vandløbet. Det bliver dog en gennemført træls opgave at skulle forsøge at styre bæveren da den næppe af sig selv vælger uproblematiske lokaliteter..

Jeg ville bare afvise din påstand om, at bæveren ikke har nogen naturlige fjender, for det er ikke korrekt, en sulten ræv vil nok også kunne nedlægge en bæver.

Mig bekendt, så er bæveren ikke interesseret i vandløbsstrækninger med fald og stærk strøm, den går derimod efter de dele af vandløbet, hvor der er et meget begrænset fald, så den får skabt et stort oversvømmet område med en mindre opstemning, og bæverdæmninger er aldrig højere end, at havørreder og laks sagtens kan springe over dem.

Niels, du har givet ret i at bæveren ikke opstemmer det hurtigste stryg. Hagen ved det er blot, at der eksempelvis også i Gryde Å er mellemstræk med lille fald og eksempelvis hvor jeg har filmet rørbroer, med dobbeltrør, der må være meget enkle at blokere. Et langsomtstrømmende mellemstræk kan hermed spærre adgangen til de mere hurtigt strømmende stræk opstrøms.

Ja, det kan også være en mulighed når bestanden har opnået gunstig tilstand. I Danmark har man sat dette niveau til 50 bæverfamilier og nu er der vidst godt 30 familier...

Laks og havørreder bør nok kunne forcere en bæverdæmning, de er jo ikke ret høje.

Det skal godt nok være en vaks laks Niels..

http://www.quasarex.com/blog/beavers-in-patagonia - http://www.quasarex.com/blog/beavers-in-patagonia

Jeg tror krebsen er en større trussel for vore vandløb end bæveren...

En enkelt gang så jeg en levende og med et sommerfugle-fiskenet blev den nedjagtet og fisket op. Den var så spændende at jeg tog den med op på land hvor jeg kunne kigge nærmere på den. Sikke et dyr og det viste sig også hurtigt at den også var ganske god til at gå på land. Der gik ikke længe før den bevægede sig hen mod et par andre badegæster der lå og tog sol. Da de fik øje på dyret der pludselig var tæt på fik de vældig travlt med at flytte sig. Det var ganske morsomt men en morskab jeg hurtigt afsluttede ved at returnere den til vandet hvor den uskadt forsvandt. 

Syntes og synes stadig den var og er et fascinerende dyr. Det kan jeg også synes om signalkrebsen som det dyr den er. Men ikke som den invasive art den er og det problem den udgør. Det er noget jeg tidligere har fulgt lidt med i, tildels sat mig ind og skrevet med om på et andet forum. Problemet med signalkrebsen er at den er langt mere aggressiv i forhold til at udkonkurrere flodkrebsen og at der ikke er nok naturlige rovdyr til at spise den. Som dreng lod jeg mig fortælle at hvis man ikke længere ville have krebs i sit vandhul skulle man bare sætte ål ud for de tog dem og var også den eneste fisk der kunne jage dem i deres gange og huler. På den vis er det hvis det passer og det tror jeg for så vidt på også meget ærgerligt at ålen er gået så meget tilbage som den er.

Der er nu så mange signalkrebs over hele landet at vi aldrig slipper af med dem. Der er meget store mængder visse steder og man kunne sagtens fiske på dem også i mere eller mindre erhvervsagtig stil. Jeg er af den mening at vi burde ophæve omsætningsforbuddet idet det formodentlig ville være den eneste måde at gøre det attraktivt at få dem under kontrol i en grad der nytter noget. Samt at faren for udbredelse af krebsepest er et akademisk spørgsmål i forhold til deres allerede nuværende massive udbredelse.  

Jeg synes dog at det lyder besynderligt hvis de bevidst har valgt at indføre arten på den måde. Ud fra synspunktet at den har større værdi end den naturligt forekommende eller ud for resistensen og/eller mere?

