Print side | Luk vindue

En original og en ener er ikke blandt os længere

Udskrevet fra: 123nu.dk
Kategori: Generelt
Forum navn: Uden for emne - snik snak
Forum beskrivelse: Her behøver det ikke at dreje sig om lystfiskeri
Web-adresse: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=51177
Udskrevet den: 19 Apr 2024 kl. 14:07


Emne: En original og en ener er ikke blandt os længere
Besked fra: moesby
Emne: En original og en ener er ikke blandt os længere
Posteringsdato: 12 Jun 2017 kl. 14:50
Det er med stor sorg jeg læste at Lasse Hagebro ikke er blandt os længere.
Jeg kendte ham ikke, men har fulgt meget med i hans debatter, indlæg om rugekasser og kærlighed for at bevare vores miljø.
http://www.fiskeavisen.dk/nyhed/en-stor-ener-er-gaaet-bort - http://www.fiskeavisen.dk/nyhed/en-stor-ener-er-gaaet-bort



Svar:
Besked fra: carsten o
Posteringsdato: 12 Jun 2017 kl. 15:29
Ja det må jeg give dig ret i !

Han har skrevet flittigt herinde om sine rugekasser med mere.

Vældig flink mand med mange gode ideer.

Han passer nu rugekasser oppe i himlen !

Ære være hans minde 

Kan se at der nu er 2 sites om Lasses død,,men det er ikke en side for meget !


Besked fra: Taonga
Posteringsdato: 12 Jun 2017 kl. 16:10
Jeg er stolt af have kendt Lasse. Jeg er stolt af det venskab der opstod, det er slut her på jorden, men tankerne vil altid være der.
Han var ikke nem at lokke ud af røverhulen, men da jeg fortalte ham om den gamle lystfiskerklub Izak Walton Klubben kom han sammen med sin ven Degnen og underholdt os om sine rugekasser, men også med anekdoter fra sit lystfiskerliv.
Æret være Lasses minde


-------------
Med venlig hilsen
Per Hansen
Fredensborg

Old Flyfishermen never die - they just wade away!


Besked fra: scott
Posteringsdato: 12 Jun 2017 kl. 16:41
Jeg kendte som sådan ikke Lasse, men har altid beundret ham for hans indsigtsfulde og muntre indlæg, og jeg må bare sige, at jeg blev rigtig ked af at læse dette.
Lasse var netop sådan en man følte at man kendte, selv om man aldrig har mødt ham, fordi at han formåede at formidle sin ildhu og sit engagement på en måde som talte til hjertet.
Hans bortgang er et stort tab for os herinde, og helt sikkert for mange andre også.

/Jim.


Besked fra: Lundberg
Posteringsdato: 12 Jun 2017 kl. 18:45
Jeg har på det senere været beriget med nogle drøftelser med Lasse om "rigets tilstand" på vandløbssiden, skade at vi ikke har Lasse mere, vi er igen blevet en smule fattigere, når en sådan ildsjæl forlader åbrinken.
Æret være Dit minde og god vind å den sidste rejse.
Flemming Lundberg Petersen - Korsør


Besked fra: TBH
Posteringsdato: 13 Jun 2017 kl. 06:02
Det er et KÆMPETAB. 
Æret være Lasse´s minde!



-------------
"Man behøver ikke være landmand for at lukke lort ud hele tiden"


Besked fra: Kevin rostrup
Posteringsdato: 13 Jun 2017 kl. 07:45
Kæmpetab tanker herfra til hans nærmeste og familie 


Besked fra: Rasmus Elvekjær
Posteringsdato: 13 Jun 2017 kl. 10:04

Jeg nåede desværre heller aldrig at lære Lasse bedre at kende. Jeg nåede blot at få læst få af hans indlæg her på 123nu. Alligevel var hans indlæg så godt skrevet, at jeg også synes jeg har en fornemmelse for hvilket menneske han var - og jeg har det også præcis ligesom Jim så fint udtrykker det:

“Lasse var netop sådan en man følte at man kendte, selv om man aldrig har mødt ham, fordi at han formåede at formidle sin ildhu og sit engagement på en måde som talte til hjertet”

------

Jeg synes at Lasse er et forbillede for os alle om hvordan man kan bevare et stort engagement og passion for natur og mennesker ind i alderdom til sine sidste dage.
Han bekymrede sig mere for naturen end om sig selv. Han var oprigtigt optaget af hvilken natur han gav videre til næste generationer.
Han ville forbedre naturen og samtidigt formidle - og viste hvordan dette kan kombineres så fint.