Det er næsten en naturlov, at når en tråds emne er mere eller mindre uddebatteret, så danner den sidegrene til relaterede emner, og i dette tilfælde virker det mest som, at de fleste godt kan se, at bæveren egenlig ikke er et kæmpe stort problem, og at det derfor er betimeligt, at inddrage andre dyr i debatten.

Så start da en ny tråd om signalkrebs, hvis du mener det er et relevant emne. Mht. bæveren tror jeg du er en anelse for overfladisk i din generalisering. 

Det var ikke mig der introducerede signalkrebsene i denne tråd, og sidegrene forhindrer jo ikke nye indlæg med trådens hovedemne.

http://theferret.scot/beavers-farmers-shooting-tayside/ - http://theferret.scot/beavers-farmers-shooting-tayside/

Salmon & Trout:

http://www.salmon-trout.org/beavers - http://www.salmon-trout.org/beavers

rapport med fokus på laksefisk og bæver

uploads/110833/Final_Report_of_the_Beaver_Salmonid_working_Group_28._jan_2015.pdf - uploads/110833/Final_Report_of_the_Beaver_Salmonid_working_Group_28._jan_2015.pdf

Jeg skal lige høre dig om en ting - mente du dette her seriøst?

http://www.youtube.com/watch?v=g_aZu_Xy1jw - http://www.youtube.com/watch?v=g_aZu_Xy1jw

Der er ikke truffet afgørelse om hverken det ene eller andet vedr. faunapassage ved vandkraftsøen.

mvh Jakob

http://www.holstebro.dk/Vandkraftsoeen-1855.aspx - http://www.holstebro.dk/Vandkraftsoeen-1855.aspx

Storålaksen nedstrøms søen har givet nået sin max. bestand i 2016. 

Hvilken løsning der kombineres med klimaprojektet med de 2 dæmninger afventer en sagsbehandling og en finansiering.

Hej Jakob, jeg startede med at se din video uden lyd på, for li'som at lade billederne tale for sig selv, og da jeg efterfølgende genså videoen med dit speak på, der var min konklusion, at billederne ikke helt understøtter din agenda.

Det område og det stykke af Gryde Å som du viser på videofilmen, er omkranset af pil og en tæt rørskov, så der er bestemt ikke noget der tyder på, at det før bæverens indtog var et stræk af åen, hvor havørreder og laks kunne gyde.

Den opstemning som vises på videofilmen er på ingen måde en uoverstigelig forhindring for for havørreder og laks, der sagtens kan springe 60 cm uden et egenligt tilløb. 

Jeg vil også tillade mig at sige, at du de andre lystfiskere som ikke ønsker en bæver i 'jeres' vandløb, er nogle enfoldige stakler med et meget sølle natursyn, hvor i kun ser på det udbytte i fisk, som i kan fravriste Gryde Å.

Nogle af mine bekendte har en ødegård langt oppe i Sverige, og til gården jord hører der både en sø og en god kilometer vandløb, som dels løber ind og ud af søen.

Når jeg har fisket deroppe ved ødegården, så har jeg oplevet bævere, vildsvin og elgsdyr, og det er bare en så stor og total naturoplevelse, at jeg helt glemmer, at jeg egenlig er i gang med at lystfiske, og derfor kan jeg kun være misundelig på, at du ved din lokale å kan opleve en bæver.

Hov nu handler bæver tråden også om en vandkraftsø, men det er måske helt ok, når bare det er dig som kører ud af tangenten… 

Nu vil jeg tro jeg er den i Danmark, der kender Gryde Å bedst. Den pågældende strækning er som jeg tidligere har sagt, at betragte som et mellemstræk uden stort fald. Og igen som jeg tidligere har nævnt ligger der fine restaurerede strækninger opstrøms - 3 km for at være præcis. Disse strækninger var tidligere lige kanaler.

Et laksespring over 60 cm grenbarriere uden tilløb...mon dog...