Tak for det du gjorde for naturen, og tak for det vi lærte af dig om naturen - men ikke mindst tak for det vi lærte af dig om at være menneske.






-------------
Mvh Rasmus Elvekjær


Besked fra: Kjeld Willerslev
Posteringsdato: 13 Jun 2017 kl. 10:24
Jeg har været så heldig at kende Lasse i 10-11 år. Vi har tilbragt en hel del timer sammen bl.a. i "Det Røde Sommerhus" ved Karup Å, hvor Lasse besøgte mig, ofte flere gange om dagen, når jeg havde huset. Vi har haft samtaler på mobilen næsten hver uge i flere år, og samtaler som sædvanligvis, når emnet rugekasser var på, så endte ud i Lasses bemærkning: "Det går den rigtige vej".

Ringede man til ham, og han var optaget, så lød telefonsvareren: "Jeg er nede ved åen ved mine plejebørn". For en uges tid siden aftalte vi, at jeg skulle bo hos ham i nogle dage på en Karuptur i august måned. Det nåede vi så ikke.

Lasse var en virkelig ener, og det er svært at fatte, at han ikke her mere. Ære være hans minde.
mvh
Kjeld

-------------
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....


Besked fra: McHardy
Posteringsdato: 15 Jun 2017 kl. 19:38

Det er med stor sorg  jeg læste at Lasse Hagebro ikke er blandt os længere.

Jeg er stolt og glad for at have kendt Lasse. Jeg er glad for det venskab vi havde og den hjælp

Han udviste når jeg besøgte ham og han skulle vise mig rundt ved Sdr.Resen´s  fiskevand og jeg fik

Hele historien om hans ruge kasser.

Jeg var, -med al beskedenhed, med til at få Lasse i gang bl.a fordi jeg sendte ham udklip fra diverse blade så som FLUGFISKE i Norden når der var artikler om emnet.

Lasse sagde flere gange til mig, - De er måske nogle drukmåse men helt dumme er de sku ikke oppe i Nordjylland.

Lasse var og er virkelig en ener, og det er svært at fatte, at han ikke her mere.

Et hjertevarmt menneske på mange måder har forladt os.  Tak for alt.

 Æret være hans minde. 

Milton Christensen



Besked fra: lph
Posteringsdato: 19 Jun 2017 kl. 22:36
Det er trist at vide at Lasse ikke længere basker med halen og lader Gud og hvermand vide hvad der er ret og vrang i yngelpleje og vandmiljø. Jeg husker ham som et fint, finurligt og lunt menneske med det kendetegn, at han i livet ved vandet gjorde enkle iagttagelser med logiske følgebetragtninger over sammenhænge som for andre var umiddelbar uoverskuelige. Altid sjov og aldrig kedelig var Lasse - og man var altid påvirket af Lasse Hagebro uanset hvor eller i hvilken sammenhæng man mødte ham. 

Hvad skal der nu ske med rugekasserne, med "Logen til Havørredens Ve og Vel", hvem sørger for lagkage til lodsejer konerne - og hvem sørger for yngelprojekter i samarbejde med folke- og efterskoler, hvem holder kommuner og Aqua i ørene? Er der nogen der ved det?

lph ry



Besked fra: tackler
Posteringsdato: 20 Jun 2017 kl. 09:52
Der er heldigvis kræfter der arbejder med netop disse spørgsmål, men vi skal nok lige give dem tid til at 'vende skråen' og få overstået den forestående minde-komsammen - så er jeg sikker på der kommer nyt på den front.

Nu er hverken Du eller jeg kvalificeret til at blive optaget i den nævnte loge - der var ud over Lasse kun et mandligt medlem - resten var 'lodsejer koner' - også der satte denne gamle skælm standarden

mvh
Heinz


Besked fra: pip_ser
Posteringsdato: 20 Jun 2017 kl. 15:46
Mon ikke Lasses Ærværdige spin master tager over


Besked fra: Søren_Søes
Posteringsdato: 22 Jun 2017 kl. 12:34
Hej Heinz,

Tror nu der var mere en en mand med i Logen for jeg er medlem (har medlemskort som bevis Big smileBig smile) og jeg tror ikke det er mig du mener som det enlige mandlige medlem udover Lasse SmileSmileSmile

Mvh
Søren



Print side | Luk vindue