Her projektfotos Gryde Å opstrøms (restaureret 2014)

https://plus.google.com/photos/106879557772056109310/album/6060890535624529969/6062293667402370306 - https://plus.google.com/photos/106879557772056109310/album/6060890535624529969/6062293667402370306

Her projektstrækning 2015 i opstrøms forlængelse

https://plus.google.com/photos/106879557772056109310/albums/6220096321593947473 - https://plus.google.com/photos/106879557772056109310/albums/6220096321593947473

Det er muligt at der kan skabes en løsning, hvor der kan etableres passage forbi dæmningen. evt. ved at erstatte 60 cm høj bæveropstemning med et stenstryg. Det vil stadig påvirke vandrefiskene med en stuvningszone, men denne løsning kan være acceptabel. Det er sådanne tiltag en forvaltningsplan for bæver gerne snart skulle afklare.

Inder der slippes flere bæver ud i den danske natur skal man vist have en mere seriøs forvaltningsplan som imødekommer en hastig vækst, der gør at bæver søger ud til andre områder som ikke var tilsigtet. Hvad vil man så uden betydelige naturlige fjender som regulere bestanden?

Rigtigt, at bæver faktisk er det dyr der skaber mest biodiversitet, MEN

En tilfældig og hovedløs udvandring af bæver fra Klosterheden kan ikke genskabe alle de problemer skabt af dræning af ådale, eng og vådområder osv...

Der kunne man starte med at kigge på landbrugspakken og randzoner hvor man dyrker disse områder med tunge maskiner, der sammen med dræning får jorden til at synke sammen hvorved disse jorde ikke længere kan optage og holde på vandet i vandløbene ved spidsbelastninger ved meget nedbør. Så kunne man i samme ombæring kigge på defekte og misvedligeholdte dræn uden sandfang som fylder vandlød med sand som dækker gydebankerne. Disse faktorer får folk til at tro disse problemer løses ved at lave vores vandlød til afvandings kanaler, for kun at gøre problemerne større med oversvømmelser bare lidt længere nede i systemet....og ja man kunne blive ved og ved...Den drænede og tørre jord udskiller nu jern/okker til stor skade osv.

Ja lad os endelig få gjort noget ved vores opdyrkede ådale og enge, men ikke af tilfældige bæver der render rundt uden en seriøs forvaltningsplan

Ulrich

 

Hej Ulrich og Jakob, for mig at se, så er jeres agenda helt klar og åbenlys, i ønsker ikke bæveren i Gryde Å, da i mener den vil reducere mængden af havørreder og laks i åen, og med god gammeldags bonde snuhed forsøger i at argumentere for, at den bare skal væk, så i kan optimere jeres fangstudbytte.

Og det korte af det lange er, at i ikke er en skid bedre end de bønder som rørlægger de mindre vandløb, så de kan optimere deres høstudbytte, og de jægere som skyder og forgifter de store rovfugle, så de kan optimere deres jagtudbytte.

Ja jo....jeg vil ikke være uenig med dig men gerne give min mening med og tilføje sådanne områder synes jeg godt når det fra vores side er planlagte og/eller vi føler os nødsagede til at kontrollere dem og hvornår gør vi mennesker ikke det, at vi også er nødt til at vise hensyn til så meget som muligt. Det er vel egentlig kernen her i tråden at der også skal være plads og muligheder for fiskene. Et eksempel jeg har kendskab til er den i ikke så fjern fortid menneskeskabte engsø ved Århus å. Resultatet blev en smoltfælde og et predator-spisekammer uden lige og et stort tab for fiskene. Jeg mener ikke det blev gjort på den rigtige måde men det er vel en anden snak og jeg må jo hellere holde mig nogenlunde til tråden. Men nu risikerer jeg lige lidt mere ved at også at tilføje at jeg følte mig som ufrivillig tilskuer til det da jeg via familie havde lejlighed til fiske i det gamle nu forsvundne åløb og derfor også fik en indsigt jeg egentlig gerne havde været foruden og så det som et personligt tab. Jeg havde der mange dejlige oplevelser med dyr, natur og fisk - ikke så meget med laksefisk men med fredfisk og det er nu væk.

Beklager Jakob at jeg lige kom til at drage paralleller til andet igen og inddrog mig personligt også som det menneske med de følelser jeg har. Men jeg ser det som en værdi. Jeg gider ikke at bære maske og falde i forstillelses internet fælden. Det sidste her ikke en hentydning til dig og jeg er heller ikke ved at prøve på at påbegynde et mudderkastende person fnidder fnadder for det gider jeg heller ikke. Men som jeg ser og føler det har du selv købt den når du nu igen gav mig den oplevelse af at jeg bestemt ikke er én du synes som person eller de ting jeg skriver er en døjt værd endsige værd at svare. Så det behøver du ikke heller nu. Men det ville være dejligt at kunne tale med dig og du er altid velkommen til at spørge ind til lige præcis hvad som helst. Det her handlede lige også om at jeg skulle af med det - for som så mange andre er jeg her også på godt OG ondt. For lige til aller sidst at uddybe det delvist og måske relevant handler det også om at jeg både kan finde på at skrive noget kun for humorens skyld og iøvrigt er lige så fejlbarlig som så mange andre. Og NU skal jeg nok holde kæft. 

Jeg synes generelt ikke jeg skal svare flere gange på det samme spørgsmål og mener anturligvis ikke der skal startes en tråd med "svigermødre og signalkrebs". Nogen gange synes jeg bare man skal vurdere om der er en bred interesse for det man bringer ind i tråden. Det er et yderst relevant emne med signalkrebs og det kunne sagtens drøftes i sin helt egen tråd det vrimler med dem i Karup Å systemet og lodsejerne fanger dem i stor stil. 

Hmm… der er i mere end 75 år blevet lavet udsætninger af havørreder i stort set alle de jyske åer, og derfor er vel ikke spor urimeligt, når jeg påpeger, at der også er behov for fiskepleje og udsætninger her på Sjælland, der bor trods alt 50.000 lystfiskere, som bidrager til puljen med fisketegnsmidler.

Og hvad angår min naturinteresse, der kan jeg oplyse dig, at helt tilbage fra midten af 70'er, der har jeg været aktivt lokalkomité medlem i Danmarks Naturfredningsforening, og jeg har også siddet i repræsentantskabet.

Men i relation til tråden emne, så kan jeg oplyse dig og andre om, at her ovre i københavnsområdet der har vi nogle skamferede vandløb, der får en kraftværksø og en bæverdæmning til at ligne bagateller, se dette billede af et vandløb - http://www.mediapix.dk/oversigt/naturen/vaadomraader/_harrestrup_aa-5372.html - http://www.mediapix.dk/oversigt/naturen/vaadomraader/_harrestrup_aa-5372.html - bemærk at brinkerne er beklædt med betonfliser.

Du har det hårdt. den slags har vi også masser af her i jylland og ofte er det tæt ved bebyggelser ligesom på dit billede så det siger vist ikke så meget om hvor uretfærdigt det er at bo på sjælland som du giver udtryk for.

Tak for et godt svar Jakob. På den ene side ser jeg også en stor værdi ved at komme omkring andre ting men ja faren er jo at helt bevæge sig væk fra emnet. Naturligvis må jeg også medgive at det er vigtigt at også holde sig nogenlunde til emnet eller ihvertfald hurtigt vende tilbage til det. 

Mvh Poul

Hej Jan, jeg jamrer ikke, jeg gør bare opmærksom på, at når det handler om vandløb, så er der mange steder, hvor der er væsentligt større problemer end en bette bævedæmning.

Jeg kan da også lige tilføje, at de vandløb i hovedstadsområdet, hvor bund og brinker er beklædt med betonfliser, at der er det hele vandløbet som er kanaliseret på den måde.

Og i københavnsområdet har vi også et større vandløb, som i hele dets fulde længde er rørlagt, og der er anlagt en 6-sporet motorgade ovenpå.